https://rygsygdom.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Admin 2026-09-09T20:46:09Z Brugerbidrag MediaWiki 1.43.9 https://rygsygdom.dk/index.php?title=Undervisning&diff=2999 2026-09-09T10:27:08Z

<p>Admin: /* Karkirurger */</p> <hr /> <div>==CV==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cvmaj18.pdf Rygkirurgi Maj 2018 (103 MB, 174 slides)]<br /> <br /> ==Kahoot.it==<br /> [https://play.kahoot.it/#/k/c655ed47-2dc1-42ba-902c-0db592b1fc13 Akutte rygkirurgiske tilstande]<br /> <br /> ==Forelæsninger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/mts1605.pdf Forelæsning om akut tværsnitssyndrom (16MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/deg1605.pdf Forelæsning om degenerative rygsygdomme (28 MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv1510.pdf Cervikal spondylose (8 MB, 11 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cervikalt.pdf Cervikalt rodtryk (15 MB, 15 slides)]<br /> <br /> ==Karkirurger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/claudicatio.pdf Claudicatio (46 MB, 41 slides)]<br /> <br /> ==Reumatologer==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv2017.pdf Cervikal spondylose (12 MB, 18 slides)]<br /> <br /> ==Sygeplejersker==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/indgreb.pdf Indgreb og indikationer]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/efterudd.pdf Efteruddannelseskursus]<br /> <br /> ==Fysioterapeuter==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/fys230317.pdf Hørsholm 51 slides, 21 MB]<br /> <br /> ==Onsdagsundervisning==<br /> *[[Undervisning for reservelæger]]<br /> <br /> ==E-learning==<br /> *[[E-learning]]<br /> *[[E-test]]<br /> <br /> ==Fokuseret ophold på VR==<br /> *[[Fokuseret ophold på VR|Information til studenter fra Herlev i forbindelse med 1-dags ophold]]<br /> <br /> ==Klinisk undervisning==<br /> *[[Kliniktimer]]<br /> *[[Cases]]<br /> <br /> [[Kategori:Uddannelse]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Bruger:Admin/Test&diff=2998 2026-09-09T08:45:41Z

