Operation

Fra Rygsygdom.dk
Spring til navigation Spring til søgning
  • Operation med fjernelse af discusprolaps tilsigter at lindre bensmerterne hos patienter med nerverodspåvirkning.
  • Patienterne opnår hurtigere lindring af bensmerterne ved operation end ved fortsat medicinsk behandling, men efter 1 år er der ikke betydende forskel<ref>Surgery versus prolonged conservative treatment for sciatica. Peul WC et al. NEJM 2007;

356: 2245-2256.</ref>.

  • Patienter med fortsatte og betydelige bensmerter efter 6-12 uger trods medicinsk behandling bør tilbydes operation<ref>Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna. Inderigs- og Sundhedministeriet og Danske Regioner 2010.</ref>.
  • Ved svære og funktionshæmmende bensmerter kan der træffes beslutning om operation på et tidligere tidspunkt.
  • Patienter med nerverodspåvirkning med pareser og/eller cauda equina syndrom bør vurderes rygkirugisk akut eller subakut. Patienter med nerverodspåvirkning i form af spinal stenose bør under hensyntagen til comorbiditet og symptomvarighed tilbydes operation ved progredierende og betydelig reduktion af gangdistance.
  • Operation for segmentær dysfunktion med stivgørende eller lignende indgreb kan hos nogle patienter med degenerative lændesmerter lindre smerterne. Hos patienter med omfattende degenerative forandringer er operation bedre end medicinsk behandling<ref>Behov for national database ved operation for lumbal spondylodese. Rasmussen S. Ugeskrift for Læger 2010; 172: 3245-3249.</ref>, men hos patienter med lændesmerter på grund af simpel discusdegeneration synes en tværfaglig behandlingsindsats at være lige så god<ref>Randomized clinical trial of lumbar instrumented fusion and cognitive intervention and exercises in patients with chronic low back pain and disc degeneration. Brox JI et al. Spine 2003; 28: 1913-1921.</ref>. Patienter med simpel discusdegeneration med fortsatte smerter og moderat til svær funktionshæmning, der ikke er bedret efter Tværfaglig indsats, kan henvises til operation. Patienter med omfattende degenerative forandringer med fortsatte smerter og moderat til svær funktionshæmning kan henvises tidligere i forløbet.
  • Ved behov kan patienter med uspecifikke eller degenerative lændesmerter (Gruppe 1) med fortsatte smerter henvises til udvidet lænderygudredning hos praktiserende fysioterapeut (se side 33), som omfatter muskulo-skeletal udredning, vurdering af prognose og forslag til behandlingsplan eller yderligere diagnostiske undersøgelser med tilbagemelding til henvisende læge inden for 14 dage.

Referencer

<references/>