<p>Admin: Oprettede siden med &quot;Test af redigering efter opgradering.&quot;</p> <hr /> <div>Test af redigering efter opgradering.</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Sygdomsl%C3%A6re&diff=2997 2019-10-21T22:34:26Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Anatomi=<br /> Hos alle hvirveldyr og således også hos mennesket findes i kroppen det aksiale skelet, rygsøjlen, columna vertebralis. Columna har flere funktioner. Dels beskytter den rygmarven, dels tjener den som strukturel støtte for hoved, skulderbælte, thorax samt ekstremiteter. Dertil kommer at knoglemarven i hvirvellegemerne indgår i det hæmatopoietiske (bloddannende) væv, og dermed produktionen af røde blodlegemer.<br /> <br /> Columna består af ialt 33 hvirvler, som tilsammen udgør hvirvelsøjlens fire afsnit: vertebrae cervicales (7 hvirvler), vertebrae thoracicae (12 hvirvler), vertebrae lumbales (5 hvirvler) og endelig os sacrum (korsbenet), som omfatter 9 sammenvoksede hvirvler og os coccygis (halebenet).<br /> <br /> [[Fil:Columnavertebralis.jpg|Columna vertebralis set forfra, fra siden og forfra]]<br /> <br /> Den typiske ryghvirvel består af en krop fortil (corpus vertebrae). Fra corpus vertebrae og bagud udgår på begge sidder en knoglebro (pediculus arcus vertebrae). Pediklerne samles bagtil i hvirvelbuen (lamina arcus vertebrae). Hvor lamina mødes bagtil afgår torntappen (processus spinosus).<br /> <br /> Hals-, bryst- og lændehvirvler er indbyrdes forbundet fortil med båndskiver (disci intervertebrales) og bagtil med en række ægte led (facetled).<br /> <br /> Discus mellem hvirvlerne er en fjedrende skive bestående af en ydre fibrøs ring (anulus fibrosus) og en indre blødere kerne med højt vandindhold (nucleus pulposus).<br /> <br /> Facetleddene mellem to tilstødende hvirvler danner på hver side foramen intervertebrale, hvorigennem nerveroden passerer.<br /> <br /> Hvirvlerne er stabiliseret til hinanden ved længdegående ledbånd på for- og bagsiden af hvirvellegemerne (ligamentum longitudinale anterius og posterius). Mellem hvirvelbuerne bagtil aflukkes spinalkanalen af det gule ligament (ligamentum flavum). Herudover findes ledbånd mellem torntappene (ligamentum interspinale og ligamentum supraspinale). Mellem tværtappene ses ligamentum intertransversale.<br /> <br /> [[Fil:Lateral.jpg|Columna vertebralis set fra siden]]<br /> <br /> =Klinisk undersøgelse=<br /> Den kliniske undersøgelse af columna adskiller sig ikke fra andre ortopædkirurgiske undersøgelsesprincipper; nemlig inspektion, palpation og funktion. Man kan hævde, at den objektive undersøgelse indledes med anamneseoptagelse, idet denne ofte vil give et indtryk af, hvilken tilstand der er tale om. Således er det relevant at få information om fordelingen af ryg- og bensymptomer, udbredningen af eventuelle smerter samt smertemønster.<br /> <br /> [[Fil:Rygsmerter.jpeg]]<br /> <br /> ==Inspektion==<br /> Columna inspiceres forfra og fra siden, også kaldet frontal- og sagittalplanet. I frontalplanet bemærker man sig, om columna er i balance, dvs. om en lodlinje kan trækkes fra spidsen af processus spinosus på C7 og flugte med furen mellem ballerne.<br /> <br /> I sagittalplanet bør en lodlinje gå fra den ydre øregang til centrum af hofteleddet.<br /> <br /> Dette er naturligvis grove mål for columna's balance. Derudover inspiceres huden for eventuelle modermærker eller indtrækninger, der kan være tegn på underliggende spina bifida (medfødt misdannelse med mangelfuld lukning af hvirvelkanalens enkelte hvirvler bagtil).<br /> <br /> ==Palpation==<br /> Formålet med palpation af ryggen er at undersøge for ømhed og lokal sygdom. Her skal nævnes palpation af processus spinosi i midtlinjen og den paravertebrale muskulatur.<br /> <br /> ==Funktion==<br /> Bevægelsen i ryggen beskrives i tre planer: fleksion/ekstension, højre/venstre bøjning og højre/ venstre rotation. Det skal bemærkes, at en stor del af lumbal fleksion opnås gennem bevægelse i hofteleddene. Bevægeudslagene for fleksion (fremadbøjning) er mellem 40-60°; ekstension (bagudbøjning) 20-35°. Sidebøjning er normalt 15-20° og rotation 20-30°.<br /> <br /> ==Neurologisk undersøgelse==<br /> Den neurologiske undersøgelse af den rygkirurgiske patient adskiller sig fra den neuromedicinske undersøgelse, idet man primært søger at finde en sammenhæng mellem de neurologiske udfald og niveauet for eventuel patologi mhp. kirurgisk behandling. Det er vigtigt at undersøge patienten ved at teste de sensoriske og motoriske udfald og refleksforhold.<br /> <br /> =Billediagnostik=<br /> Hvis en patient har haft utilladelige ryg- og bensymptomer i mere end tre uger bør man opstarte et billeddiagnostisk udredningsprogram. Man vil oftest starte med '''konventionel røntgenundersøgelse'''. Denne kan suppleres med en kontrastundersøgelse, hvor der injiceres røntgenfast væske i spinalkanalen, en såkaldt myelografi.<br /> <br /> Hvis man ønsker en beskrivelse af de dynamiske forhold ved bevægelse i ryggen, kan man udføre en såkaldt '''funktionsoptagelse''', som består af flere røntgenbilleder af ryggen i forskellige stillinger (eksempelvis ved spondylolisthesis).<br /> <br /> '''MR-scanning''' er meget anvendelig til beskrivelse af bløddele i og omkring rygsøjlen (eksempelvis ved rodsymptomer, diskusprolaps, cauda equina syndrom, spinalstenose, tumor, spondylitis). Ved mistanke om recidivprolaps anvendes iv. kontrast.<br /> <br /> [[Fil:Hiz1.jpg]]<br /> <br /> Ønskes yderligere information om specielt knogleforhold kan '''CT-scanning''' benyttes (eksempelvis ved fraktur) evt. med 3D-rekonstruktion. CT-skanning kan også anvendes såfremt det ikke er muligt at gennemføre en MR-scanning.<br /> <br /> Endelig kan nævnes muligheden for leukocytscientigrafi og røntgenvejledt biopsi.<br /> <br /> =Frakturer=<br /> Traumer mod det aksiale skelet er en hyppig foreteelse, og det er yderst vigtigt med en eksakt diagnose og hurtig behandling for at undgå yderligere skader på rygmarv og/eller nerver. Fraktur og/eller dislokationer af ryghvirvlerne opstår ved større skader og påvirkninger i forbindelse med f eks. trafikulykker, vold, fald og sportsaktiviteter.<br /> <br /> Frakturer i det aksiale skelet er klassificeret i forskellige typer, afhængig af om skaden er i columna cervicalis eller columna thorakolumbalis. Klassifikationerne er med til at bestemme om en given fraktur er stabil eller ustabil, og om frakturen kan behandles konservativt med og uden bandage eller korset eller kræver kirurgisk indgreb.<br /> <br /> Frakturer i columna er oftest lokaliseret til øvre del af columna cervicalis, brud på atlas (Cl) eller axis (C2), hvirvlerne i den cervikothorakale overgang og hvirvlerne i columna thoracolumbalis.<br /> <br /> ==Frakturer i den øvre del af vertebrae cervicales==<br /> * Brud eller dislokation i leddet mellem halsrygsøjlen og kraniet<br /> * Brud på kraniets ledfacetter<br /> * Dislokation mellem kraniet og atlas<br /> * Brud på atlas (Cl)<br /> * Brud på axis (C2)<br /> * Brud på dens axis<br /> * Hangmans fraktur.<br /> <br /> ==Frakturer i den nedre del af columna cervicalis==<br /> Disse frakturer er ikke klassificeret på samme måde men følger mere pricipperne i bryst og lænderyg. Der er forsøgt klassifikation efter traumemekanismen.<br /> * Aksial kompression<br /> * Kompression-fleksion<br /> * Kompression-ekstension<br /> * Distraktion-fleksion<br /> * Distraktion-ekstension<br /> * Rotation.<br /> Frakturer i halsrygsøjlen kan opstå ved traume i halsens længderetning og ses hyppigt ved hovedspring på for lavt vand. Ved trafikuheld opstår kraftig fleksion og ekstensions traume af halsrygsøjlen, hvor hovedet slynges frem og tilbage med stor kraft medvirkende til at skadelidte pådrages piskesmældslæsion og i værste fald brud på rygsøjlen. '''Hangmanns fraktur''' blev oprindeligt brugt til at beskrive C2-dislokationsfrakturen, som opstod, når kriminelle blev hængt. Rebet om halsen med knuden placeret under hagen medførte hyperekstension og distraktion i forbindelse med fald fra en passende højde. Frakturen kan beskrives som en traumatisk spondylolisthesis (ledskred) i C2, der forårsager et ledskred mellem C2 og C3. Den forlængede rygmarv blev hermed læderet med hurtig død til følge.<br /> <br /> Behandling af frakturer i columna cervicalis er bestemt af, om frakturen kan beskrives som '''stabil''' eller ikke. De fleste brud er stabile og kan behandles med stiv halskrave, til bruddet er helet. Solid heling opnås i reglen efter tre måneder.<br /> <br /> '''Ustabile frakturer''' skal fikseres enten med ekstern fiksation eller operation med indsættelse af skinner og skruer.<br /> <br /> '''Halovesten''' består af en stiv metalring, som fikseres flere steder med skuer i kraniet, heraf udtrykket: 'halo' = glorie. Hertil bærer patienten en foret plastikvest på skuldrer og brystkasse. Metalringen og vesten holder hovedet stabilt med metalstave låst fast til både ring og vest. Halovesten skal ligesom den stive halskrave bæres til solid heling, som regel tre måneder. Ved læsioner med nervepåvirkning anvendes åben kirurgi med dekompression af det beskadiget nervevæv og intern fiksation med skinner og skruer.<br /> <br /> [[Fil:Halovest.jpg|Halovesten]]<br /> <br /> ==Frakturer i den thorakolumbale ryg==<br /> De fleste brud er lokaliseret til den thorakolumbale overgang, dvs. i T11, T12, L1 og L2.<br /> <br /> Med henblik på vurdering af stabilitet af en given rygfraktur har '''Francis Denis''' beskrevet rygsøjlen inddelt i '''tre søjler''':<br /> *'''Forreste søjle''' består af ligamentum longitudinale anterius, forreste halvdel af hvirvelkroppen og forreste halvdel af discus<br /> *'''Midterste søjle''' består af bagerste halvdel af hvirvelkroppen og bagerste halvdel af discus og ligamentum longitudinale posterius<br /> *'''Bageste søjle''' består af pedikler, facetled og bagre ligamentum supraspinale.<br /> <br /> Fraktur som involverer miderste søjle vil overvejende sandsynligt være ustabil.<br /> <br /> Samme Denis har klassificeret rygfrakturer efter udseende baseret på CT-scanningsanalyse:<br /> *Kompressionsfraktur<br /> *Burst-fraktur<br /> *Fleksions-distraktions fraktur<br /> *Chance-fraktur<br /> *Translation-fraktur-dislokation.<br /> <br /> En '''kompressionsfraktur''' er den hyppigste type af alle brud. Den opstår ved fleksion kombineret med kompression i længdeaksen af rygsøjlen, f.eks. ved et hårdt fald på halen. Bruddet er kun lokaliseret til forreste søjle og er derfor at betragte som stabil. Frakturen ses også spontant hos patienter med '''osteoporose'''.<br /> <br /> '''Burst-frakturen''' er et knusningsbrud, hvor forreste og miderste søjle er trykket sammen. Knoglefragmenter kan være trykket ind i spinalkanalen. I værste tilfælde er bagerste søjle involveret. Her er frakturen ustabil og disponerer til fejlstilling og kan medføre nervelæsion.<br /> <br /> '''Flektions-distraktions-frakturen''' ses ved bilulykker og fald fra stor højde. Denne læsion involverer alle tre søjler med kompression af forreste søjle og distraktion af miderste og bageste søjle. Frakturen er '''meget ustabil''' og oftest forbundet med neurologiske skader.<br /> <br /> '''Chance-frakturen''' opstår ligeledes ved fleksion og distraktion og involverer alle tre søjler. Før trepunktsikkerhedselen blev indført, og passagererne blot var fikseret med en tværgående sele om livet, var det en hyppigt set skade. Frakturen går rent igennem alle tre søjler, og der er ikke tegn på kompression i forreste søjle som i flektions-distraktions-frakturen. Frakturen er '''meget ustabil'''. Kan være let at overse ved konventionel røntgenundersøgelse, da knoglen umiddelbart ser intakt ud.<br /> <br /> Patienter, hvor man mistænker brud på rygsøjlen, må ikke forflyttes uden stabilisering. Patienten skal udstyres med stiv halskrave og vendes og drejes '''en bloc''', dvs. på en gang. Ovennævnte skal ske allerede på skadestedet. Patienten vil klage over stærk smerte svarende til frakturstedet, der forværres ved bevægelse.<br /> <br /> I skadestuen er det vigtigt, at patienten gennemgås med neurologisk undersøgelse. Der registreres føleudfald, muskellammelse, svigt af lukkemuskler eller manglende evne til at tømme blæren. Herefter foretages konventionel røntgenundersøgelse af hele rygsøjlen i to planer. Denne undersøgelse kan senere suppleres med CT-scanning og eventuelt MR-scanning.<br /> <br /> '''Kompressionsfrakturen''' er sædvanligvis '''stabil''', og patienten kan umiddelbart mobliseres med et '''tre-punkt-korset''' under smertedække i tre måneder. Korsettet holder ryggen hyperekstenderet og dermed undgås udvikling af hyperkyfosering (krum ryg), også kaldet gibbus-fejlstilling. Hvis kompressionen er mere end 50 pct. af forkant-højden, er der undersøgelser, som advokerer for kirurgisk opretning med osteosyntese med skinne og skruer.<br /> <br /> Hos ældre patienter med '''osteoporotiske brud''' kan man overveje behandling med '''stofstøttekorset''' for komfortens skyld, da osteoporotiske kompressionsbrud kan være meget smertefulde.<br /> <br /> Flere rygcentre tilbyder behandling med vertebroplastik eller kyfoplastik.<br /> <br /> '''Vertebroplastik''' er en minimal invasiv procedure hvor knoglecement, polymethylmethacrylat (PMMA) injiceres transpedikulært og under tryk i den frakturerede hvirvel vejledt af røntgengennemlysning. Typisk indsprøjtes 2-5 ml cement. Proceduren udføres enten i lokal eller fuld bedøvelse. Målet med behandlingen er at stabilisere ryggen og mindske smerten.<br /> <br /> '''Kyfoplastikken''' er en videreudvikling af vertebroplastikken. Transpedikulært indsættes bilateralt et rør, en trokar. Gennem trokaren indføres en ballon, som herefter pustes op, hvorved endepladen løftes op og genskaber en mere normal facon på hvirvlen. Herefter fjernes ballonen, og hulrummet fyldes med PMMA knoglecement.<br /> <br /> '''Ustabile brud''' uden nerveskader kan i princippet behandles konservativt med gipskorset og sengeleje i tre måneder. Dette er dog forbundet med risiko for tryksår, liggesår og DVT.<br /> <br /> I dag er der konsensus om at behandle ustabile og potentielt ustabile frakturer kirurgisk. Operation er ukompliceret, morbiditeten er lav, risici er få, og patienten er hurtigt mobiliseret. Kirurgi er absolut indiceret ved forværring i neurologisk status fra skadetidspunktet og til aktuel observation, herunder ved:<br /> *Åbne spinallæsioner<br /> *CT-scanning verificeret involvering af bagkant og intraspinale knoglefragmenter med neurologiske udfald<br /> *Spinalkanalen reduceret med mere end 50%<br /> *Kyfosering større end 30° på det frakturerede niveau.<br /> <br /> Fordelene og målene ved kirurgi er, at der opnås dekompression af spinalkanalen, kurven i ryggen genskabes, og balancen i ryggen bevares. Der opnås umiddelbart stabilitet.<br /> <br /> =Medfødte ryglidelser og deformiteter=<br /> ==Skoliose (scoliosis)==<br /> En normal rygsøjle er i frontalplanet, dvs. set forfra, lige og symmetrisk. I sagittalplanet, dvs. set fra siden, er rygsøjlen dobbelt S-formet krummet. Vertebrae cervicales og lumbales danner konvekse buer fortil benævnt '''lordoser'''. Columna thorakalis og os sacrum danner konvekse buer bagtil benævnt '''kyfoser'''.<br /> <br /> Ved visse tilstande opstår en abnorm krumning i frontalplanet, denne deformitet, rygskævhed, kaldes '''skoliose'''.<br /> <br /> Skolioser kan deles op i to hovedgrupper:<br /> *Funktionel/non-strukturel skoliose<br /> *Strukturel skoliose.<br /> <br /> Ved den '''funktionelle/non-strukturelle skoliose''' opstår skævheden pga. ydre faktorer som f.eks. ulige lange ben. Også smertetilstande som f.eks. lumbal diskusprolaps, spondylolistese, betændelsestilstande i ryggen, spondylitis eller spondylodiskitis, kan forårsage skoliose. Den non-strukturelle skoliose er oftest C-formet lokaliseret thorakolumbalt og er uden samtidig rotationsdeformitet. Skævheden er oftest redressérbar. Når årsagen fjernes, vender ryggen tilbage til sin normale kurve.<br /> <br /> Den '''strukturelle skoliose''' kan beskrives ved skævhed i selve rygsøjen. Der er tale om fejl fortrinsvis i ryghvirvlerne, men også i ryggens muskler og ledbånd. Ryghvirvlerne og båndskiverne er kileformede og roterer om egen akse, hvilket får ribbenene på skoliosens konvekse side til at prominere med skulderbladet på toppen, så der dannes den for strukturel skoliose karakteristiske prominens. Strukturelle skolioser er oftest S-formet med to eller flere kurver.<br /> <br /> Den hyppigste strukturelle skoliose, '''idiopatisk skoliose''' (80 %), har ukendt årsag. Skoliosen opdeles igen i tre typer afhængig af debuttidspunktet:<br /> *'''Infantil''': fra fødsel til 3-års-alderen<br /> *'''Juvenil''': fra 3-9-års-alderen<br /> *'''Adolescent''': fra 9-års-alderen til voksen.<br /> <br /> Incidensen for idiopatisk skoliose er omkring 3-5 %; 3-5 gange hyppigere hos piger end hos drenge.<br /> <br /> Andre årsager til strukturel skoliose er kongenit skoliose, som skyldes medfødte forandringer i ryghvirvlerne.<br /> <br /> Diagnosen stilles på røntgenbilledet og i klinikken. Patienten skal undersøges med blottet ryg. Først undersøges patienten stående oprejst, dernæst skal patienten bøje sig forover med armene hængende frit med strakte knæ og samlede ben. Ifald patienten har skoliose, vil undersøgeren kunne se asymmetriske skulderhøjder, prominens af scapula og/eller ribben på den ene side. Også asymmetri omkring taljen og den paraspinale muskulatur ses ved undersøgelsen. Skoliosevinklen udmåles efter '''Cobbs metode'''. På et røntgenbillede tegnes en linje svarende til overkanten på den øverste hvirvel og en linje svarende til underkanten på nederste hvirvel i hovedkrumningen; herefter udmåles en vinkel mellem disse to linjer.<br /> <br /> [[Fil:Cobb.jpg|Udmåling af skoliosevinkel - Cobbs vinkel]]<br /> <br /> Behandling består i observation, korsetbehandling og endelig kirurgisk behandling. Indikation for kirurgisk behandling er baseret på størrelsen af Cobbs vinkel, klinisk deformitet samt risikoen for progression i skoliosen. Kurver over 50° bør behandles kirurgisk pga. risikoen for fortsat progression. Kurver mellem 40-50° skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Kurver over 25° behandles med korset.<br /> <br /> ==Spondylolistese==<br /> Spondylolisthesis er defineret som fremadglidning af en hvirvel i forhold til den underliggende hvirvel. Graden af spondylolisthesis er bestemt ved den procentuelle glidning af corpus. 0-25 % = grad 1, 25-50 % = grad 2, 51-75 % = grad 3, og 76-100 % = grad 4. Hvis hvirvlen er gledet bagud i forhold til den underliggende, kaldes det '''retrolisthesis'''. Glidning til siden kaldes lateral listhesis.<br /> <br /> Årsagen til spondylolisthesis kan ifølge '''Wiltses klassifikation''' inddeles i seks typer:<br /> *Type 1: '''Dysplastisk''' medfødt, mangelfuld leddannelse mellem 5. lændehvirvel og korsbenet<br /> *Type 2: '''Istmisk''', defekt i pars interarticularis, hvirvelbuen mellem øvre og nedre ledfacet, hyppigst lokaliseret mellem 5. lændehvirvel og korsbenet<br /> *Type 3: '''Degenerativ''', instabilitet sekundært til diskus degeneration og slidgigt i facetled; ses ofte samtidig med spinalstenose, hyppigt lokaliseret mellem 4. og 5. lændehvirvel<br /> *Type 4: '''Traumatiske''', opstår ved et brud i hvirvlens bagerste elementer, f.eks. facet, pedikel eller lamina<br /> *Type 5: '''Patologisk''', opstår sekundært til knogletumorer eller metaboliske sygdomme ved svækkelse af knoglen i pedikelregionen<br /> *Type 6: '''Iatrogen''', opstår efter dekompression af spinalkanalen.<br /> <br /> [[Fil:Spondylolistese.jpg|Spondylolistese mellem L5 og S1]]<br /> <br /> '''Spondylolyse''' eller '''arkolyse''' er en unilateral eller bilateral defekt i pars interarticularis og kan skyldes brud i knoglen, men i de fleste tilfælde er det en mangelfuld forbening under opvæksten.<br /> <br /> '''Arkolyse''' og dermed også risikoen for udvikling af spondylolistese er 5-7 % i befolkningen. Derimod ses arkolyse hos atleter og sportsudøvere fra 16 % og helt op til 50 %. Kun cirka 10 % af befolkningen med arkolyse udvikler spondylolistese. Istmisk spondylolistese udvikler sig til symptomgivende i 40-50-års-alderen.<br /> <br /> '''Degenerativ spondylolistese''' forekommer hyppigst hos patienter ældre end 40 år, og er mest almindelig hos kvinder (kvinde:mand-ratio 4:1). Desuden ses etniske forskelle; lidelsen er således hyppigere hos eskimoer og negroide.<br /> <br /> '''Symptomer'''<br /> I de fleste tilfælde er spondylolistese '''symptomfri'''. Hos børn og unge kan der i forbindelse med fysisk aktivitet og gymnastik opstå smerte lokalt i lænderyggen grundet øget instabilitet. Ifald glidningen er betydelig, kan der i visse tilfælde opstå radikulære (udstrålende) smerter i 5. lændenerverod grundet direkte tryk eller en kemisk reaktion pga inflammation i arkolysen. Hos voksne patienter kan symptomerne være relateret til instabilitet i arkolysen og spondylolistesen, men kan derudover også være forårsaget af diskusdegeneration og/eller spinalstenose. Patienterne klager over smerte, krampe i balder og lår ved langvarig stand eller gang. Patienterne beskriver følelsesløshed, tung-hed og eller svaghed i underekstremiteterne.<br /> <br /> '''Behandling'''<br /> Primært forsøges konservativ behandling, patienten henvises til fysioterapi, statisk ryg- og mavemuskeltræning. Vægttab tilrådes overvægtige. Patienten frarådes rygning, da dette vides at kunne disponere til udvikling af diskusdegeneration, og samtidig nedsætter det chancen for heling, hvis fusionskirurgi senere overvejes. Stivgørende rygoperation med nerverodsfrilægning kan overvejes, når konservativ behandling ikke har effekt på utilladelige ryg- og/eller bensmerter. Stivgørende operation kan udføres med og uden skruer og skinner.<br /> <br /> =Degenerative ryglidelser=<br /> ==Lumbal diskusprolaps==<br /> Diskusprolaps i lænderyggen opstår pga. en svaghed i '''annulus fibrosus''', hvor den blødere '''nucleus pulposus''' kan trænge igennem. Svagheden i discus er oftest lokaliseret bagtil, og der er herved risiko for, at discus-materialet trykker på den tilstødende nerverod. Patienten vil først opleve en intens smerte i lænderyggen; som senere forplanter sig ned i den ene balde, lår og eventuelt stråler helt ud i foden. Ud over den radikulære udstrålende smerte vil patienten ofte opleve brændende fornemmelser og/eller følelsesløshed. På grund af det mekaniske tryk vil patienten opleve forværring af generne ved hoste og brug af bugpressen. I meget sjældne tilfælde ses lammelser.<br /> <br /> [[Fil:Lp2.jpg]]<br /> <br /> Diskusprolaps i lænderyggen kan opstå spontant eller i forbindelse med tunge løft, især ved samtidigt vrid i ryggen. Diagnosen og lokalisationen stilles ved den kliniske og neurologiske undersøgelse samt MR-scanning.<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |'''Niveau'''<br /> |'''L4-roden'''<br /> |'''L5-roden'''<br /> |'''S1-roden'''<br /> |-<br /> |'''Motorisk udfald'''<br /> |Knæekstension<br /> |Dorsalfleksion (ankel)<br /> |Plantarfleksion (ankel)<br /> |-<br /> |'''Reflekser'''<br /> |Patella<br /> |Mediale haserefleks<br /> |Achilles<br /> |-<br /> |'''Smerteudstråling'''<br /> |Lyske, forsiden af femur<br /> |Fodryg og 1. tå<br /> |Fodsål, hæl, 5. tå<br /> |-<br /> |'''Føleudfald'''<br /> |Forsiden af femur<br /> |Lateralt på crus og mediale fodrand<br /> |Bagsiden af crus og laterale fodrand<br /> |}<br /> <br /> ===Behandling===<br /> Diskusprolapser i lænderyggen skal primært behandles '''konservativt''' med hvile, NSAID-præparater så som paracetamol og ibuprofen samt eventuelt muskelafslappende medicin. Senere kan man forsøge sig med fysioterapi. Visse behandlere har gode resultater med blokader.<br /> <br /> I tilfælde af, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt i løbet af 3-6 måneder, bør patienten konfereres med rygkirurg.<br /> <br /> Hvis patienten udvikler '''lammelser''' eller tegn på '''cauda equina-syndrom''', skal man ligeledes kontakte rygkirurg.<br /> <br /> '''Cauda epuina-syndromet''' opstår pga. nervetryk på rygmarvens nederste hestehaleformede del. Symptomerne er sensibilitetsudfald i ridebukseområdet, impotens hos mænd, urinretention samt inkontinens for afføring. Der kan desuden ved udtalt nervetryk være parese af begge ben. Tilstanden kan, hvis den ikke behandles i tide, blive kronisk.<br /> <br /> Formålet med operationen er primært at '''lindre smerterne''', der stråler ned i benet. I en del tilfælde kan føleforstyrrelsen og kraftnedsættelsen afhjælpes ved operation, men i nogle tilfælde kan man ikke fjerne disse symptomer. I mange centre foregår operationen '''mikrokirurgisk''' gennem et lille snit i lænderyggen. Der anvendes mikroskop for at opnå en god visualisering i operationsfeltet. Ukomplicerede patienter vil herefter kunne udskrives det følgende døgn under sufficient smertebehandling. I 5-8 % af tilfældene opstår '''reprolaps'''. Risikoen er størst de første tre måneder efter operationen, og behandlingen er ofte en ny operation. Hos 3-4 % af patienterne opstår kronisk irritation i nerverødderne, og en ny prolapsoperation vil sandsynligvis ikke hjælpe, derimod kan man overveje en stivgørende operation.<br /> <br /> ==Diskusdegeneration==<br /> Efter 30-års-alderen opstår forandringer i båndskiverne. '''Nucleus pulposus''', som er en gelatinøs (geleagtig) substans, mister med tiden sit vandindhold og bliver mere fibrøs. Herved mistes den oprindelige elasticitet. Der sker en højdereduktion af båndskiverne. Bevægeligheden i ryggen nedsættes. Evnen til at optage stød nedsættes. Annulus fibrosus er svagest bagtil, og der kan opstå små sprækker, og båndskiven kan bule ind i rygmarvskanalen og trykke på nerverødderne.<br /> <br /> Når båndskiverne falder sammen fortil, øges risikoen for udvikling af slidgigt i facetleddene bagtil. Disse forandringer kan forårsage forsnævring på rygmarvskanalen (se afsnittet om spinalstenose).<br /> <br /> Diskusdegeneration kan give smerte og stivhed lokalt i lænderyggen samt smerte strålende ud benene og oftest over knæniveau. Generne er oftest mest til stede om morgenen, men bedres op ad dagen.<br /> <br /> ===Behandling===<br /> Som ved alle andre rygsygdomme bør man først behandle konservativt med NSAID-præparater og fysioterapi. Hvor generne er utilladelige, og alt andet er forsøgt, kan kirurgi overvejes.<br /> <br /> I den moderne kirurgiske behandling af diskusdegeneration er der to skoler. Den ene skole udnytter princippet med at stabilisere den ødelagte discus og slidgigten i facetleddene. Ryggen '''stivgøres''' med pedikelskruer bagtil og styrkes yderligere med en kile i discus-rummet fortil.<br /> <br /> [[Fil:Dese3.jpg|Stivgørende operation]]<br /> <br /> Den anden skole ønsker at bevare bevægeligheden samtidig med at diskus erstattes med en kunstig '''bevægelig''' skive.<br /> <br /> [[Fil:Lumbar ADR.jpg|Kunstig diskusskive]]<br /> <br /> ==Spinalstenose==<br /> Spinalstenose er en tilstand, hvor pladsforholdene i spinalkanalen, nerverodskanalen eller foramen intervertebrale er snævre. Forsnævringen kan forårsages af bløddele, knogle eller en kombination af begge. Spinalstenose bevirker, at nerverødderne klemmes sammen, og blodforsyningen til nervevævet påvirkes, og der kan opstå smerte i ryg og mest karakteristisk smerte i ben, neurogen claudicatio.<br /> <br /> Årsagen til spinalstenose kan inddeles i to hovedegrupper:<br /> *'''Medfødt''' og sjældent ses spinalstenose ved dværgvækst<br /> *'''Sekundært''' og ofte som følge til slidgigt i ryggen, ved spondylolistese, efter traumer og kompressionsbrud, iatrogent efter rygkirurgi og ved visse metaboliske lidelser, f.eks. Paget sygdom.<br /> <br /> Spinalstenose opstår hyppigst som følge af '''degenerative''' forandringer i lænderyggen. Discus taber højde og buler ind i spinalkanalen, der opstår slidgigtsforandringer i facetleddene, som bliver fortykkede med osteofytdannelse. Samtidig sker en hypertrofi og fortykkelse af ligamentum flavum.<br /> <br /> Næsten alle ældre har slidgigt i lænden, men kun en lille del får symptomer på spinalstenose. Sygdommen ses hos patienter i alderen 50 år og opefter.<br /> <br /> Patienter med tegn på spinalstenose klager over smerter, kraftesløshed, tyngdefornemmelse og følelsesløshed i benene. Generne opstår ved gang. Symptomerne mindskes i reglen, når patienten bøjer sig forover eller sætter sig på hug. Personer med spinalstenose kan ofte cykle uden problemer.<br /> <br /> Differentialdiagnostisk skal man altid skelne mellem '''neurogen claudicatio''' og '''vaskulær claudicatio'''. Ved spinalstenose forsvinder bensmerterne ikke, når man stopper gangen, og der er bevaret fodpulse.<br /> <br /> Diagnosen spinalstenose kan endeligt stilles ved et udredningsprogram, der bl.a. består af røntgenundersøgelse med MR- eller CT-scanning alternativt kontraststof/myelografi.<br /> <br /> ===Behandling===<br /> I nogle tilfælde vil konservativ behandling med fysioterapi, gigtmedicin og/eller smertestillende medicin være tilstrækkelig. I de tilfælde, hvor smerten er uudholdelig, hvor der er påvirkning af urinblære og tarm eller cauda equina-syndrom, kan man foretage central dekompression af spinalkanalen, laminektomi. Herved fjernes lamina, ligamentum flavum og hypertrofierede facetled. I tilfælde, hvor der samtidig er instabilitet, bør man overveje en stivgørende rygoperation.<br /> <br /> =Infektion=<br /> Infektion i rygsøjlen kan forekomme i alle ryggens anatomiske dele, det være sig i ryghvirvlen, båndskiven (discus), epiduralrummet og tilstødende bløddele.<br /> <br /> Infektionen kan deles op i '''pyogen''' (bakteriel årsag), hvilket er den hyppigste under vores breddegrader, eller '''granulomatøs''', '''tuberkuløs''' eller '''svampeinfektion'''. Sidstnævnte ses primært hos mennesker fra ulande.<br /> <br /> Den '''pyogene''' infektion opstår oftest på baggrund af '''Staphylococcus aureus''', og i andre tilfælde skyldes infektionen gramnegative bakterier som E-coli og Pseudomonas. Osteomyelit i ryggen er mest almindelig hos ældre svagelige patienter, intravenøse stofbrugere samt patienter med diabetes eller nyresvigt. Også patienter med reumatoid artrit eller osteoporose og patienter i steroid behandling kan rammes af pyogen infektion. Pyogen infektion kan opstå i ryggen på tre forskellige måder:<br /> *'''Hæmatogen spredning''', f eks. stofbrugeren med snavset »værktøj«<br /> *Spredning fra '''tilstødende væv''', f.eks. fra urinvejene<br /> *'''Direkte''' ved traumer, punktur med kanyle og ved operativ procedure.<br /> <br /> Symptomerne ved pyogen infektion kan debutere med feber, lokaliseret ømhed og smerte i ryggen. I mange tilfælde er symptomerne meget vage med kronisk træthed og utilpashed med hovedpine. Der kan opstå vægttab. Den rette diagnose lader ofte vente på sig; omkring 50% af patienterne har ikke fået stillet diagnosen efter tre måneder. Neurologiske udfald ses i færre end 20 %. Lammelser kan forekomme ved epidural absces eller ved fremskredne tilfælde, hvor infektionen har destrueret knoglen med sammenfald og knæk på rygsøjlens kurve til følge, gibbus-dannelse.<br /> <br /> Konventionel røntgenundersøgelse vil sandsynligvis ikke påvise infektionen i de primære stadier. Efter mindst fire uger vil de første forandringer være reduktion i diskushøjden; senere vil man kunne se destruktion af tilstødende endeplader. MR-scanning og knoglescintigrafi vil tidligere i forløbet kunne afsløre infektionen. Paraklinisk er det vigtigt at måle '''sænkningsreaktionen''' (SR); denne vil være positiv i de fleste tilfælde. '''C-reaktivt protein''' vil ligeledes være forhøjet.<br /> <br /> Hvis bloddyrkning er negativ, kan CT-vejledt biopsi eller aspiration af pus være en mulighed. Det er vigtigt, at patienten ikke er i antibiotisk behandling og bør pausere, inden undersøgelsen udføres. Hvis biopsi ikke giver et svar, må åben biopsi overvejes.<br /> <br /> Målet for behandlingen af osteomyelit i rygsøjlen er en tidlig definitiv diagnose, bestemmelse af det infektiøse agens, effektiv antibiotisk behandling, bevarelse af ryggens stabilitet samt at undgå eller ophæve neurologiske udfald. Endeligt er målet at mindske eller fjerne smerten og samtidigt at korrigere eventuelle rygdeformiteter.<br /> <br /> Konservativ behandling kan gennemføres i mange tilfælde og består i antibiotikabehandling i måneder, primært som i.v.-behandling, senere tabletbehandling under kontinuerlig kontrol af sænkningsreaktion og CRP. Endvidere aflastning af ryggen med sengeleje og bagre gipsskjold. Det er vigtigt at følge tilstanden med opfølgende røntgenkontrol for at observere eventuel destruktion af ryghvirvlerne. Prognosen for konservativ behandling er god hos patienter yngre end 60 år, patienter med normal immunstatus og i tilfælde, hvor SR falder på relevant behandling.<br /> <br /> Kirurgisk behandling er indiceret ved manglende respons på relevant antibiotisk behandling. Formålet med kirurgisk behandling er at udhente biopsi til eksakt bestemmelse af årsag, samtidig drænage af paravertebral eller epidural absces og endelig dekompression af spinalkanalen ved neurologiske udfald.<br /> <br /> ==Tuberkulose==<br /> Den tuberkuløse spondylit, som forårsages af Mycobacterium tuberculosa, er meget sjælden blandt etniske danskere. Efter at lungetuberkulosen nærmest er udryddet, ses den næsten kun blandt hjemløse, kroniske alkoholikere, stofbrugere og hos patienter med svækket immunforvar, f.eks. ved AIDS i udbrud. Derimod er der stor incidens af tuberkulose i befolkninger fra Sydøstasien, Sydamerika og Rusland.<br /> <br /> Tuberkuløs spondylit blev første gang beskrevet af englænderen '''Percivall Pott''' i 1779. Han observerede patienter med psoas-absces, vægttab og pukkelryg. Siden har tilstanden også heddet '''Potts sygdom'''. Sygdommen præsenterer sig meget forskelligt. Patienterne klager over lette rygsmerter, utilpashed, madlede, feber og vægttab. Senere i forløbet opstår neurologisk udfald og kyfosedeformiteter.<br /> <br /> Diagnosen stilles bedst ved CT-vejledt biopsi. Leukocytallet er normalt eller let forhøjet. SR er let forhøjet, men kan være normal. Mantouxprøven anlagt på armen er ikke altid en sikker test, idet den kan være falsk negativ hos svækkede patienter.<br /> <br /> Tuberkuløs spondylit viser sig på tre forskellige måder. Infektionen kan være lokaliseret rundt om discus, i de tilstødende endeplader og spreder sig herfra under ligamentum longitudinale anterius. Discus involveres ikke direkte som ved pyogen infektion og kan danne barriere for infektionen. Infektionen kan også være lokaliseret centralt i hvirvlen og dermed lede til et kollaps og kyfosedeformitet, gibbus-dannelse. Endelig kan infektion begynde under ligamentum longitudinale anterius dannende en paraspinal infektion og absces. Sidstnævnte kan danne en sænkningsabsces langs psoas-muskulaturen og kommunikerer med lysken under ligamentum inguinale.<br /> <br /> Infektionenbehandles med antituberkuløs behandling, ofte med op til fire forskellige stoffer som isoniazid, rifampin, pyrazinamide og ethambutol i mindst seks måneder. Hvis destruktionerne i knoglevævet er betydelige, er det ofte nødvendigt med udtømning af abscessen og stabilisering af rygsøjlen.<br /> <br /> =Rygkirurgiske behandlingsprincipper=<br /> De rygkirurgiske behandlingsprincipper, man benytter sig af i dag, hviler dels på klassiske ortopædkirurgiske og neurokirugiske behandlingsteknikker, dels på de erfaringer man har opnået inden for de sidste 20 år; særligt takket være den hastige udvikling i spinale implantater og materialer.<br /> <br /> '''Moderne rygkirurgi hviler på tre principper''':<br /> *Dekompression/resektion (aflastning af en del af spinalkanalens indhold, fjernelse af patologisk væv)<br /> *Spondylodese (stivgøring af et hvirvelsøjleafsnit ved at initiere en knoglebro)<br /> *Korrektion (opretning af rygsøjlen).<br /> <br /> ==Kliniske observationer af rygpatienter efter operation==<br /> Formålet med de kliniske observationer efter en rygoperation er at sikre:<br /> *At patientens '''neurologiske status er intakt''', og at man opdager eventuelle tidlige tegn på blodansamling, der trykker på nerverne i spinalkanalen<br /> *At den '''smertestillende medicin''' vurderes og ved behov justeres.<br /> Der skal løbende udføres en vurdering af sensibilitet og kraft i benene, sensibilitet i ridebukseområdet, evnen til at føle vandladningstrang, evnen til at lade vandet samt afføringskontinens.<br /> <br /> =Komplikationer=<br /> Som ved al anden kirurgi er der altid en risiko ved rygoperationer. Neurologisk komplikation er uden tvivl det, som både patienten og kirurgen frygter mest.<br /> <br /> Komplikationer efter rygkirurgi kan deles op efter:<br /> *'''Procedurespecifikke''' komplikationer forårsaget af kirurgisk adgang, rygimplantatets placering, duralæsion<br /> *'''Generelle''' postkirurgiske komplikationer som betændelse i såret, dyb vene trombose (DVT), postoperativt hæmatom, lungeemboli. Komplikationer relateret til manglende heling af knogletransplantat og heraf udvikling af pseudoarthrose, falsk ledddannelse. Sidstnævnte kan medfører instabilitet i ryggen og løsning af det indsatte implantat.<br /> <br /> '''Cauda equina-syndromet''' kan opstå pga. tryk af f.eks. en blodansamling. Tilstanden viser sig klinisk ved uacceptable smerter i ryggen samt begyndende ændret eller nedsat sensibilitet i ridebukseområdet.<br /> <br /> Metastase, infektion eller et traume kan også være årsag til syndromet.<br /> <br /> =Fremtidens rygkirurgi=<br /> Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor '''minimal invasiv indgreb''' vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger.<br /> <br /> =Sygepleje til den rygkirurgiske patient=<br /> Der er tale om forholdsvise korte og intensive plejeforløb for en stor del af de patienter, der gennemgår rygkirurgiske indgreb, idet indlæggelsesforløbet for langt de fleste patienter strækker sig over 2-8 dage.<br /> <br /> Da disse plejeforløb ofte ligner hinanden og kan planlægges inden for en given tidsramme, kan man med fordel benytte et '''standardiseret plejeprogram''', som er retningsgivende for den individuelle sygepleje.<br /> <br /> Standardiserede plejeforløb medvirker til at skabe kontinuitet og sikrer et ensartet kvalitetsniveau i sygeplejen. Den skematiske fremstilling medvirker til at gøre forløbet overskueligt og kan benyttes som en overordnet tjekliste for det almindelige kirurgiske patientforløb. Det er nødvendigt, at der som baggrund for modelprogrammet ligger en velbeskrevet gennemgang af '''patientforløbet''', hvor man går i dybden med de enkelte fokusområder.<br /> <br /> ==Sygeplejeanamnese==<br /> I indlæggelsessamtalen får sygeplejersken et indtryk af, hvordan sygdommen påvirker patienten fysisk, hvilke oplevelser patienten har i forbindelse med at være syg, samt hvilke forventninger patienten har til indlæggelsesforløbet.<br /> <br /> I sygeplejeanamnesen indgår følgende elementer:<br /> *Kort beskrivelse af patientens oplevelse af sin sygehistorie indtil nuværende indlæggelse<br /> *Nuværende neurologiske tilstand, dvs. tilstedeværelse og omfang af pareser og paræstesier i ekstremiteterne som udtryk for den påvirkning, der er på nerverødderne<br /> *Smerteanamnese med beskrivelse af smertens art, lokalisation, udløsende og lindrende faktorer<br /> *Den almene tilstand, herunder mobilitet og evne til at klare daglige fornødenheder som f.eks. personlig hygiejne<br /> *Tryksår; der foretages en risikoscreening for tryksår<br /> *Den psykiske tilstand, herunder hvordan patienten mestrer sin sygdom og nuværende situation<br /> *Beskrivelse af de sociale forhold, herunder arbejdsforhold, familie og bolig<br /> *Ernæringstilstand; der foretages ernæringsscreening<br /> *Mave- og tarmfunktion. Beskrivelse af afføringsmønster og vaner<br /> *Vandladningsmønster, er der retention, inkontinens eller igangsætningsbesvær?<br /> *Medicinstatus<br /> *Søvn og hvile<br /> *Drøftelse af indlæggelsesforløbet, patientens forventninger, indlæggelsesvarighed, afdelingens rutiner og døgnrytme.<br /> <br /> Ud fra sygeplejeanamnesen afdækker sygeplejersken i samarbejde med patienten de aktuelle og potentielle sygeplejebehov. Med udgangspunkt i patientens forventninger og forudsætninger bliver patienten orienteret om den foreløbige plan for indlæggelsesforløbet.<br /> <br /> ==Information==<br /> Det er vigtigt, at patienten er velinformeret om sygdom, behandling og pleje. Informationen afpasses efter den enkelte patients behov og tilstand. Der bør tilstræbes et højt informationsniveau, og som hovedregel skal information gives både skriftligt og mundtligt. Det anbefales, at der forefindes skriftlig information om indlæggelsesforløbet og om afdelingens undersøgelser og operationer.<br /> <br /> ==Præoperativ information:==<br /> *Dato, tidspunkt og varighed for operationsforløbet<br /> *Regler for faste og rygning<br /> *Hygiejne<br /> *Anæstesi, operation<br /> *Fysioterapi<br /> *Smertebehandling<br /> *Lejring og mobilisering<br /> *Hjælp til personlig hygiejne<br /> *Postoperative observationer og eventuelle forholdsregler<br /> *Rehabiliteringsforløb og forventet udskrivelse.<br /> <br /> ==Smertebehandling==<br /> En sufficient postoperativ smertebehandling har til formål:<br /> *At reducere den lidelse, angst og det ubehag, der er forbundet med operationssmerter<br /> *At opretholde og normalisere livsvigtige funktioner (respiration og cirkulation) for at reducere pulmonale, kardiale og tromboemboliske komplikationer.<br /> <br /> Det er hensigtsmæssigt at man i afdelingen benytter få, kendte og veldokumenterede præparater i smertebehandlingen af patienterne. Præ-operativt vil de fleste patienter være sufficient smertebehandlet med et perifert virkende analgetikum, f.eks. et NSAID-præparat. Postoperativt benyttes bedst et centralt og et perifert virkende analgetikum. Ved store kirurgiske indgreb benyttes epidural smertebehandling i kombination med et perifert virkende analgetikum.<br /> <br /> Patienten skal informeres såvel skriftligt som mundtligt. Sygeplejersken forklarer om operationssåret, og de smerter der er forbundet hermed, specielt smerter ved hoste og bevægelse. Patienten informeres om, at det er vigtigt at sige til, så snart smerten opstår, og ikke vente til smerten er uudholdelig, idet det er nemmere at forebygge smerter end at behandle smerter. Patienten informeres om afdelingens rutine vedr. måling og vurdering af smerter, og undervises i anvendelse af f.eks. en visuel analog skala (VAS), der benyttes til løbende smertevurdering.<br /> <br /> Smertebehandlingen vurderes af læge, sygeplejerske og patient i fællesskab. Man kan medinddrage patienten aktivt i smertebehandlingen ved at anvende smertejournal og eventuelt lade patienten administrere sin egen medicin.<br /> <br /> ==Mobilisering==<br /> Patienten informeres om, at han allerede på operationsdagen bliver mobiliseret. Han informeres om formålet med mobilisering, som sikrer at opretholde og normalisere livsvigtige funktioner (respiration og cirkulation) samt reducere pulmonale, kardiale og tromboemboliske komplikationer.<br /> <br /> Alle elektive patienter instrueres præoperativt af fysioterapeut i forskellige øvelser, herunder også hvorledes patienten korrekt og mest skånsomt kommer ind og ud af sengen.<br /> <br /> ==Tromboseprofylakse==<br /> Alle patienter, der får udført et rygkirurgisk indgreb, skal have tromboseprofylakse. Denne profylakse består af en medikamentel behandling med lavmolekylær heparin. Behandlingen indledes umiddelbart postperativt og fortsætter indtil udskrivelsen. Lokale skriftlige retningslinjer bør forefindes.<br /> <br /> ==Postoperativ information==<br /> Postoperativt opretholdes det høje informationsniveau, idet der informeres afhængigt af den enkelte patients behov og den aktuelle situation.<br /> <br /> Sygeplejersken fungerer som koordinator for den tværfaglige information, der foruden sygeplejersken omfatter operatør og fysioterapeut. Patienten tildeles en kontaktsygeplejerske og en kontaktlæge, der følger patienten under indlæggelsesforløbet, med det formål at skabe sammenhæng i forløbet og tryghed for patienten.<br /> <br /> =Observationer efter operationen=<br /> De postoperative observationer er vigtige for at undgå postoperative komplikationer, og hvis de opstår, at konstatere disse så tidligt som muligt mhp. at intensivere observationsniveauet og iværksætte relevant behandling.<br /> <br /> ==Neurologisk vurdering==<br /> Den neurologiske vurdering er meget vigtig, idet nerverødderne i operationsområdet kan være påvirket enten under operationen eller efterfølgende pga. hæmatomdannelse. Sygeplejersken undersøger allerede på opvågningsafsnittet patientens neurologiske tilstand og sammenligner denne med de præoperative observationer. Den neurologiske tilstand undersøges på dette tidlige tidspunkt ved at bede patienten om at vippe op og ned med fødderne og bøje og strække knæene. Hos patienter, der er opereret cervikalt, undersøges tillige armenes funktion ved at bede patienten om at give håndtryk, samt bøje og strække albuen og bøje og strække håndleddet. I de første to timer efter operationen undersøges patienten neurologisk fire gange i timen, herefter undersøges patienten minimum hver fjerde time i det første døgn. Årsagen hertil er, at udvikling af et postoperativt hæmatom med tryk på nerverødder kan forårsage blivende neurologiske skader som ekstremitetspareser og føleudfald. Udvikling af et postoperativt hæmatom kan nødvendiggøre en akut operation med fjernelse af hæmatomet.<br /> <br /> ==Smerter==<br /> Patientens smerter vurderes og beskrives. Der kan være tale om sårsmerter og radikulære smerter. Det er almindeligt at den rygkirurgiske patient har postoperative smerter. Hyppigt vil patienten allerede præoperativt være i behandling med et perifert virkende analgetikum, eventuelt et NSAID-præparat eller paracetamol. Det er hensigtsmæssigt at bibeholde denne smertebehandling postoperativt i kombination med et centralt virkende analgetikum, oftest et morfinpræparat. I det første postoperative døgn administreres morfinpræparatet intravenøst. Allerede præoperativt skal patienten være velinformeret om den postoperative smertebehandling og afdelingens rutine vedr. måling og vurdering af smerter. Ved større rygkirurgiske indgreb, f.eks. operation af frakturer og spondylolistese, anvendes ofte epidural smertebehandling.<br /> <br /> ==Blærefunktion==<br /> Afhængig af operationens varighed og mængden af væske, der er givet peroperativt, vil det være forventeligt, at patienten har vandladning inden for 2-4 timer postoperativt. Specielt hos rygopererede patienter kan der opstå '''postoperativ blæredysfunktion''', idet de nerver, der forsyner blæren, er beliggende i den sakrale del af rygmarven. En kirurgisk komplikation som et hæmatom kan derfor påvirke patientens evne til at føle '''vandladningstrang''' og til at lade vandet. Det vil være hensigtsmæssigt, at afdelinger, der har disse patienter, er i besiddelse af en '''blærescanner'''.<br /> <br /> En blærescanner gør det nemmere og sikrere at vurdere patientens blærefunktion og iværksætte relevant behandling. Såfremt patienten ikke er i stand til at lade vandet, skal sygeplejersken udføre '''steril engangskateterisation'''. Blærefyldningen bør ikke overstige 400 ml. Hvis en patient har behov for engangskateterisation, bør der efterfølgende ved naturlig blæretømning følges op med kontrolmåling af residualurin, indtil der er sikkerhed for sufficient blæretømning (&lt; 50 ml residualurin) Patienter, der får udført langvarige kirurgiske indgreb, skal have lagt et '''permanent blærekateter'''. Dette skal fjernes så tidligt som muligt, gerne inden for det første postoperative døgn, for at undgå komplikationer i form af cystitis. Patienter, der får epidural smertebehandling, kan ikke føle og kontrollere blæren, hvorfor sygeplejersken skal have speciel opmærksomhed rettet imod denne problemstilling.<br /> <br /> ==Mave-tarm-funktion==<br /> En stor del af de rygkirurgiske patienter vil have behov for '''laksantiabehandling'''. Dette skyldes dels anæstesi, smertebehandling med morfinpræparat, immobilisation, dels smerter ved brug af bugpresse. Der bør primært benyttes laksantia med blødgørende effekt. Det tilstræbes, at patienten har afføring senest to dage efter operationen.<br /> <br /> ==Mobilisering og lejring==<br /> Patientens tilstand efter operationen afgør, i hvilket omfang mobilisering kan foregå. De fleste patienter bør mobiliseres allerede på operationsdagen, idet tidlig mobilisering modvirker komplikationer pga. sengelejet. Første gang en patient skal ud af sengen, bør det foregå vha. to personer. Behov for assistance herefter afhænger af patienten. Når patienten er sengeliggende, kan han lejres i både side- og rygleje. I rygleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude liggende under knæene, således at disse er let bøjede. I sideleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude imellem knæene.<br /> <br /> Gennem hele indlæggelsesforløbet skal patienten motiveres til at følge fysioterapeutens træningsprogram, herunder opmuntres til at træne, samtidig med at overdreven aktivitet frarådes.<br /> <br /> ==Hud - cikatrice==<br /> Forbindingen tilses hyppigt i det første postoperative døgn. Hvis forbindingen er intakt, og der ikke er tiltagende gennemsivning, lades forbindingen urørt i det første døgn. Ved let gennemsivning observeres løbende, og forbindingen forstærkes eventuelt. Ved moderat til svær gennemsivning skiftes forbindingen sterilt, og cikatricen inspiceres for eventuel blødningskilde og hæmatom (5). Efter det første postoperative døgn inspiceres cikatricen ved drænfjernelse, ved defekt forbinding, ved smerter og ømhed og ved temperaturstigning. Suturfjernelse foregår oftest på 8-10. dagen, afhængig af hvor på rygsøjlen indgrebet er foretaget.<br /> <br /> ==Hud - drænage==<br /> Patienter, der har gennemgået rygkirurgi, vil som hovedregel have et '''vakuumdræn'''. Funktionen af drænet kontrolleres, og drænets mængde og udseende observeres og registreres løbende. Den samlede produktion i drænet er forskellig, afhængig af hvilket operativt indgreb patienten har gennemgået. Hvis drænindholdet er meget lyst, skal patienten tilses af en læge, da det kan skyldes en '''liquortilblanding''' forårsaget af en '''duralæsion'''. Såfremt der er en duralæsion, skal vakuum på drænet seponeres. Drænet fjernes som hovedregel dagen efter operationen, men er afhængig af den samlede produktion.<br /> <br /> ==Udskrivelse==<br /> Patienten informeres om det forventede udskrivelsestidspunkt allerede før operationen. Patienter der har gennemgået rygkirurgi kan udskrives 2.-6. dagen efter operationen, afhængig af indgrebet og det postoperative forløb. Forud for udskrivelsen foretager sygeplejersken en udskrivelsessamtale. Der et en god ide at udlevere en udskrivelsespjece, hvori nedennævnte forhold også er anført. Patienten skal informeres om:<br /> *Den '''medicinske''' behandling, eventuelt udtrapning af den smertestillende medicin<br /> *Eventuelt forbehold i forhold til '''fysisk aktivitet'''<br /> *Eventuel '''sygemelding'''<br /> *Symptomer på '''komplikationer''', f.eks. temperaturforhøjelse, forøgede smerter m.m.<br /> *Hvornår '''suturerne''' skal fjernes, og hvem der gør det<br /> *Mulighed for '''hjemmehjælp'''<br /> *Henvisning til '''rygskole''' eller anden genoptræning<br /> *Hvor patienten kan '''henvende''' sig, hvis der opstår komplikationer eller spørgsmål.<br /> <br /> =Referencer=<br /> *1. Hickey1 The clinical practice og neurological and neurosurgical nursing. Lippincott-Raven Publishers 1997, s. 479-80, 482<br /> *2. Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.<br /> *3. Kehlet H, Wilmore D W. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg 2008;248(2):189-98.<br /> *4. Møller Pedersen L, Mantono T, Duch Lynggaard M m.fl. Postoperativ urinretention. Ugeskr Læger 2007;169(7):605.<br /> *5. SSI. Informationsmateriale om infektionshygiejne ved brug af dræn. Centrale afsnit for sygehushygiejne. Oktober 2007.</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Stud._med.&diff=2996 2019-10-21T22:29:59Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>*[[Klinisk_ophold_på_VR | Klinisk ophold på VR]]: for studerende på neurologisk afdeling, Glostrup<br /> *[[Fokuseret_ophold_på_VR | Fokuseret ophold på VR]]: for studerende på neurologisk afdeling, Herlev</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Undervisning&diff=2995 2019-08-28T22:24:34Z

<p>Admin: /* Karkirurger */</p> <hr /> <div>==CV==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cvmaj18.pdf Rygkirurgi Maj 2018 (103 MB, 174 slides)]<br /> <br /> ==Kahoot.it==<br /> [https://play.kahoot.it/#/k/c655ed47-2dc1-42ba-902c-0db592b1fc13 Akutte rygkirurgiske tilstande]<br /> <br /> ==Forelæsninger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/mts1605.pdf Forelæsning om akut tværsnitssyndrom (16MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/deg1605.pdf Forelæsning om degenerative rygsygdomme (28 MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv1510.pdf Cervikal spondylose (8 MB, 11 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cervikalt.pdf Cervikalt rodtryk (15 MB, 15 slides)]<br /> <br /> ==Karkirurger==<br /> *[http://rygsygdom.dk/pdf/claudicatio.pdf Claudicatio (46 MB, 41 slides)]<br /> <br /> ==Reumatologer==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv2017.pdf Cervikal spondylose (12 MB, 18 slides)]<br /> <br /> ==Sygeplejersker==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/indgreb.pdf Indgreb og indikationer]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/efterudd.pdf Efteruddannelseskursus]<br /> <br /> ==Fysioterapeuter==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/fys230317.pdf Hørsholm 51 slides, 21 MB]<br /> <br /> ==Onsdagsundervisning==<br /> *[[Undervisning for reservelæger]]<br /> <br /> ==E-learning==<br /> *[[E-learning]]<br /> *[[E-test]]<br /> <br /> ==Fokuseret ophold på VR==<br /> *[[Fokuseret ophold på VR|Information til studenter fra Herlev i forbindelse med 1-dags ophold]]<br /> <br /> ==Klinisk undervisning==<br /> *[[Kliniktimer]]<br /> *[[Cases]]<br /> <br /> [[Kategori:Uddannelse]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Undervisning&diff=2994 2019-08-28T22:23:48Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>==CV==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cvmaj18.pdf Rygkirurgi Maj 2018 (103 MB, 174 slides)]<br /> <br /> ==Kahoot.it==<br /> [https://play.kahoot.it/#/k/c655ed47-2dc1-42ba-902c-0db592b1fc13 Akutte rygkirurgiske tilstande]<br /> <br /> ==Forelæsninger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/mts1605.pdf Forelæsning om akut tværsnitssyndrom (16MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/deg1605.pdf Forelæsning om degenerative rygsygdomme (28 MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv1510.pdf Cervikal spondylose (8 MB, 11 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cervikalt.pdf Cervikalt rodtryk (15 MB, 15 slides)]<br /> <br /> ==Karkirurger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/claudicatio.pdf Claudicatio (46 MB, 41 slides)]<br /> <br /> ==Reumatologer==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv2017.pdf Cervikal spondylose (12 MB, 18 slides)]<br /> <br /> ==Sygeplejersker==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/indgreb.pdf Indgreb og indikationer]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/efterudd.pdf Efteruddannelseskursus]<br /> <br /> ==Fysioterapeuter==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/fys230317.pdf Hørsholm 51 slides, 21 MB]<br /> <br /> ==Onsdagsundervisning==<br /> *[[Undervisning for reservelæger]]<br /> <br /> ==E-learning==<br /> *[[E-learning]]<br /> *[[E-test]]<br /> <br /> ==Fokuseret ophold på VR==<br /> *[[Fokuseret ophold på VR|Information til studenter fra Herlev i forbindelse med 1-dags ophold]]<br /> <br /> ==Klinisk undervisning==<br /> *[[Kliniktimer]]<br /> *[[Cases]]<br /> <br /> [[Kategori:Uddannelse]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Undervisning&diff=2993 2018-05-15T06:49:33Z

<p>Admin: /* CV */</p> <hr /> <div>==CV==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cvmaj18.pdf Rygkirurgi Maj 2018 (103 MB, 174 slides)]<br /> <br /> ==Kahoot.it==<br /> [https://play.kahoot.it/#/k/c655ed47-2dc1-42ba-902c-0db592b1fc13 Akutte rygkirurgiske tilstande]<br /> <br /> ==Forelæsninger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/mts1605.pdf Forelæsning om akut tværsnitssyndrom (16MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/deg1605.pdf Forelæsning om degenerative rygsygdomme (28 MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv1510.pdf Cervikal spondylose (8 MB, 11 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cervikalt.pdf Cervikalt rodtryk (15 MB, 15 slides)]<br /> <br /> ==Reumatologer==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv2017.pdf Cervikal spondylose (12 MB, 18 slides)]<br /> <br /> ==Sygeplejersker==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/indgreb.pdf Indgreb og indikationer]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/efterudd.pdf Efteruddannelseskursus]<br /> <br /> ==Fysioterapeuter==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/fys230317.pdf Hørsholm 51 slides, 21 MB]<br /> <br /> ==Onsdagsundervisning==<br /> *[[Undervisning for reservelæger]]<br /> <br /> ==E-learning==<br /> *[[E-learning]]<br /> *[[E-test]]<br /> <br /> ==Fokuseret ophold på VR==<br /> *[[Fokuseret ophold på VR|Information til studenter fra Herlev i forbindelse med 1-dags ophold]]<br /> <br /> ==Klinisk undervisning==<br /> *[[Kliniktimer]]<br /> *[[Cases]]<br /> <br /> [[Kategori:Uddannelse]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2992 2017-12-30T13:49:39Z

<p>Admin: /* Udredning */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> <br /> *Passage og forgrening: Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula. I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus. N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen.<br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> ==Arthrogenic deltoid atrophy==<br /> <br /> ==Smertefuld periartrosis humeroskapularis (frossen skulder, kapsulit)==<br /> Skulderen består af knogle, ledbånd, sener og muskler, som forbinder armen med kroppen. Humeroskapulærleddet, eller skulderleddet, er et kugleled. Kuglen er den øvre, afrundede del af overarmsknoglen (humerus), og ledskålen er den skålformede del af skulderbladet (scapula), kaldet glenoidal hulen, hvor kuglen passer ind. Leddet tillader os at bevæge armen i cirkulære bevægelser, både fremad og ud fra kroppen. Ledkapslen er en samling ledbånd, som holder leddet på plads. Rotator-cuffen er en gruppe på fire muskler, som trækker overarmsknoglen ind til skulderbladet. Rotator-cuff-musklerne stabiliserer skulderleddet og hjælper til med rotation af armen. En frossen skulder kaldes også periartrosis humeroskapularis og er en kronisk betændelse i skulderen og de omgivende bløddele. Tilstanden skyldes ofte skade og fører til smerte og nedsat brug af armen. Eftersom leddet bliver stadigt strammere og stivere, vil enkle bevægelser som det at hæve armen blive vanskelige. Hvis betændelsen forekommer i selve kapslen, vil skulderleddet blive helt stift, og overarmen kan kun bevæges ganske lidt. I nogle tilfælde kan patienten være ude af stand til at bevæge skulderen i det hele taget. Tilstanden er sjælden hos personer under 40 år. Røntgen eller MR undersøgelse af skulderen kan være nødvendig for at bekræfte diagnosen. Behandlingen kan bestå i kortisonindsprøjtninger og eventuelt betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs) og fysioterapi. Det kan dog tage op til et år, før der ses bedring. I de alvorligste tilfælde kan artroskopisk kirurgi og skuldermanipulation i narkose blive nødvendigt.<br /> <br /> ==Rotator cuff læsion==<br /> Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> ==Muskeldystrofi (bilateral påvirkning)==<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission<br /> <br /> =link=<br /> [https://functionalanatomyblog.com/2010/03/02/419/ Very interesting case of Axillary nerve damage in a 22-year-old rugby player]<br /> <br /> [[Kategori: PNS]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2991 2017-12-30T12:07:54Z

<p>Admin: /* Artrogen deltoideus atrofi */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> <br /> *Passage og forgrening: Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula. I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus. N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen.<br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> ==Arthrogenic deltoid atrophy==<br /> <br /> ==Smertefuld periartrosis humeroskapularis (frossen skulder, kapsulit)==<br /> Skulderen består af knogle, ledbånd, sener og muskler, som forbinder armen med kroppen. Humeroskapulærleddet, eller skulderleddet, er et kugleled. Kuglen er den øvre, afrundede del af overarmsknoglen (humerus), og ledskålen er den skålformede del af skulderbladet (scapula), kaldet glenoidal hulen, hvor kuglen passer ind. Leddet tillader os at bevæge armen i cirkulære bevægelser, både fremad og ud fra kroppen. Ledkapslen er en samling ledbånd, som holder leddet på plads. Rotator-cuffen er en gruppe på fire muskler, som trækker overarmsknoglen ind til skulderbladet. Rotator-cuff-musklerne stabiliserer skulderleddet og hjælper til med rotation af armen. En frossen skulder kaldes også periartrosis humeroskapularis og er en kronisk betændelse i skulderen og de omgivende bløddele. Tilstanden skyldes ofte skade og fører til smerte og nedsat brug af armen. Eftersom leddet bliver stadigt strammere og stivere, vil enkle bevægelser som det at hæve armen blive vanskelige. Hvis betændelsen forekommer i selve kapslen, vil skulderleddet blive helt stift, og overarmen kan kun bevæges ganske lidt. I nogle tilfælde kan patienten være ude af stand til at bevæge skulderen i det hele taget. Tilstanden er sjælden hos personer under 40 år. Røntgen eller MR undersøgelse af skulderen kan være nødvendig for at bekræfte diagnosen. Behandlingen kan bestå i kortisonindsprøjtninger og eventuelt betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs) og fysioterapi. Det kan dog tage op til et år, før der ses bedring. I de alvorligste tilfælde kan artroskopisk kirurgi og skuldermanipulation i narkose blive nødvendigt.<br /> <br /> ==Rotator cuff læsion==<br /> Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> ==Muskeldystrofi (bilateral påvirkning)==<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission<br /> <br /> [[Kategori: PNS]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2990 2017-12-30T10:24:29Z

<p>Admin: /* Differentialdiagnoser */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> <br /> *Passage og forgrening: Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula. I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus. N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen.<br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> ==Artrogen deltoideus atrofi==<br /> <br /> ==Smertefuld periartrosis humeroskapularis (frossen skulder, kapsulit)==<br /> Skulderen består af knogle, ledbånd, sener og muskler, som forbinder armen med kroppen. Humeroskapulærleddet, eller skulderleddet, er et kugleled. Kuglen er den øvre, afrundede del af overarmsknoglen (humerus), og ledskålen er den skålformede del af skulderbladet (scapula), kaldet glenoidal hulen, hvor kuglen passer ind. Leddet tillader os at bevæge armen i cirkulære bevægelser, både fremad og ud fra kroppen. Ledkapslen er en samling ledbånd, som holder leddet på plads. Rotator-cuffen er en gruppe på fire muskler, som trækker overarmsknoglen ind til skulderbladet. Rotator-cuff-musklerne stabiliserer skulderleddet og hjælper til med rotation af armen. En frossen skulder kaldes også periartrosis humeroskapularis og er en kronisk betændelse i skulderen og de omgivende bløddele. Tilstanden skyldes ofte skade og fører til smerte og nedsat brug af armen. Eftersom leddet bliver stadigt strammere og stivere, vil enkle bevægelser som det at hæve armen blive vanskelige. Hvis betændelsen forekommer i selve kapslen, vil skulderleddet blive helt stift, og overarmen kan kun bevæges ganske lidt. I nogle tilfælde kan patienten være ude af stand til at bevæge skulderen i det hele taget. Tilstanden er sjælden hos personer under 40 år. Røntgen eller MR undersøgelse af skulderen kan være nødvendig for at bekræfte diagnosen. Behandlingen kan bestå i kortisonindsprøjtninger og eventuelt betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs) og fysioterapi. Det kan dog tage op til et år, før der ses bedring. I de alvorligste tilfælde kan artroskopisk kirurgi og skuldermanipulation i narkose blive nødvendigt.<br /> <br /> ==Rotator cuff læsion==<br /> Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> ==Muskeldystrofi (bilateral påvirkning)==<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission<br /> <br /> [[Kategori: PNS]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2989 2017-12-30T10:24:18Z

<p>Admin: /* Differentialdiagnoser */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> <br /> *Passage og forgrening: Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula. I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus. N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen.<br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> ==Artrogen deltoideus atrofiAA<br /> <br /> ==Smertefuld periartrosis humeroskapularis (frossen skulder, kapsulit)==<br /> Skulderen består af knogle, ledbånd, sener og muskler, som forbinder armen med kroppen. Humeroskapulærleddet, eller skulderleddet, er et kugleled. Kuglen er den øvre, afrundede del af overarmsknoglen (humerus), og ledskålen er den skålformede del af skulderbladet (scapula), kaldet glenoidal hulen, hvor kuglen passer ind. Leddet tillader os at bevæge armen i cirkulære bevægelser, både fremad og ud fra kroppen. Ledkapslen er en samling ledbånd, som holder leddet på plads. Rotator-cuffen er en gruppe på fire muskler, som trækker overarmsknoglen ind til skulderbladet. Rotator-cuff-musklerne stabiliserer skulderleddet og hjælper til med rotation af armen. En frossen skulder kaldes også periartrosis humeroskapularis og er en kronisk betændelse i skulderen og de omgivende bløddele. Tilstanden skyldes ofte skade og fører til smerte og nedsat brug af armen. Eftersom leddet bliver stadigt strammere og stivere, vil enkle bevægelser som det at hæve armen blive vanskelige. Hvis betændelsen forekommer i selve kapslen, vil skulderleddet blive helt stift, og overarmen kan kun bevæges ganske lidt. I nogle tilfælde kan patienten være ude af stand til at bevæge skulderen i det hele taget. Tilstanden er sjælden hos personer under 40 år. Røntgen eller MR undersøgelse af skulderen kan være nødvendig for at bekræfte diagnosen. Behandlingen kan bestå i kortisonindsprøjtninger og eventuelt betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs) og fysioterapi. Det kan dog tage op til et år, før der ses bedring. I de alvorligste tilfælde kan artroskopisk kirurgi og skuldermanipulation i narkose blive nødvendigt.<br /> <br /> ==Rotator cuff læsion==<br /> Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> ==Muskeldystrofi (bilateral påvirkning)==<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission<br /> <br /> [[Kategori: PNS]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2988 2017-12-30T10:03:21Z

<p>Admin: /* Klinisk anatomi */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> <br /> *Passage og forgrening: Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula. I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus. N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen.<br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> <br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> <br /> *rotator cuff læsion: Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission<br /> <br /> [[Kategori: PNS]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2987 2017-12-30T10:02:26Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> *Passage og forgrening<br /> **Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula <br /> **I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus <br /> **N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen <br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> <br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> <br /> *rotator cuff læsion: Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission<br /> <br /> [[Kategori: PNS]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2986 2017-12-30T09:58:37Z

<p>Admin: /* Differentialdiagnoser */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> *Passage og forgrening<br /> **Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula <br /> **I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus <br /> **N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen <br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> <br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> <br /> *rotator cuff læsion: Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.<br /> <br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2985 2017-12-30T09:55:42Z

<p>Admin: /* Differentialdiagnoser */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> *Passage og forgrening<br /> **Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula <br /> **I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus <br /> **N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen <br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> *rotator cuff læsion<br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)<br /> <br /> =Udredning=<br /> *Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis<br /> *MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2984 2017-12-30T09:54:14Z

<p>Admin: /* Klinik */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> *Passage og forgrening<br /> **Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula <br /> **I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus <br /> **N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen <br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). <br /> *Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)<br /> *Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen <br /> *Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> *rotator cuff læsion<br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2983 2017-12-30T09:28:09Z

<p>Admin: /* Anatomi */</p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Klinisk anatomi=<br /> *N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6<br /> *Passage og forgrening<br /> **Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula <br /> **I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus <br /> **N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen <br /> <br /> *Motoriske fibre: N. axillaris innerverer m. deltoideus og m. teres minor <br /> <br /> *Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen<br /> <br /> *Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). Endvidere problemer med ekstern rotation af skulderen (teres minor). Der er ofte betydelig deltoideusatrofi.<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> *rotator cuff læsion<br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2982 2017-12-30T09:21:48Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Nervus axillaris læsion=<br /> mononeuropati<br /> <br /> =Anatomi=<br /> *oprindelse: N. axillaris dannes af øvre bagre dels af plexus brachialis udgående fra C5- og C6-rødderne<br /> *innervation: m. deltoideus, m. teres minor<br /> *sensorik: håndfladestort område lateralt på overarmen<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). Endvidere problemer med ekstern rotation af skulderen (teres minor). Der er ofte betydelig deltoideusatrofi.<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> *rotator cuff læsion<br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2981 2017-12-30T09:10:13Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Nervus Axillaris læsion=<br /> <br /> =Anatomi=<br /> *oprindelse: N. axillaris dannes af C5- og C6-rødderne<br /> *innervation: m. deltoideus, m. teres minor<br /> *sensorik: håndfladestort område lateralt på overarmen<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus). Endvidere problemer med ekstern rotation af skulderen (teres minor). Der er ofte betydelig deltoideusatrofi.<br /> <br /> =Årsager=<br /> *Skulderdislokation anteroinferiort. Test følesansen inden skulderen reponeres<br /> <br /> =Prognose=<br /> Sædvanligvis god<br /> <br /> =Differentialdiagnoser=<br /> *artrogen deltoideus atrofi<br /> *smertefuld humeroscapulær periartrose<br /> *rotator cuff læsion<br /> *muskeldystrofi (bilateral påvirkning)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Axillaris&diff=2980 2017-12-30T08:37:43Z

<p>Admin: Oprettede siden med &#039;=Nervus Axillaris læsion= =Anatomi= *oprindelse: N. axillaris dannes af C5- og C6-rødderne *innervation: m. deltoideus, m. teres minor *sensorik: håndfladestort område lat…&#039;</p> <hr /> <div>=Nervus Axillaris læsion=<br /> <br /> =Anatomi=<br /> *oprindelse: N. axillaris dannes af C5- og C6-rødderne<br /> *innervation: m. deltoideus, m. teres minor<br /> *sensorik: håndfladestort område lateralt på overarmen<br /> <br /> =Klinik=<br /> Ved en nerveskade har pt. problemer med at</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2979 2017-11-16T08:37:45Z

<p>Admin: /* Status */</p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Gennemgå evt spørgeskema, Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE: Ingen kendt CAVE &amp; 'Markér som gennemgået'<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> Essentiel hypertension DI109, Primær hofteledsartrose M161A, Overvægt E669, Fedme (BMI 30-34,9) E660B<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> Først klikkes på 'Autoriser FMK' (log ind med din medarbejdersignatur) og derefter 'Hent FMK', Alle til Sundhedsplatformen, Røde: Anvend struktureret med instr., marker som ajourført, Accepter<br /> <br /> =Forbered OP=<br /> ASA, Best./Ord.-sæt<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg<br /> <br /> =Planlægning=<br /> farven på den grå cirkel ændres til blå (færdig)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2978 2017-11-16T08:31:36Z

<p>Admin: /* Indled besøg */</p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Gennemgå evt spørgeskema, Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE: Ingen kendt CAVE &amp; Markér som gennemgået<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> Først klikkes på 'Autoriser FMK' (log ind med din medarbejdersignatur) og derefter 'Hent FMK', Alle til Sundhedsplatformen, Røde: Anvend struktureret med instr., marker som ajourført, Accepter<br /> <br /> =Forbered OP=<br /> ASA, Best./Ord.-sæt<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg<br /> <br /> =Planlægning=<br /> farven på den grå cirkel ændres til blå (færdig)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2977 2017-11-16T08:00:58Z

<p>Admin: /* Plan */</p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE: Ingen kendt CAVE &amp; Markér som gennemgået<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> Først klikkes på 'Autoriser FMK' (log ind med din medarbejdersignatur) og derefter 'Hent FMK', Alle til Sundhedsplatformen, Røde: Anvend struktureret med instr., marker som ajourført, Accepter<br /> <br /> =Forbered OP=<br /> ASA, Best./Ord.-sæt<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg<br /> <br /> =Planlægning=<br /> farven på den grå cirkel ændres til blå (færdig)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2976 2017-11-16T07:57:19Z

<p>Admin: /* Status */</p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE: Ingen kendt CAVE &amp; Markér som gennemgået<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning<br /> <br /> =Forbered OP=<br /> ASA, Best./Ord.-sæt<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg<br /> <br /> =Planlægning=<br /> farven på den grå cirkel ændres til blå (færdig)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Cauda_equina-syndrom&diff=2975 2017-11-14T07:41:26Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>==Informationsvideo==<br /> {{#ev:youtube|8d9ZlvPp9SE}}<br /> <br /> ==Definition==<br /> Syndromet betegner den samling af symptomer der fremkommer, når cauda equina, dvs. de lumbosacrale nervefilamenter afklemmes gennem en akut mekanisk påvirkning forårsaget af svær lumbal spinalstenose. Bemærk at der er tale om en klinisk diagnose som alle læger<br /> bør kunne stille eller udelukke.<br /> <br /> Syndromet er heldigvis sjældent, men tilstanden kræver akut udredning og behandling. Det optræder hos 4 pr. 10.000 med lændeprolaps. Forsinket behandling kan resultere i svære, permanente mén. Tilstanden forekommer partielt hvor kun nogle af de beskrevne udfald er<br /> udviklet eller i den komplette form med triaden:<br /> *A) urinretention (&gt;500 ml)<br /> *B) slap analtonus samt<br /> *C) neurologiske udfald i begge ben (inkl. ridebukseområdet).<br /> <br /> Den akutte smertebehandling og udredning inkl. MR / CT-skanning foregår på lokal reumatologisk afdeling&lt;ref&gt;1 D.v.s. Gentofte, Frederiksberg, Glostrup, Holbæk, Køge, Slagelse, Næstved, Nykøbing F samt Hillerød (neurologisk afd.)&lt;/ref&gt;. Ved tvivlstilfælde konfererer vagthavende bagud med reumatologisk overlæge.<br /> <br /> ==Anamnesse==<br /> Ved anamneseoptagelsen er det afgørende at afklare om patienten har følgende gener:<br /> # føleforstyrrelser i ridebukse-området<br /> # manglende blærefyldnings-fornemmelse<br /> # ufrivillig afgang af urin, luft eller afføring<br /> # seksuel dysfunktion (impotens)<br /> # svære lændesmerter<br /> # smerteudstråling hhv. føleforstyrrelser sv.t. begge ben samt<br /> # lammelser i begge ben.<br /> Afklar også det præcise tidspunkt for symptomdebut.<br /> <br /> ==Differentialdiagnoser==<br /> Differentialdiagnostisk er det vigtigt at vide om patienten har følgende lidelser:<br /> # kendte rygproblemer (f.eks. kendt spinalstenose)<br /> # blærebetændelse<br /> # prostatabesvær (herunder nykturi, forhøjet PSA og cancer)<br /> # urethrastriktur<br /> # blæresten/cancer<br /> # prostatitis<br /> # tidligere urinretention<br /> # stressinkontinens (ved f.eks. et host)<br /> # urgeinkontinens (overaktiv blære)<br /> # diarre<br /> # udsættelse for et traume<br /> # MS<br /> # diabetisk/alkoholisk neuropati<br /> # medicinsk behandling (med antikolinergika, sympatomimetika, antiparkinson-midler, antidepressiva osv.) og<br /> # AK-behandling.<br /> <br /> Forekomsten af urinretention ses ikke kun ved CES men langt hyppigere hvis patienten er smerteforpint, morfinpåvirket eller har afløbshindring sv.t. urethra. Disse patienter har dog oftest bevaret evt. smertefuld blærefyldningsfornemmelse men uden vandladningsevne.<br /> Man vil som udgangspunkt ikke forvente urininkontinens ved CES – men optræder fænomenet skyldes det overløb fra en overfyldt blære. Risikoen for CES hos en patient der ikke har urinretention er 1:1.000. Urinretention skal altid behandles med akut katerisation.<br /> <br /> ==Objektiv undersøgelse==<br /> Objektivt undersøges for forekomsten af:<br /> *blæredæmpning hhv. urinretention<br /> *perianale bilaterale føleforstyrrelser<br /> *svækket analsfinkter-tonus<br /> *svækket voluntær knibekraft<br /> *ophævet anokutan refleks (sfinkteren reagerer ikke ved perianal strygning med vatpind)<br /> *ophævet anoanal refleks (sfinkteren reagerer ikke ved manipulation)<br /> *bilaterale smerter ved strakt benløftningstest<br /> *bortfald af begge Achilles reflekser samt<br /> *bilaterale evt. asymmetriske pareser (oftest slap parese svt. plantar-fleksionen).<br /> <br /> ==Blæreskanning==<br /> Blæreskanning foretages (før og) efter vandladningsforsøg, anlæg urinkateter ved tvivl eller ved manifest urinretention. Dette er specielt vigtigt inden patienten overflyttes. Der findes ikke en veldefineret grænse for hvornår man taler om urinretention, men raske har<br /> sjældent mere end 30 ml. Volumina større end 300 ml tyder på signifikant retention. Sørg for at patienten er sufficient smertedækket. Afklar/udeluk forekomsten af prostatahyperplasi og ikke mindst 1. neuronstegn der bl.a. ses ved tværsnitssyndromet (bl.a. ankelklonus,<br /> hyperrefleksi samt Babinskis tåfænomen).<br /> <br /> ==Udredning==<br /> Er CES-diagnosen stillet, skal patienten faste (noter tidspunktet) og have foretaget akut MR-skanning af columna lumbalis. Kan MR-skanning ikke foretages udføres akut CT-skanning af columna lumbalis&lt;ref&gt;CT-skanning af niveauerne L1 til S1, inkl. sagittal rekonstruktion&lt;/ref&gt;. Der bestilles samtidig akutte blodprøver&lt;ref&gt;Type, BAS, infektionstal, koagulationstal&lt;/ref&gt; og evt. EKG. Pausér<br /> blodfortyndende behandling. Vagthavende røntgenlæge skal spørges om og beskrive om der foreligger svær lumbal spinalstenose herunder udtale sig om årsagen. Giver CT-skanningen ingen forklaring på tilstanden skal der i visse tilfælde suppleres med MR. Sværhedsgraden af<br /> spinalstenose bør graderes i henhold til Schizas klassifikation (ref. 2).<br /> <br /> ==Rygkirurgi==<br /> *Er årsagen en stor prolaps eller svær spinalstenose på degenerativ basis kontaktes rygkirurgisk bagvagt på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR), Glostrup Hospital (38 63 04 80) alternativt forvagten (38 63 03 22).<br /> *Er årsagen fraktur, epidural blødning eller absces kontaktes rygkirurgisk bagvagt på Hoved-Orto-Centeret (HOC), Rigshospitalet (35 45 04 17) alternativt ortopædkirurgisk vagthavende (35 45 12 59 el. 35 45 80 01).<br /> *Påvises en tumor kontaktes onkologisk vagthavende (35 45 11 27).<br /> *Patienten bør have foretaget kirurgisk dekompression hurtigst muligt – på VRR senest 8 timer efter ankomst til hospitalet.<br /> *Sørg for, dels at overføre skanningen elektronisk, dels at sende henvisning til den rygkirurgiske afdeling inden kontakten med bagvagten. Sørg for at anlægge urinkateter og venflon inden transporten (bestil kørsel 2).<br /> *Oplys om patienten kræver isolation.<br /> <br /> ==Referencer==<br /> *1) Lawton MT et al. Surgical management of spinal epidural hematoma: relationship between surgical timing and neurological outcome. J Neurosurg. 1995 Jul;83(1):1-7.<br /> *2) Schizas C et al. Qualitative grading of severity of lumbar spinal stenosis based on the morphology of the dural sac on magnetic resonance images. Spine (Phila Pa 1976). 2010 Oct 1;35(21):1919-24.<br /> *3) Ahn UM et al. Cauda equina syndrome secondary to lumbar disc herniation: a metaanalysis of surgical outcomes. Spine (Phila Pa 1976 ) 25:1515-1522, 2000.<br /> *4) DeLong WB et al. Timing of surgery in cauda equina syndrome with urinary retention: meta-analysis of observational studies. J Neurosurg Spine 8:305-320, 2008.<br /> *5) Kohles SS et al. Time-dependent surgical outcomes following cauda equine syndrome diagnosis: comments on a meta-analysis. Spine (Phila Pa 1976). 2004 Jun 1;29(11):1281-7.<br /> *6) Curtis LA et al. Acute urinary retention and urinary incontinence. Emerg Med Clin North Am. 2001 Aug;19(3):591-619.<br /> <br /> ==Betydning==<br /> Cauda betyder 'hale', equus betyder 'hest', dermed betegnelsen &quot;hestehalesyndromet&quot; på dansk.<br /> <br /> ==Definition==<br /> Den samling af symptomer, der kan fremkomme ved, at &quot;hestehalen&quot; (nerverødderne neden for rygmarven i rygsøjlekanalens lændedel) beskadiges. Herved kommer der tryk på de sakrale rødder.<br /> <br /> [[Fil:Ces.jpg]]<br /> <br /> ==Risikofaktorer==<br /> Medfødt lumbal spinalstenose<br /> <br /> ==Epidemiologi==<br /> 1-2% af de lumbale prolapser der skal opereres<br /> <br /> ==Påvirket vandladningsfunktion==<br /> *Spørgsmål til patienten: Har der været ufrivillig vandladning? Er der fornemmelse af blærefyldning? anvendes ble eller KAD?<br /> *Ved CES mangler vandladningstrangen trods en fyldt blære. Det typiske vandladningsproblem hos patienter med cauda equina-syndrom er påvirkning af den '''sensoriske''' funktion, dvs. der er ikke vandladningstrang trods fyldt blære, hvilket kan medførende '''residualurin''' (urinretention) og evt. '''overløbsinkontinens'''. Blæredysfunktionen er '''infranukleær'''. Hos patienter med hyppig eller bydende vandladningstrang (urge) er ætiologien sandsynligvis ikke cauda equina-syndrom.<br /> *Hvis pt. IKKE har urinretention er det kun 1/1.000 som har CES<br /> *Vandladningsproblemer er hyppige hos patienter med smerter, især hvis de er i behandling med '''morfika'''. Her drejer det sig ofte om urinretention med '''bevaret blærefyldningsfornemmelse''' og en '''hyppig vandladningstrang'''.<br /> <br /> ==Påvirket analsfinkterfunktion==<br /> *ufrivillig afføring - Hvornår var der sidst normal afføring?<br /> *Inkontinens for afføring &amp; flatus - Afføring i bukser/ble?<br /> *slap analsfinkter - Varighed i timer?<br /> *Nedsat sphinktertonus (forekommer almindeligt hos ældre patienter)<br /> *Manglende voluntær sfinkterkontraktion<br /> *evt. manglende anoanal refleks - Under rektaleksploration trækkes fingeren hurtigt halvvejs ud.<br /> *evt. manglende anokutan refleks - Undersøges ved at stryge med en pind fra anus og udad.<br /> <br /> ==Nedsat kraft af ben (parese)==<br /> *Lammelse af begge ben? (bilaterale symptomer)<br /> *Er der udfald fra flere nerverødder - ofte asymmetrisk<br /> *Plantarflexionsparese?<br /> *Sværhedsgrad?<br /> *Der behøver ikke at være pareser, pt. kan komme gående ubesværet til undersøgelsen.<br /> <br /> ==Påvirket følesans i ridebukseområdet==<br /> *Nedsat følesans i skridtet og i sæderegionerne. Test for både berøring og '''stik'''!<br /> *Evt. unilat. eller asymmetrisk<br /> *Perianal sensibilitet<br /> *Hvis pt har udviklet total perineal anæstesi, vil blæreparalysen ofte være permanent<br /> <br /> ==Reflekspåvirkning==<br /> *Manglende Achillesreflekser?<br /> <br /> ==Bilateral ischias==<br /> <br /> ==Seksuel dysfunktion==<br /> *Mandlig impotens? (optræder sent i forløbet)<br /> <br /> ==Udredningsprogram==<br /> *Radiologisk kompression af cauda? Helst akut MR-skanning - evt. CT columna lumbalis fra L1 til sacrum<br /> *Blæreskanning for at afklare om der er urinretension (antal ml målt ved blærescanning) efter forsøg på spontan vandladning under passende smertedække, hvis man ikke har mulighed for blærescanning anlægges KAD - slap neurogen blære. Urinretension ses også ved svære smerter eller morfika-behandling.<br /> <br /> ==Operation==<br /> Akut laminektomi indenfor 24 timer men helst så hurtigt som muligt<br /> <br /> ==Differentialdiagnoser==<br /> *Stor lumbal diskusprolaps i midtlinien, ofte L4/L5<br /> *[[Tværsnitssyndrom]]<br /> *[[Conus-læsion]]<br /> *Svære smerter<br /> *Morfika-behandling<br /> *Tumor/metastase<br /> *B-celle lymfom<br /> *Traume<br /> *Spinalt epiduralt hæmatom<br /> *Ankyloserende spondylitis<br /> <br /> ==Prognose==<br /> *Et ubehandlet CES fører til svære blivende deficit<br /> *Prognosen for sfinkterfunktionen er relativt god hvis operation foretages inden 6-24 timer<br /> <br /> ==Billeder==<br /> [[Fil:Anus.jpg]] [[Fil:Bladderscan.jpg]] [[Fil:Perianal.jpg]]<br /> <br /> [[Fil:Ces klinik.jpg]]<br /> <br /> ==MR-skanning==<br /> [[Fil:Urinretention.jpg]]<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Akut]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Cauda_equina-syndrom&diff=2974 2017-11-14T07:40:24Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>==Informationsvideo==<br /> {{#ev:youtube|8d9ZlvPp9SE}}<br /> <br /> ==Definition==<br /> Syndromet betegner den samling af symptomer der fremkommer, når cauda equina, dvs. de lumbosacrale nervefilamenter afklemmes gennem en akut mekanisk påvirkning forårsaget af svær lumbal spinalstenose. Bemærk at der er tale om en klinisk diagnose som alle læger<br /> bør kunne stille eller udelukke.<br /> <br /> Syndromet er heldigvis sjældent, men tilstanden kræver akut udredning og behandling. Det optræder hos 4 pr. 10.000 med lændeprolaps. Forsinket behandling kan resultere i svære, permanente mén. Tilstanden forekommer partielt hvor kun nogle af de beskrevne udfald er<br /> udviklet eller i den komplette form med triaden:<br /> *A) urinretention (&gt;500 ml)<br /> *B) slap analtonus samt<br /> *C) neurologiske udfald i begge ben (inkl. ridebukseområdet).<br /> <br /> Den akutte smertebehandling og udredning inkl. MR / CT-skanning foregår på lokal reumatologisk afdeling&lt;ref&gt;1 D.v.s. Gentofte, Frederiksberg, Glostrup, Holbæk, Køge, Slagelse, Næstved, Nykøbing F samt Hillerød (neurologisk afd.)&lt;/ref&gt;. Ved tvivlstilfælde konfererer vagthavende bagud med reumatologisk overlæge.<br /> <br /> ==Anamnesse==<br /> Ved anamneseoptagelsen er det afgørende at afklare om patienten har følgende gener:<br /> # føleforstyrrelser i ridebukse-området<br /> # manglende blærefyldnings-fornemmelse<br /> # ufrivillig afgang af urin, luft eller afføring<br /> # seksuel dysfunktion (impotens)<br /> # svære lændesmerter<br /> # smerteudstråling hhv. føleforstyrrelser sv.t. begge ben samt<br /> # lammelser i begge ben.<br /> Afklar også det præcise tidspunkt for symptomdebut.<br /> <br /> ==Differentialdiagnoser==<br /> Differentialdiagnostisk er det vigtigt at vide om patienten har følgende lidelser:<br /> # kendte rygproblemer (f.eks. kendt spinalstenose)<br /> # blærebetændelse<br /> # prostatabesvær (herunder nykturi, forhøjet PSA og cancer)<br /> # urethrastriktur<br /> # blæresten/cancer<br /> # prostatitis<br /> # tidligere urinretention<br /> # stressinkontinens (ved f.eks. et host)<br /> # urgeinkontinens (overaktiv blære)<br /> # diarre<br /> # udsættelse for et traume<br /> # MS<br /> # diabetisk/alkoholisk neuropati<br /> # medicinsk behandling (med antikolinergika, sympatomimetika, antiparkinson-midler, antidepressiva osv.) og<br /> # AK-behandling.<br /> <br /> Forekomsten af urinretention ses ikke kun ved CES men langt hyppigere hvis patienten er smerteforpint, morfinpåvirket eller har afløbshindring sv.t. urethra. Disse patienter har dog oftest bevaret evt. smertefuld blærefyldningsfornemmelse men uden vandladningsevne.<br /> Man vil som udgangspunkt ikke forvente urininkontinens ved CES – men optræder fænomenet skyldes det overløb fra en overfyldt blære. Risikoen for CES hos en patient der ikke har urinretention er 1:1.000. Urinretention skal altid behandles med akut katerisation.<br /> <br /> ==Objektiv undersøgelse==<br /> Objektivt undersøges for forekomsten af:<br /> *blæredæmpning hhv. urinretention<br /> *perianale bilaterale føleforstyrrelser<br /> *svækket analsfinkter-tonus<br /> *svækket voluntær knibekraft<br /> *ophævet anokutan refleks (sfinkteren reagerer ikke ved perianal strygning med vatpind)<br /> *ophævet anoanal refleks (sfinkteren reagerer ikke ved manipulation)<br /> *bilaterale smerter ved strakt benløftningstest<br /> *bortfald af begge Achilles reflekser samt<br /> *bilaterale evt. asymmetriske pareser (oftest slap parese svt. plantar-fleksionen).<br /> <br /> ==Blæreskanning==<br /> Blæreskanning foretages (før og) efter vandladningsforsøg, anlæg urinkateter ved tvivl eller ved manifest urinretention. Dette er specielt vigtigt inden patienten overflyttes. Der findes ikke en veldefineret grænse for hvornår man taler om urinretention, men raske har<br /> sjældent mere end 30 ml. Volumina større end 300 ml tyder på signifikant retention. Sørg for at patienten er sufficient smertedækket. Afklar/udeluk forekomsten af prostatahyperplasi og ikke mindst 1. neuronstegn der bl.a. ses ved tværsnitssyndromet (bl.a. ankelklonus,<br /> hyperrefleksi samt Babinskis tåfænomen).<br /> <br /> ==Udredning==<br /> Er CES-diagnosen stillet, skal patienten faste (noter tidspunktet) og have foretaget akut MR-skanning af columna lumbalis. Kan MR-skanning ikke foretages udføres akut CT-skanning af columna lumbalis&lt;ref&gt;CT-skanning af niveauerne L1 til S1, inkl. sagittal rekonstruktion&lt;/ref&gt;. Der bestilles samtidig akutte blodprøver&lt;ref&gt;Type, BAS, infektionstal, koagulationstal&lt;/ref&gt; og evt. EKG. Pausér<br /> blodfortyndende behandling. Vagthavende røntgenlæge skal spørges om og beskrive om der foreligger svær lumbal spinalstenose herunder udtale sig om årsagen. Giver CT-skanningen ingen forklaring på tilstanden skal der i visse tilfælde suppleres med MR. Sværhedsgraden af<br /> spinalstenose bør graderes i henhold til Schizas klassifikation (ref. 2).<br /> <br /> ==Rygkirurgi==<br /> *Er årsagen en stor prolaps eller svær spinalstenose på degenerativ basis kontaktes rygkirurgisk bagvagt på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR), Glostrup Hospital (38 63 04 80) alternativt forvagten (38 63 03 22).<br /> *Er årsagen fraktur, epidural blødning eller absces kontaktes rygkirurgisk bagvagt på Hoved-Orto-Centeret (HOC), Rigshospitalet (35 45 04 17) alternativt ortopædkirurgisk vagthavende (35 45 12 59 el. 35 45 80 01).<br /> *Påvises en tumor kontaktes onkologisk vagthavende (35 45 11 27).<br /> *Patienten bør have foretaget kirurgisk dekompression hurtigst muligt – på VRR senest 8 timer efter ankomst til hospitalet.<br /> *Sørg for, dels at overføre skanningen elektronisk, dels at sende henvisning til den rygkirurgiske afdeling inden kontakten med bagvagten. Sørg for at anlægge urinkateter og venflon inden transporten (bestil kørsel 2).<br /> *Oplys om patienten kræver isolation.<br /> <br /> ==Referencer==<br /> *1) Lawton MT et al. Surgical management of spinal epidural hematoma: relationship between surgical timing and neurological outcome. J Neurosurg. 1995 Jul;83(1):1-7.<br /> *2) Schizas C et al. Qualitative grading of severity of lumbar spinal stenosis based on the morphology of the dural sac on magnetic resonance images. Spine (Phila Pa 1976). 2010 Oct 1;35(21):1919-24.<br /> *3) Ahn UM et al. Cauda equina syndrome secondary to lumbar disc herniation: a metaanalysis of surgical outcomes. Spine (Phila Pa 1976 ) 25:1515-1522, 2000.<br /> *4) DeLong WB et al. Timing of surgery in cauda equina syndrome with urinary retention: meta-analysis of observational studies. J Neurosurg Spine 8:305-320, 2008.<br /> *5) Kohles SS et al. Time-dependent surgical outcomes following cauda equine syndrome diagnosis: comments on a meta-analysis. Spine (Phila Pa 1976). 2004 Jun 1;29(11):1281-7.<br /> *6) Curtis LA et al. Acute urinary retention and urinary incontinence. Emerg Med Clin North Am. 2001 Aug;19(3):591-619.<br /> <br /> ==Betydning==<br /> Cauda betyder 'hale', equus betyder 'hest', dermed betegnelsen &quot;hestehalesyndromet&quot; på dansk.<br /> <br /> ==Definition==<br /> Den samling af symptomer, der kan fremkomme ved, at &quot;hestehalen&quot; (nerverødderne neden for rygmarven i rygsøjlekanalens lændedel) beskadiges. Herved kommer der tryk på de sakrale rødder.<br /> <br /> [[Fil:Ces.jpg]]<br /> <br /> ==Risikofaktorer==<br /> Medfødt lumbal spinalstenose<br /> <br /> ==Epidemiologi==<br /> 1-2% af de lumbale prolapser der skal opereres<br /> <br /> ==Påvirket vandladningsfunktion==<br /> *Spørgsmål til patienten: Har der været ufrivillig vandladning? Er der fornemmelse af blærefyldning? anvendes ble eller KAD?<br /> *Ved CES mangler vandladningstrangen trods en fyldt blære. Det typiske vandladningsproblem hos patienter med cauda equina-syndrom er påvirkning af den '''sensoriske''' funktion, dvs. der er ikke vandladningstrang trods fyldt blære, hvilket kan medførende '''residualurin''' (urinretention) og evt. '''overløbsinkontinens'''. Blæredysfunktionen er '''infranukleær'''. Hos patienter med hyppig eller bydende vandladningstrang (urge) er ætiologien sandsynligvis ikke cauda equina-syndrom.<br /> *Hvis pt. IKKE har urinretention er det kun 1/1.000 som har CES<br /> *Vandladningsproblemer er hyppige hos patienter med smerter, især hvis de er i behandling med '''morfika'''. Her drejer det sig ofte om urinretention med '''bevaret blærefyldningsfornemmelse''' og en '''hyppig vandladningstrang'''.<br /> <br /> ==Påvirket analsfinkterfunktion==<br /> *ufrivillig afføring - Hvornår var der sidst normal afføring?<br /> *Inkontinens for afføring &amp; flatus - Afføring i bukser/ble?<br /> *slap analsfinkter - Varighed i timer?<br /> *Nedsat sphinktertonus (forekommer almindeligt hos ældre patienter)<br /> *Manglende voluntær sfinkterkontraktion<br /> *evt. manglende anoanal refleks - Under rektaleksploration trækkes fingeren hurtigt halvvejs ud.<br /> *evt. manglende anokutan refleks - Undersøges ved at stryge med en pind fra anus og udad.<br /> <br /> ==Nedsat kraft af ben (parese)==<br /> *Lammelse af begge ben? (bilaterale symptomer)<br /> *Er der udfald fra flere nerverødder - ofte asymmetrisk<br /> *Plantarflexionsparese?<br /> *Sværhedsgrad?<br /> *Der behøver ikke at være pareser, pt. kan komme gående ubesværet til undersøgelsen.<br /> <br /> ==Påvirket følesans i ridebukseområdet==<br /> *Nedsat følesans i skridtet og i sæderegionerne. Test for både berøring og '''stik'''!<br /> *Evt. unilat. eller asymmetrisk<br /> *Perianal sensibilitet<br /> *Hvis pt har udviklet total perineal anæstesi, vil blæreparalysen ofte være permanent<br /> <br /> ==Reflekspåvirkning==<br /> *Manglende Achillesreflekser?<br /> <br /> ==Bilateral ischias==<br /> <br /> ==Seksuel dysfunktion==<br /> *Mandlig impotens? (optræder sent i forløbet)<br /> <br /> ==Udredningsprogram==<br /> *Radiologisk kompression af cauda? Helst akut MR-skanning - evt. CT columna lumbalis fra L1 til sacrum<br /> *Blæreskanning for at afklare om der er urinretension (antal ml målt ved blærescanning) efter forsøg på spontan vandladning under passende smertedække, hvis man ikke har mulighed for blærescanning anlægges KAD - slap neurogen blære. Urinretension ses også ved svære smerter eller morfika-behandling.<br /> <br /> ==Operation==<br /> Akut laminektomi indenfor 24 timer men helst så hurtigt som muligt<br /> <br /> ==Differentialdiagnoser==<br /> *Stor lumbal diskusprolaps i midtlinien, ofte L4/L5<br /> *[[Tværsnitssyndrom]]<br /> *[[Conus-læsion]]<br /> *Svære smerter<br /> *Morfika-behandling<br /> *Tumor/metastase<br /> *B-celle lymfom<br /> *Traume<br /> *Spinalt epiduralt hæmatom<br /> *Ankyloserende spondylitis<br /> <br /> ==Prognose==<br /> *Et ubehandlet CES fører til svære blivende deficit<br /> *Prognosen for sfinkterfunktionen er relativt god hvis operation foretages inden 6-24 timer<br /> <br /> ==Billeder==<br /> [[Fil:Anus.jpg]] [[Fil:Bladderscan.jpg]] [[Fil:Perianal.jpg]]<br /> <br /> [[Fil:Ces klinik.jpg]]<br /> <br /> ==MR-skanning==<br /> [[Fil:Urinretention.jpg]]<br /> <br /> &lt;references&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Akut]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Kategori:Akut&diff=2973 2017-11-14T07:39:48Z

<p>Admin: Oprettede siden med &#039;Akutte rygrelaterede lidelser&#039;</p> <hr /> <div>Akutte rygrelaterede lidelser</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Spondylodiskit&diff=2972 2017-11-14T07:39:24Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>==Henvisning==<br /> Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende og/eller reumatolog mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, ortopædkirurgisk, Rigshospitalet. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.<br /> <br /> ==Synonymer==<br /> Spondylodiscitis, spondylodiskitis, spondylodiscit<br /> <br /> ==Patofysiologi==<br /> Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader. Ofte hæmatogen spredning eller postoperativ infektion. Opstår spontant eller postoperativt.<br /> <br /> ==Bemærk==<br /> Tilstanden er desværre underdiagnosticeret. Mange pt. udredes/behandles på medicinske afdelinger. Dødeligheden er op til 25% hos ældre.<br /> <br /> ==Bakteriologi==<br /> Gram-positive kokker enten i hobe (staf. aureus), kæder (streptokokker) eller diplokokker (pneumokokker, meningokokker, gonokokker). Gram-negative stave enten ubevægelige (klebsiella) eller bevægelige (pseudomonas).<br /> *Staphylococcus aureus (&gt;50%)<br /> *KNS (10-25%)<br /> *Escherichia coli<br /> *TB<br /> *Svamp<br /> <br /> ==Incidens==<br /> 2,4:100.000 (6,5:100.000 hos dem over 70 år)<br /> <br /> ==Risikofaktorer==<br /> *Immunsuppresion<br /> *Alderdom<br /> *Postoperativt: gramnegative stave<br /> *Diabetes: gruppe B/G<br /> *Narkomaner: pseudomonas/svampe<br /> *Ikke-etniske danskere: TB<br /> <br /> ==Symptomer==<br /> Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber, vægttab, bevægelsesindskrænkning. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.<br /> <br /> ==Klinik==<br /> Bankeøm under fødderne<br /> <br /> ==Lab==<br /> Forhøjet CRP og SR, evt leukocytose<br /> <br /> ==Udredning==<br /> Allerede opstartet antibiotisk behandling bør pauseres 48 timer inden prøvetagning<br /> *Infektionstal: CRP, SR, leukocytter<br /> *Levettal (spec. ved Rifampicin), nyretal<br /> *Bloddyrkning/venyler INDEN opstart af antibiotika: mindst 4 kolbesæt taget på forskellige tidspunkter, evt. 8 kolber. Der dyrkes i 12 døgn.<br /> *Evt. biopsi enten CT-vejledt eller åben<br /> *Der kan evt. suppleres med en molekylærbiologisk undersøgelse (16s)<br /> *Røntgen<br /> *MR-skanning<br /> *Leukocyt-scintigrafi<br /> *Evt. PET<br /> <br /> ==Indlæggelse==<br /> Varighed: 1-2 måneder<br /> <br /> ==Røntgenoptagelse==<br /> [[Fil:Sd1.jpg]]<br /> <br /> ==MR-skanning==<br /> [[Fil:Sd2.jpg]]<br /> [[Fil:Sd3.jpg]]<br /> [[Fil:Sd4.jpg]]<br /> <br /> ==Behandling&lt;ref&gt;Zarghooni K et al. Treatment of spondylodiscitis. International Orthopaedics 2011&lt;/ref&gt;==<br /> Mål: så smalspektret AB som muligt, så kort varighed som muligt.<br /> *Immobilisering (TL): ved betydende påvirkning af forreste søjle eller påvirkning af de nedre lumbale segmenter. Indtil smerterne aftager, højst 2 uger. Efterfølgende mobilisering med korset.<br /> *Decubitusprofylakse<br /> *Antitrombotisk behandling for at modvirke DVT/LE<br /> *Smertebehandling<br /> *Langvarig iv. antibiotisk behandling justeret efter resistensbestemmelse<br /> *Skift til po. antibiotisk behandling (fx. Heracillin 1 g x 4) når infektionstallene er normaliseret. P.o. AB seponeres efter 3 måneder eller når infektionstallene har været normale gennem 6 konsekutive uger.<br /> *Evt. CT-guided drænanlæggelse i absces-kavitat<br /> *Staf. aureus: Dicillin 1-2 g x 4 (doseringen øges hvis pt. vejer mere end 70 kg). Der suppleres med Rifampicin såfremt pt. har et fremmedlegeme i kroppen.<br /> *Ukendt ætiologi: Cefur 1,5 g x 3. Øges til 3 g x 3 såfremt der er en epidural/spinal komponent. Alternativt kan gives Ceftriaxon 2 g x 1.<br /> *Varighed: iv i 2-4 uger indtil CRP er normal. Derefter po i 4-8 uger.<br /> *Kontrol: blodprøver ugentligt. Efter ophørt antibiotisk behandling klinisk/lab. kontrol efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Såfremt der ses sammenfald ved rtg. skal pt evt have korset.<br /> <br /> ==Indikationer for kirurgisk dekompression, debridement &amp; stabilisering==<br /> *ved neurologiske udfald<br /> *ved sepsis<br /> *ved signifikant knoglepåvirkning &amp; instabilitet<br /> *ved deformiteter<br /> *ved spinal absces<br /> *ved uklar ætiologi eller cancermistanke<br /> *ved manglende effekt af konservativ behandling<br /> *ved intraktable smerter<br /> *ved problemer med patientkompliance<br /> <br /> ==Operationsmetode==<br /> *Perkutan stabilisering f.eks. MANTIS ved let knogledestruktion<br /> *TLIF ved moderat knogledestruktion<br /> *1- eller 2-trins 360° dese med knogle anteriort og bagre pedikelskruer<br /> <br /> ==Risikopatienter==<br /> *Diabetes<br /> *Immunosuppression<br /> *Stofmisbrug<br /> *Ældre<br /> <br /> ==Recidiv af infektionen efter afsluttet behandling==<br /> 0-7%<br /> <br /> ==Komplikationer==<br /> *Knogledestruktion &amp; instabilitet<br /> *Neurologiske udfald<br /> *Psoas-absces<br /> *Drug-fever (efter langvarig AB-veh.)<br /> <br /> ==Referencer==<br /> *Clin Infect Dis. 2007 Apr 1;44(7):913-20. Epub 2007 Feb 14. Kowalski TJ.<br /> <br /> <br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> <br /> ==Links==<br /> *[http://www.harms-spinesurgery.com/src/plugin.php?m=harms.ENT02.01R Harms-spinesurgery]<br /> *[http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X8A09D3D6193F6F13C1258029003BE9FE&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g Udredning og henvisning af akutte rygsygdomme]<br /> <br /> [[Kategori:Komplikation]]<br /> [[Kategori:Akut]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Spondylodiskit&diff=2971 2017-11-14T07:37:06Z

<p>Admin: /* Links */</p> <hr /> <div>==Henvisning==<br /> Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende og/eller reumatolog mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, ortopædkirurgisk, Rigshospitalet. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.<br /> <br /> ==Synonymer==<br /> Spondylodiscitis, spondylodiskitis, spondylodiscit<br /> <br /> ==Patofysiologi==<br /> Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader. Ofte hæmatogen spredning eller postoperativ infektion. Opstår spontant eller postoperativt.<br /> <br /> ==Bemærk==<br /> Tilstanden er desværre underdiagnosticeret. Mange pt. udredes/behandles på medicinske afdelinger. Dødeligheden er op til 25% hos ældre.<br /> <br /> ==Bakteriologi==<br /> Gram-positive kokker enten i hobe (staf. aureus), kæder (streptokokker) eller diplokokker (pneumokokker, meningokokker, gonokokker). Gram-negative stave enten ubevægelige (klebsiella) eller bevægelige (pseudomonas).<br /> *Staphylococcus aureus (&gt;50%)<br /> *KNS (10-25%)<br /> *Escherichia coli<br /> *TB<br /> *Svamp<br /> <br /> ==Incidens==<br /> 2,4:100.000 (6,5:100.000 hos dem over 70 år)<br /> <br /> ==Risikofaktorer==<br /> *Immunsuppresion<br /> *Alderdom<br /> *Postoperativt: gramnegative stave<br /> *Diabetes: gruppe B/G<br /> *Narkomaner: pseudomonas/svampe<br /> *Ikke-etniske danskere: TB<br /> <br /> ==Symptomer==<br /> Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber, vægttab, bevægelsesindskrænkning. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.<br /> <br /> ==Klinik==<br /> Bankeøm under fødderne<br /> <br /> ==Lab==<br /> Forhøjet CRP og SR, evt leukocytose<br /> <br /> ==Udredning==<br /> Allerede opstartet antibiotisk behandling bør pauseres 48 timer inden prøvetagning<br /> *Infektionstal: CRP, SR, leukocytter<br /> *Levettal (spec. ved Rifampicin), nyretal<br /> *Bloddyrkning/venyler INDEN opstart af antibiotika: mindst 4 kolbesæt taget på forskellige tidspunkter, evt. 8 kolber. Der dyrkes i 12 døgn.<br /> *Evt. biopsi enten CT-vejledt eller åben<br /> *Der kan evt. suppleres med en molekylærbiologisk undersøgelse (16s)<br /> *Røntgen<br /> *MR-skanning<br /> *Leukocyt-scintigrafi<br /> *Evt. PET<br /> <br /> ==Indlæggelse==<br /> Varighed: 1-2 måneder<br /> <br /> ==Røntgenoptagelse==<br /> [[Fil:Sd1.jpg]]<br /> <br /> ==MR-skanning==<br /> [[Fil:Sd2.jpg]]<br /> [[Fil:Sd3.jpg]]<br /> [[Fil:Sd4.jpg]]<br /> <br /> ==Behandling&lt;ref&gt;Zarghooni K et al. Treatment of spondylodiscitis. International Orthopaedics 2011&lt;/ref&gt;==<br /> Mål: så smalspektret AB som muligt, så kort varighed som muligt.<br /> *Immobilisering (TL): ved betydende påvirkning af forreste søjle eller påvirkning af de nedre lumbale segmenter. Indtil smerterne aftager, højst 2 uger. Efterfølgende mobilisering med korset.<br /> *Decubitusprofylakse<br /> *Antitrombotisk behandling for at modvirke DVT/LE<br /> *Smertebehandling<br /> *Langvarig iv. antibiotisk behandling justeret efter resistensbestemmelse<br /> *Skift til po. antibiotisk behandling (fx. Heracillin 1 g x 4) når infektionstallene er normaliseret. P.o. AB seponeres efter 3 måneder eller når infektionstallene har været normale gennem 6 konsekutive uger.<br /> *Evt. CT-guided drænanlæggelse i absces-kavitat<br /> *Staf. aureus: Dicillin 1-2 g x 4 (doseringen øges hvis pt. vejer mere end 70 kg). Der suppleres med Rifampicin såfremt pt. har et fremmedlegeme i kroppen.<br /> *Ukendt ætiologi: Cefur 1,5 g x 3. Øges til 3 g x 3 såfremt der er en epidural/spinal komponent. Alternativt kan gives Ceftriaxon 2 g x 1.<br /> *Varighed: iv i 2-4 uger indtil CRP er normal. Derefter po i 4-8 uger.<br /> *Kontrol: blodprøver ugentligt. Efter ophørt antibiotisk behandling klinisk/lab. kontrol efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Såfremt der ses sammenfald ved rtg. skal pt evt have korset.<br /> <br /> ==Indikationer for kirurgisk dekompression, debridement &amp; stabilisering==<br /> *ved neurologiske udfald<br /> *ved sepsis<br /> *ved signifikant knoglepåvirkning &amp; instabilitet<br /> *ved deformiteter<br /> *ved spinal absces<br /> *ved uklar ætiologi eller cancermistanke<br /> *ved manglende effekt af konservativ behandling<br /> *ved intraktable smerter<br /> *ved problemer med patientkompliance<br /> <br /> ==Operationsmetode==<br /> *Perkutan stabilisering f.eks. MANTIS ved let knogledestruktion<br /> *TLIF ved moderat knogledestruktion<br /> *1- eller 2-trins 360° dese med knogle anteriort og bagre pedikelskruer<br /> <br /> ==Risikopatienter==<br /> *Diabetes<br /> *Immunosuppression<br /> *Stofmisbrug<br /> *Ældre<br /> <br /> ==Recidiv af infektionen efter afsluttet behandling==<br /> 0-7%<br /> <br /> ==Komplikationer==<br /> *Knogledestruktion &amp; instabilitet<br /> *Neurologiske udfald<br /> *Psoas-absces<br /> *Drug-fever (efter langvarig AB-veh.)<br /> <br /> ==Referencer==<br /> *Clin Infect Dis. 2007 Apr 1;44(7):913-20. Epub 2007 Feb 14. Kowalski TJ.<br /> <br /> <br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Komplikation]]<br /> <br /> ==Links==<br /> *[http://www.harms-spinesurgery.com/src/plugin.php?m=harms.ENT02.01R Harms-spinesurgery]<br /> *[http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X8A09D3D6193F6F13C1258029003BE9FE&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g Udredning og henvisning af akutte rygsygdomme]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Spondylodiskit&diff=2970 2017-11-14T07:36:51Z

<p>Admin: /* Links */</p> <hr /> <div>==Henvisning==<br /> Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende og/eller reumatolog mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, ortopædkirurgisk, Rigshospitalet. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.<br /> <br /> ==Synonymer==<br /> Spondylodiscitis, spondylodiskitis, spondylodiscit<br /> <br /> ==Patofysiologi==<br /> Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader. Ofte hæmatogen spredning eller postoperativ infektion. Opstår spontant eller postoperativt.<br /> <br /> ==Bemærk==<br /> Tilstanden er desværre underdiagnosticeret. Mange pt. udredes/behandles på medicinske afdelinger. Dødeligheden er op til 25% hos ældre.<br /> <br /> ==Bakteriologi==<br /> Gram-positive kokker enten i hobe (staf. aureus), kæder (streptokokker) eller diplokokker (pneumokokker, meningokokker, gonokokker). Gram-negative stave enten ubevægelige (klebsiella) eller bevægelige (pseudomonas).<br /> *Staphylococcus aureus (&gt;50%)<br /> *KNS (10-25%)<br /> *Escherichia coli<br /> *TB<br /> *Svamp<br /> <br /> ==Incidens==<br /> 2,4:100.000 (6,5:100.000 hos dem over 70 år)<br /> <br /> ==Risikofaktorer==<br /> *Immunsuppresion<br /> *Alderdom<br /> *Postoperativt: gramnegative stave<br /> *Diabetes: gruppe B/G<br /> *Narkomaner: pseudomonas/svampe<br /> *Ikke-etniske danskere: TB<br /> <br /> ==Symptomer==<br /> Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber, vægttab, bevægelsesindskrænkning. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.<br /> <br /> ==Klinik==<br /> Bankeøm under fødderne<br /> <br /> ==Lab==<br /> Forhøjet CRP og SR, evt leukocytose<br /> <br /> ==Udredning==<br /> Allerede opstartet antibiotisk behandling bør pauseres 48 timer inden prøvetagning<br /> *Infektionstal: CRP, SR, leukocytter<br /> *Levettal (spec. ved Rifampicin), nyretal<br /> *Bloddyrkning/venyler INDEN opstart af antibiotika: mindst 4 kolbesæt taget på forskellige tidspunkter, evt. 8 kolber. Der dyrkes i 12 døgn.<br /> *Evt. biopsi enten CT-vejledt eller åben<br /> *Der kan evt. suppleres med en molekylærbiologisk undersøgelse (16s)<br /> *Røntgen<br /> *MR-skanning<br /> *Leukocyt-scintigrafi<br /> *Evt. PET<br /> <br /> ==Indlæggelse==<br /> Varighed: 1-2 måneder<br /> <br /> ==Røntgenoptagelse==<br /> [[Fil:Sd1.jpg]]<br /> <br /> ==MR-skanning==<br /> [[Fil:Sd2.jpg]]<br /> [[Fil:Sd3.jpg]]<br /> [[Fil:Sd4.jpg]]<br /> <br /> ==Behandling&lt;ref&gt;Zarghooni K et al. Treatment of spondylodiscitis. International Orthopaedics 2011&lt;/ref&gt;==<br /> Mål: så smalspektret AB som muligt, så kort varighed som muligt.<br /> *Immobilisering (TL): ved betydende påvirkning af forreste søjle eller påvirkning af de nedre lumbale segmenter. Indtil smerterne aftager, højst 2 uger. Efterfølgende mobilisering med korset.<br /> *Decubitusprofylakse<br /> *Antitrombotisk behandling for at modvirke DVT/LE<br /> *Smertebehandling<br /> *Langvarig iv. antibiotisk behandling justeret efter resistensbestemmelse<br /> *Skift til po. antibiotisk behandling (fx. Heracillin 1 g x 4) når infektionstallene er normaliseret. P.o. AB seponeres efter 3 måneder eller når infektionstallene har været normale gennem 6 konsekutive uger.<br /> *Evt. CT-guided drænanlæggelse i absces-kavitat<br /> *Staf. aureus: Dicillin 1-2 g x 4 (doseringen øges hvis pt. vejer mere end 70 kg). Der suppleres med Rifampicin såfremt pt. har et fremmedlegeme i kroppen.<br /> *Ukendt ætiologi: Cefur 1,5 g x 3. Øges til 3 g x 3 såfremt der er en epidural/spinal komponent. Alternativt kan gives Ceftriaxon 2 g x 1.<br /> *Varighed: iv i 2-4 uger indtil CRP er normal. Derefter po i 4-8 uger.<br /> *Kontrol: blodprøver ugentligt. Efter ophørt antibiotisk behandling klinisk/lab. kontrol efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Såfremt der ses sammenfald ved rtg. skal pt evt have korset.<br /> <br /> ==Indikationer for kirurgisk dekompression, debridement &amp; stabilisering==<br /> *ved neurologiske udfald<br /> *ved sepsis<br /> *ved signifikant knoglepåvirkning &amp; instabilitet<br /> *ved deformiteter<br /> *ved spinal absces<br /> *ved uklar ætiologi eller cancermistanke<br /> *ved manglende effekt af konservativ behandling<br /> *ved intraktable smerter<br /> *ved problemer med patientkompliance<br /> <br /> ==Operationsmetode==<br /> *Perkutan stabilisering f.eks. MANTIS ved let knogledestruktion<br /> *TLIF ved moderat knogledestruktion<br /> *1- eller 2-trins 360° dese med knogle anteriort og bagre pedikelskruer<br /> <br /> ==Risikopatienter==<br /> *Diabetes<br /> *Immunosuppression<br /> *Stofmisbrug<br /> *Ældre<br /> <br /> ==Recidiv af infektionen efter afsluttet behandling==<br /> 0-7%<br /> <br /> ==Komplikationer==<br /> *Knogledestruktion &amp; instabilitet<br /> *Neurologiske udfald<br /> *Psoas-absces<br /> *Drug-fever (efter langvarig AB-veh.)<br /> <br /> ==Referencer==<br /> *Clin Infect Dis. 2007 Apr 1;44(7):913-20. Epub 2007 Feb 14. Kowalski TJ.<br /> <br /> <br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Komplikation]]<br /> <br /> ==Links==<br /> [http://www.harms-spinesurgery.com/src/plugin.php?m=harms.ENT02.01R Harms-spinesurgery]<br /> [http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&amp;openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&amp;unid=X8A09D3D6193F6F13C1258029003BE9FE&amp;dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&amp;windowwidth=1100&amp;windowheight=600&amp;windowtitle=S%F8g Udredning og henvisning af akutte rygsygdomme]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Spondylodiskit&diff=2969 2017-11-14T07:35:07Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>==Henvisning==<br /> Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende og/eller reumatolog mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, ortopædkirurgisk, Rigshospitalet. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.<br /> <br /> ==Synonymer==<br /> Spondylodiscitis, spondylodiskitis, spondylodiscit<br /> <br /> ==Patofysiologi==<br /> Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader. Ofte hæmatogen spredning eller postoperativ infektion. Opstår spontant eller postoperativt.<br /> <br /> ==Bemærk==<br /> Tilstanden er desværre underdiagnosticeret. Mange pt. udredes/behandles på medicinske afdelinger. Dødeligheden er op til 25% hos ældre.<br /> <br /> ==Bakteriologi==<br /> Gram-positive kokker enten i hobe (staf. aureus), kæder (streptokokker) eller diplokokker (pneumokokker, meningokokker, gonokokker). Gram-negative stave enten ubevægelige (klebsiella) eller bevægelige (pseudomonas).<br /> *Staphylococcus aureus (&gt;50%)<br /> *KNS (10-25%)<br /> *Escherichia coli<br /> *TB<br /> *Svamp<br /> <br /> ==Incidens==<br /> 2,4:100.000 (6,5:100.000 hos dem over 70 år)<br /> <br /> ==Risikofaktorer==<br /> *Immunsuppresion<br /> *Alderdom<br /> *Postoperativt: gramnegative stave<br /> *Diabetes: gruppe B/G<br /> *Narkomaner: pseudomonas/svampe<br /> *Ikke-etniske danskere: TB<br /> <br /> ==Symptomer==<br /> Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber, vægttab, bevægelsesindskrænkning. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.<br /> <br /> ==Klinik==<br /> Bankeøm under fødderne<br /> <br /> ==Lab==<br /> Forhøjet CRP og SR, evt leukocytose<br /> <br /> ==Udredning==<br /> Allerede opstartet antibiotisk behandling bør pauseres 48 timer inden prøvetagning<br /> *Infektionstal: CRP, SR, leukocytter<br /> *Levettal (spec. ved Rifampicin), nyretal<br /> *Bloddyrkning/venyler INDEN opstart af antibiotika: mindst 4 kolbesæt taget på forskellige tidspunkter, evt. 8 kolber. Der dyrkes i 12 døgn.<br /> *Evt. biopsi enten CT-vejledt eller åben<br /> *Der kan evt. suppleres med en molekylærbiologisk undersøgelse (16s)<br /> *Røntgen<br /> *MR-skanning<br /> *Leukocyt-scintigrafi<br /> *Evt. PET<br /> <br /> ==Indlæggelse==<br /> Varighed: 1-2 måneder<br /> <br /> ==Røntgenoptagelse==<br /> [[Fil:Sd1.jpg]]<br /> <br /> ==MR-skanning==<br /> [[Fil:Sd2.jpg]]<br /> [[Fil:Sd3.jpg]]<br /> [[Fil:Sd4.jpg]]<br /> <br /> ==Behandling&lt;ref&gt;Zarghooni K et al. Treatment of spondylodiscitis. International Orthopaedics 2011&lt;/ref&gt;==<br /> Mål: så smalspektret AB som muligt, så kort varighed som muligt.<br /> *Immobilisering (TL): ved betydende påvirkning af forreste søjle eller påvirkning af de nedre lumbale segmenter. Indtil smerterne aftager, højst 2 uger. Efterfølgende mobilisering med korset.<br /> *Decubitusprofylakse<br /> *Antitrombotisk behandling for at modvirke DVT/LE<br /> *Smertebehandling<br /> *Langvarig iv. antibiotisk behandling justeret efter resistensbestemmelse<br /> *Skift til po. antibiotisk behandling (fx. Heracillin 1 g x 4) når infektionstallene er normaliseret. P.o. AB seponeres efter 3 måneder eller når infektionstallene har været normale gennem 6 konsekutive uger.<br /> *Evt. CT-guided drænanlæggelse i absces-kavitat<br /> *Staf. aureus: Dicillin 1-2 g x 4 (doseringen øges hvis pt. vejer mere end 70 kg). Der suppleres med Rifampicin såfremt pt. har et fremmedlegeme i kroppen.<br /> *Ukendt ætiologi: Cefur 1,5 g x 3. Øges til 3 g x 3 såfremt der er en epidural/spinal komponent. Alternativt kan gives Ceftriaxon 2 g x 1.<br /> *Varighed: iv i 2-4 uger indtil CRP er normal. Derefter po i 4-8 uger.<br /> *Kontrol: blodprøver ugentligt. Efter ophørt antibiotisk behandling klinisk/lab. kontrol efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Såfremt der ses sammenfald ved rtg. skal pt evt have korset.<br /> <br /> ==Indikationer for kirurgisk dekompression, debridement &amp; stabilisering==<br /> *ved neurologiske udfald<br /> *ved sepsis<br /> *ved signifikant knoglepåvirkning &amp; instabilitet<br /> *ved deformiteter<br /> *ved spinal absces<br /> *ved uklar ætiologi eller cancermistanke<br /> *ved manglende effekt af konservativ behandling<br /> *ved intraktable smerter<br /> *ved problemer med patientkompliance<br /> <br /> ==Operationsmetode==<br /> *Perkutan stabilisering f.eks. MANTIS ved let knogledestruktion<br /> *TLIF ved moderat knogledestruktion<br /> *1- eller 2-trins 360° dese med knogle anteriort og bagre pedikelskruer<br /> <br /> ==Risikopatienter==<br /> *Diabetes<br /> *Immunosuppression<br /> *Stofmisbrug<br /> *Ældre<br /> <br /> ==Recidiv af infektionen efter afsluttet behandling==<br /> 0-7%<br /> <br /> ==Komplikationer==<br /> *Knogledestruktion &amp; instabilitet<br /> *Neurologiske udfald<br /> *Psoas-absces<br /> *Drug-fever (efter langvarig AB-veh.)<br /> <br /> ==Referencer==<br /> *Clin Infect Dis. 2007 Apr 1;44(7):913-20. Epub 2007 Feb 14. Kowalski TJ.<br /> <br /> <br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Komplikation]]<br /> <br /> ==Links==<br /> [http://www.harms-spinesurgery.com/src/plugin.php?m=harms.ENT02.01R Harms-spinesurgery]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Undervisning&diff=2968 2017-11-08T03:23:57Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>==CV==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cvnov17.pdf Rygkirurgi (114 MB, 188 slides)]<br /> <br /> ==Kahoot.it==<br /> [https://play.kahoot.it/#/k/c655ed47-2dc1-42ba-902c-0db592b1fc13 Akutte rygkirurgiske tilstande]<br /> <br /> ==Forelæsninger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/mts1605.pdf Forelæsning om akut tværsnitssyndrom (16MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/deg1605.pdf Forelæsning om degenerative rygsygdomme (28 MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv1510.pdf Cervikal spondylose (8 MB, 11 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cervikalt.pdf Cervikalt rodtryk (15 MB, 15 slides)]<br /> <br /> ==Reumatologer==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv2017.pdf Cervikal spondylose (12 MB, 18 slides)]<br /> <br /> ==Sygeplejersker==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/indgreb.pdf Indgreb og indikationer]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/efterudd.pdf Efteruddannelseskursus]<br /> <br /> ==Fysioterapeuter==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/fys230317.pdf Hørsholm 51 slides, 21 MB]<br /> <br /> ==Onsdagsundervisning==<br /> *[[Undervisning for reservelæger]]<br /> <br /> ==E-learning==<br /> *[[E-learning]]<br /> *[[E-test]]<br /> <br /> ==Fokuseret ophold på VR==<br /> *[[Fokuseret ophold på VR|Information til studenter fra Herlev i forbindelse med 1-dags ophold]]<br /> <br /> ==Klinisk undervisning==<br /> *[[Kliniktimer]]<br /> *[[Cases]]<br /> <br /> [[Kategori:Uddannelse]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2967 2017-11-07T10:28:24Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE (Markér som gennemgået)<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning<br /> <br /> =Forbered OP=<br /> ASA, Best./Ord.-sæt<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg<br /> <br /> =Planlægning=<br /> farven på den grå cirkel ændres til blå (færdig)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2966 2017-11-07T09:48:11Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE (Markér som gennemgået)<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg<br /> <br /> =Planlægning=<br /> farven på den grå cirkel ændres til blå (færdig)</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2965 2017-11-07T09:05:01Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE (Markér som gennemgået)<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning<br /> <br /> =Afrund besøg=<br /> Videre patientforløb (afsluttes?), Udfyld og signer bestilling på opfølgende besøg, Amb. epikrise, Signer besøg</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2964 2017-11-07T08:18:57Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> farven på den rund cirkel ændres fra gul (tjekket ind) til grå (lægekons) <br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE (Markér som gennemgået)<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Vurderingsskema=<br /> Puls, Blodtryk, Højde, Vægt<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2963 2017-11-07T06:56:13Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>=Planlægning=<br /> Marker med rund cirkel når du starter<br /> <br /> =Vis journal=<br /> Læs henvisningen under fanebladet 'Henvisninger'. Læs journalen under 'Notater'.<br /> <br /> =Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol - højde, vægt, BT, vurdskema??<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=FUS&diff=2962 2017-11-07T06:51:35Z

<p>Admin: Oprettede siden med &#039;=Indled besøg= Indtast vægt &amp; højde =Status= *Udfyld CAVE *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol =Diagnoseliste= Angiv diagnose og marker med dia…&#039;</p> <hr /> <div>=Indled besøg=<br /> Indtast vægt &amp; højde<br /> <br /> =Status=<br /> *Udfyld CAVE<br /> *Historik: medicinsk, kirurgisk, dispositioner, rygning, alkohol<br /> <br /> =Diagnoseliste=<br /> Angiv diagnose og marker med diamant<br /> <br /> =Plan=<br /> FMK-afstemning</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Bruger:Mee_Ri&diff=2961 2017-11-07T06:48:59Z

<p>Admin: Oprettede siden med &#039;Mee Ri, UKYL&#039;</p> <hr /> <div>Mee Ri, UKYL</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=Undervisning&diff=2960 2017-10-26T02:17:40Z

<p>Admin: /* Sygeplejersker */</p> <hr /> <div>==Kahoot.it==<br /> [https://play.kahoot.it/#/k/c655ed47-2dc1-42ba-902c-0db592b1fc13 Akutte rygkirurgiske tilstande]<br /> <br /> ==Forelæsninger==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/mts1605.pdf Forelæsning om akut tværsnitssyndrom (16MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/deg1605.pdf Forelæsning om degenerative rygsygdomme (28 MB, 35 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv1510.pdf Cervikal spondylose (8 MB, 11 slides)]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cervikalt.pdf Cervikalt rodtryk (15 MB, 15 slides)]<br /> <br /> ==Reumatologer==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/cerv2017.pdf Cervikal spondylose (12 MB, 18 slides)]<br /> <br /> ==Sygeplejersker==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/indgreb.pdf Indgreb og indikationer]<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/efterudd.pdf Efteruddannelseskursus]<br /> <br /> ==Fysioterapeuter==<br /> *[http://pdf.rygsygdom.dk/fys230317.pdf Hørsholm 51 slides, 21 MB]<br /> <br /> ==Onsdagsundervisning==<br /> *[[Undervisning for reservelæger]]<br /> <br /> ==E-learning==<br /> *[[E-learning]]<br /> *[[E-test]]<br /> <br /> ==Fokuseret ophold på VR==<br /> *[[Fokuseret ophold på VR|Information til studenter fra Herlev i forbindelse med 1-dags ophold]]<br /> <br /> ==Klinisk undervisning==<br /> *[[Kliniktimer]]<br /> *[[Cases]]<br /> <br /> [[Kategori:Uddannelse]]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2959 2017-10-23T05:38:02Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi=<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ==Beskrivelse af specialet==<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ==Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb==<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> ==Introduktionsuddannelse==<br /> ===Kompetencer===<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ===Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering===<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ===Liste med specialets obligatoriske kompetencer===<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ===Kurser===<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ===Seksårsfristen===<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ==Hoveduddannelsen==<br /> ===Kompetencer===<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> <br /> ===Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering===<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ===Liste med specialets obligatoriske kompetencer===<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ===Obligatoriske generelle kurser===<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ===Obligatoriske specialespecifikke kurser===<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> ====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) ====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> ====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> #skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> #agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> #gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> #påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> #anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> #håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ===Obligatorisk forskningstræning===<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ==Dokumentationsdel==<br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ==Nyttige links==<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> =Uddannelsesforløb=<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> =Uddannelsesprogrammer=<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ==Introduktionsuddannelsen==<br /> ===Afdelingerne===<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ===Formål===<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ===Specialet neurokirurgi===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ===Læringsmåde===<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ===Definition af læringsmetoderne===<br /> ====Selvstudium====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> ====Mesterlære====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> ====Afdelingsundervisning====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> ====Kursus====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ===Evalueringsmåde===<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> <br /> ====Vejledersamtale====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> ====Struktureret observation i klinikken (SOK)====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> ====Audit====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> ====360-graders evaluering====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ===Vejledning===<br /> ====Generelt====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> ====Obligatoriske====<br /> =====Introduktionssamtalen:=====<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> =====Faglige profil:=====<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ===Utilfredsstillende uddannelsesforløb===<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ===Evaluering af den lægelige videreuddannelse===<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ===Matrix vedr. mål, læring og evaluering===<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> =Uddannelsesplaner=<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> <br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ==Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen==<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ==Hovedvejlederen har en vigtig funktion==<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ==Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen==<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ===Forudsætninger:===<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ===Indsatsområder:===<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ===Forventninger:===<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ===Strategi for indsatsområder og forventninger:===<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ===Kompetenceregistrering:===<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> ***<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> ==Hvis man ikke kan godkende en kompetence==<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> ==Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes==<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> <br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2958 2017-10-22T05:48:51Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi=<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ==Beskrivelse af specialet==<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ==Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb==<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> ==Introduktionsuddannelse==<br /> ===Kompetencer===<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ===Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering===<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ===Liste med specialets obligatoriske kompetencer===<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ===Kurser===<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ===Seksårsfristen===<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ==Hoveduddannelsen==<br /> ===Kompetencer===<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> <br /> ===Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering===<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ===Liste med specialets obligatoriske kompetencer===<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ===Obligatoriske generelle kurser===<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ===Obligatoriske specialespecifikke kurser===<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> ====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) ====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> ====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> #skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> #agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> #gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> #påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> #anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> #håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ===Obligatorisk forskningstræning===<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ==Dokumentationsdel==<br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ==Nyttige links==<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> =Uddannelsesforløb=<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> =Uddannelsesprogrammer=<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ==Introduktionsuddannelsen==<br /> ===Afdelingerne===<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ===Formål===<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ===Specialet neurokirurgi===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ===Læringsmåde===<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ===Definition af læringsmetoderne===<br /> ====Selvstudium====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> ====Mesterlære====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> ====Afdelingsundervisning====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> ====Kursus====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ===Evalueringsmåde===<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> JD<br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> ***<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> ==Hvis man ikke kan godkende en kompetence==<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> ==Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes==<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> <br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2957 2017-10-22T05:29:46Z

<p>Admin: </p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi=<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ==Beskrivelse af specialet==<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ==Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb==<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> ==Introduktionsuddannelse==<br /> ===Kompetencer===<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ===Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering===<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ===Liste med specialets obligatoriske kompetencer===<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ===Kurser===<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ===Seksårsfristen===<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ==Hoveduddannelsen==<br /> ===Kompetencer===<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> <br /> ===Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering===<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ===Liste med specialets obligatoriske kompetencer===<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ===Obligatoriske generelle kurser===<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ===Obligatoriske specialespecifikke kurser===<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> ====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) ====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> ***<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> ==Hvis man ikke kan godkende en kompetence==<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> ==Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes==<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> <br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2956 2017-10-21T21:01:10Z

<p>Admin: /* Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF) */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> ***<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> ==Hvis man ikke kan godkende en kompetence==<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> ==Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes==<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> <br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2955 2017-10-21T21:00:00Z

<p>Admin: /* Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> ***<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2954 2017-10-21T20:59:24Z

<p>Admin: /* Forskningstræning */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste<br /> uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor<br /> man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> ***<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2953 2017-10-21T20:58:51Z

<p>Admin: /* Om Cusumskoring og erfaringsregistrering */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste<br /> uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor<br /> man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> Forskningstræningsmodulet består af en teoretisk del på 10 dage og en praktisk del på 10 dage. Anæstesiologi afholder specialespecifikke kurser. Disse er forskelligt opbygget i de tre regioner og den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge må holde sig orienteret via de specialespecifikke uddannelsesråd.<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2952 2017-10-21T20:58:19Z

<p>Admin: /* Godkendelse af uddannelsesforløbet */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).<br /> <br /> ==Om Cusumskoring og erfaringsregistrering==<br /> Den uddannelsessøgende skal føre Cusumskoring og registrere deres erfaring undervejs i<br /> uddannelsesforløbet. Der findes en elektronisk database til dette formål og en dertilhørende vejledning.<br /> Databaser til Cusumskoring kan hentes på hjemmesiden<br /> http://www.dasaim.dk/uddannelsesudvalget/introduktionsuddannelse/<br /> <br /> Cusumskoring<br /> Introduktionslægen skal føre Cusumskoring for fire procedurer: Spinal, Epidural, CVK og A-kanyle.<br /> Cucumskoringen føres allerede fra første gang den uddannelsessøgende forsøger sig med proceduren. For<br /> tre af disse procedurer, spinal, epidural og CVK, findes også et kompetencekort. Når den<br /> uddannelsessøgende har fået godkendt kompetencen for en af disse tre procedurer kan man vælge at<br /> nulstille Cusumskoringen og derefter fortsætte i hele uddannelsesforløbet.<br /> Cusumskoringen skal gennemgås ved vejledersamtalerne i introduktionsuddannelsen. Ved disse møder skal<br /> det bl.a. diskuteres, om der er behov for yderligere instruktion.<br /> <br /> Erfaringsregistrering<br /> Det er vigtigt, at vejlederen allerede fra starten af uddannelsen gør den uddannelsessøgende opmærksom<br /> på, at der skal føres erfaringsregistrering. Ved vejledersamtalerne diskuteres erfaringen og vejlederen skal<br /> specielt være opmærksom på, om den uddannelsessøgende får bredde og dybde i sin erfaring. Dvs. får den<br /> uddannelsessøgende erfaring med de forskellige typer af anæstesier eller procedurer, som målene for<br /> uddannelsen foreskriver, eller er erfaringen på vej til at blive ensidig eller for snæver.<br /> Den uddannelsessøgende vælger i princippet selv, hvilke anæstesiologiske ydelser, der skal registreres. Det<br /> vil være hensigtsmæssigt, at registrere erfaringer, som er typiske f.eks. med hensyn til kirurgi, særlige<br /> patientkarakteristika/sygdomme, særlige procedurer, m.m. Man skal være kritisk med hensyn til, hvilke<br /> erfaringer, man registrerer, da det ikke er hensigtsmæssigt at registrere alt. Det vil blive for omfattende og<br /> indebærer risiko for, at det vigtige drukner i mængden. Målene for opnået erfaring under uddannelsen kan<br /> bruges som vejledning. Der er ingen specifikke mål for omfang af erfaring. Dette vil afhænge af vejlederens<br /> skøn og erfaring med uddannelsen i afdelingen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste<br /> uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor<br /> man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> Forskningstræningsmodulet består af en teoretisk del på 10 dage og en praktisk del på 10 dage. Anæstesiologi afholder specialespecifikke kurser. Disse er forskelligt opbygget i de tre regioner og den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge må holde sig orienteret via de specialespecifikke uddannelsesråd.<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2951 2017-10-21T20:54:32Z

<p>Admin: /* Evaluering af den lægelige videreuddannelse */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til [https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/ny-vejledning-til-evaluering-af-laegers-videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse], skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning inspektorbesøg og rapport].<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der godkender forløbet. I<br /> hoveduddannelsen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. Den<br /> uddannelsesansvarlige overlæge i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er<br /> opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge<br /> være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås.<br /> <br /> Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og den postgraduate lektor<br /> så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt.<br /> Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig<br /> erfaring med anæstesier og procedurer som beskrevet i målene.<br /> Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i<br /> målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net<br /> Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring.<br /> Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger<br /> fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende<br /> have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her<br /> vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må den postgraduate kliniske lektor se på forholdene i<br /> pågældende afsnit. Det er vigtigt, at den postgraduate kliniske lektor løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de<br /> tre regioner).<br /> <br /> ==Om Cusumskoring og erfaringsregistrering==<br /> Den uddannelsessøgende skal føre Cusumskoring og registrere deres erfaring undervejs i<br /> uddannelsesforløbet. Der findes en elektronisk database til dette formål og en dertilhørende vejledning.<br /> Databaser til Cusumskoring kan hentes på hjemmesiden<br /> http://www.dasaim.dk/uddannelsesudvalget/introduktionsuddannelse/<br /> <br /> Cusumskoring<br /> Introduktionslægen skal føre Cusumskoring for fire procedurer: Spinal, Epidural, CVK og A-kanyle.<br /> Cucumskoringen føres allerede fra første gang den uddannelsessøgende forsøger sig med proceduren. For<br /> tre af disse procedurer, spinal, epidural og CVK, findes også et kompetencekort. Når den<br /> uddannelsessøgende har fået godkendt kompetencen for en af disse tre procedurer kan man vælge at<br /> nulstille Cusumskoringen og derefter fortsætte i hele uddannelsesforløbet.<br /> Cusumskoringen skal gennemgås ved vejledersamtalerne i introduktionsuddannelsen. Ved disse møder skal<br /> det bl.a. diskuteres, om der er behov for yderligere instruktion.<br /> <br /> Erfaringsregistrering<br /> Det er vigtigt, at vejlederen allerede fra starten af uddannelsen gør den uddannelsessøgende opmærksom<br /> på, at der skal føres erfaringsregistrering. Ved vejledersamtalerne diskuteres erfaringen og vejlederen skal<br /> specielt være opmærksom på, om den uddannelsessøgende får bredde og dybde i sin erfaring. Dvs. får den<br /> uddannelsessøgende erfaring med de forskellige typer af anæstesier eller procedurer, som målene for<br /> uddannelsen foreskriver, eller er erfaringen på vej til at blive ensidig eller for snæver.<br /> Den uddannelsessøgende vælger i princippet selv, hvilke anæstesiologiske ydelser, der skal registreres. Det<br /> vil være hensigtsmæssigt, at registrere erfaringer, som er typiske f.eks. med hensyn til kirurgi, særlige<br /> patientkarakteristika/sygdomme, særlige procedurer, m.m. Man skal være kritisk med hensyn til, hvilke<br /> erfaringer, man registrerer, da det ikke er hensigtsmæssigt at registrere alt. Det vil blive for omfattende og<br /> indebærer risiko for, at det vigtige drukner i mængden. Målene for opnået erfaring under uddannelsen kan<br /> bruges som vejledning. Der er ingen specifikke mål for omfang af erfaring. Dette vil afhænge af vejlederens<br /> skøn og erfaring med uddannelsen i afdelingen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste<br /> uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor<br /> man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> Forskningstræningsmodulet består af en teoretisk del på 10 dage og en praktisk del på 10 dage. Anæstesiologi afholder specialespecifikke kurser. Disse er forskelligt opbygget i de tre regioner og den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge må holde sig orienteret via de specialespecifikke uddannelsesråd.<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin https://rygsygdom.dk/index.php?title=H%C3%A5ndbog&diff=2950 2017-10-21T20:52:26Z

<p>Admin: /* Utilfredsstillende uddannelsesforløb */</p> <hr /> <div>Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi<br /> <br /> Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet<br /> <br /> =Forord=<br /> Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.<br /> <br /> =Hvem gør hvad?=<br /> I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.<br /> <br /> ==Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)==<br /> Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. <br /> <br /> ===Generelt===<br /> UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet '''læringsmiljøet''' i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet '''funktionsbeskrivelser''' for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af '''uhensigtsmæssige uddannelsesforløb''' (UUF).<br /> <br /> ===Introduktion===<br /> UAO planlægger og sikrer program for '''introduktion''' i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret '''HV''' og at der forefindes opdaterede '''uddannelsesprogrammer''' for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en '''uddannelsesplan''' for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.<br /> <br /> ===Vejledning og oplæring===<br /> UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.<br /> <br /> ===Kompetencevurdering===<br /> UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i [https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante [http://neurokirurgi.info/kompetencevurdering/ kompetencevurderingsskemaer] (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer '''tidsmæssig attestation''' for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.<br /> <br /> ===Evaluering===<br /> UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at '''status''' vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at '''evaluering''' af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen '''feedback''' på uddannelsen og iværksætter og gennemfører '''kvalitetsudviklingsarbejde'''.<br /> <br /> ===Links===<br /> *[http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/05/Uddannelsesansvarlige-overlægers-ansvar-opgaver-og-rammer-2017.pdf Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer]<br /> <br /> ==Hovedvejleder (HV)==<br /> Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: '''introduktion''' af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af '''mål''' for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en '''uddannelsesplan''' for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i '''[https://secure.logbog.net/login.dt logbog.net]'''. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende '''vejledersamtaler'''. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen<br /> *Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL<br /> *Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK<br /> *Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP<br /> <br /> ==Daglig klinisk vejleder (DKV)==<br /> Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens '''uddannelsesprogrammer''', holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers '''uddannelsesplaner'''. Deltager i gennemførelse af '''introduktionsprogrammet''' og yder daglig klinisk vejledning og giver '''feedback'''.<br /> <br /> ==Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)==<br /> UKYL hjælper med udarbejdelsen af et '''introduktionsprogram''', herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. '''Evaluerer''' introduktionen og '''opdaterer introduktionsmaterialet'''. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af '''uddannelsesprogrammer''', opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med '''karrierevejledning''' af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i '''netværksmøder''' for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på '''inspektorbesøg'''. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. '''Journal Club'''. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.<br /> <br /> ==Postgraduate kliniske lektorer (PKL)==<br /> PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af '''UUF''', når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.<br /> <br /> ==Inspektorordningen==<br /> [https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning Inspektorordningen] skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/glostrup-hospital/videncenter-for-rygsygdomme Inspektorrapport VRR]<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/laeger-og-tandlaegers-videreuddannelse-inspektorordning/inspektorrapporter/region-oest/rigshospitalet/neurocentret-neurokirurgisk-afdeling-2092 Inspektorrapport 2092]<br /> <br /> =Målbeskrivelser i praksis=<br /> ==Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi==<br /> Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som <br /> speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/~/media/400793D187804CE1B0A4FE7EF6981A64.ashx marts 2017]]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.<br /> <br /> ===Beskrivelse af specialet===<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi. <br /> <br /> I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:<br /> *Degenerative nakke-rygsygdomme<br /> *Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet<br /> *Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem<br /> *Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion<br /> *Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS<br /> *Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette<br /> *Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem<br /> *Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS<br /> *Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.<br /> <br /> Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.<br /> <br /> ===Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb===<br /> Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. '''Introduktionsstillingerne''' er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc vurderingsskema] inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den [http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf faglige profil]. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et [http://www.dnks.dk/fileadmin/user_upload/2015/2016/2017/Bilag_til_maalbeskrivelse_Neurokirurgi_-_Kompetencekort_for_hoveduddannelse_inkl_faseinddeling_og_OEST-VEST_fordeling_2017.pdf bilag], der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.<br /> <br /> Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke. <br /> <br /> Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.<br /> <br /> Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:<br /> *Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> *Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> *Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.<br /> <br /> I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar.<br /> Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på [https://www.sundhedsjobs.dk Sundhedsjobs.dk]. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd.<br /> Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb. <br /> <br /> I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.<br /> <br /> === Introduktionsuddannelse===<br /> ====Kompetencer==== <br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.<br /> <br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under [http://dnks.dk/index.php?id=20 yngre neurokirurger]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.<br /> <br /> Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):<br /> *Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)<br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> *Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B<br /> **Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder<br /> **Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder<br /> **Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''' (kort 1-9): <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **vurdere behov for rehabiliteringshjælp<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Hovedtraume<br /> |B<br /> |inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol<br /> |RH<br /> |-<br /> |2<br /> |SAH<br /> |B<br /> |<br /> |RH<br /> |-<br /> |3<br /> |ICH<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |4<br /> |Intrakranial Neoplasi<br /> |B<br /> |Assistere ved operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |5<br /> |Hydrocephalus<br /> |B<br /> |Udføre dele af operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |6<br /> |SDH<br /> |C<br /> |udføre operation<br /> |RH<br /> |-<br /> |7<br /> |Kolumnafraktur<br /> |A<br /> |assistere ved operation<br /> |HOC<br /> |-<br /> |8<br /> |'''Lumbal prolaps'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |-<br /> |9<br /> |'''Lumbal Stenose'''<br /> |B<br /> |'''Udføre dele af operation'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> KIRURGI:<br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13): <br /> **Præoperativ indikation<br /> **Lejre patienten <br /> **Vælge adgang <br /> **Udføre operation<br /> **Evaluere <br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |10<br /> |Eksternt dræn<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura<br /> |RH<br /> |-<br /> |11<br /> |Konveksitetsadgang<br /> |C<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |12<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert<br /> |RH<br /> |-<br /> |13<br /> |'''Lumbale adgange'''<br /> |B<br /> |lægerolle: medicinsk ekspert, '''udføre indgrebet inkl lig. flavum'''<br /> |VRR<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |14<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |A<br /> |lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ EDHEP kursus]<br /> |RH<br /> |-<br /> |15<br /> |'''Klinisk konference'''<br /> |C<br /> |lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen<br /> |RH, VRR<br /> |}<br /> <br /> ====Kurser====<br /> *Det generelle 2-dages [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html Pædagogik 2 kursus] i klinisk vejledning er obligatorisk. <br /> *Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på [http://www.organdonation.dk/undervisning/edhep---kommunikation-med-parorende/ Dansk Center for Organdonations hjemmeside].<br /> <br /> ====Seksårsfristen====<br /> I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter '''første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse'''.<br /> <br /> ===Hoveduddannelsen===<br /> ====Kompetencer====<br /> De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.<br /> ====Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering====<br /> Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: [http://dnks.dk/index.php?id=35 Dansk Neurokirurgisk Selskab]. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.<br /> <br /> ====Liste med specialets obligatoriske kompetencer====<br /> Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:<br /> <br /> *Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.<br /> <br /> *Konkretisering af kompetence ved de forskellige '''patientforløb''': <br /> **anamneseoptagelse<br /> **objektiv undersøgelse<br /> **prioriteret akutplan<br /> **valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser<br /> **begrunde valg af behandling<br /> **iværksætte postoperativ kontrol<br /> **follow-up plan<br /> **rehabiliteringsplan<br /> **epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |1<br /> |Akutte neurologiske lidelser<br /> |B<br /> |Evt. visitation til kirurgisk behandling<br /> |<br /> |-<br /> |2<br /> |Basalganglielidelser mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |3<br /> |MS og neuropati<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |4<br /> |Epilepsi<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |5<br /> |Hovedpine<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |6<br /> |Demens mm.<br /> |B<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |7<br /> |Neurofysiologi<br /> |B<br /> |Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG<br /> |<br /> |-<br /> |8<br /> |SAH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |9<br /> |Hovedtraume<br /> |C<br /> |Traumemodtagelse og pårørendeinformation<br /> |<br /> |-<br /> |10<br /> |ICH<br /> |C<br /> |Assistere ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |11<br /> |Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |12<br /> |Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)<br /> |C<br /> |Deltage ved operation<br /> |<br /> |-<br /> |13<br /> |Hydrocephalus<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |14<br /> |Lumbal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Udføre operation<br /> |<br /> |-<br /> |15<br /> |Cervikal degenerativ lidelse<br /> |C<br /> |Assistere ved og udføre dele af operation<br /> |<br /> |-<br /> |16<br /> |Tværsnitssyndrom<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |17<br /> |Kolumnafraktur<br /> |C<br /> |Assistere ved evt. operation<br /> |<br /> |-<br /> |18<br /> |Neurointensiv pt.<br /> |C<br /> |Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference<br /> |<br /> |}<br /> <br /> Konkretisering af kompetence ved kirurgi:<br /> *Præoperativ indikation<br /> *Lejre patienten<br /> *Vælge adgang<br /> *Udføre indgreb<br /> *Epikrise<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |19<br /> |Pterionadgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |20<br /> |Falx adgang<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |21<br /> |Midtlinie- &amp; hemisfæreadgang fossa post<br /> |C<br /> |Udføre indgreb indtil dura<br /> |<br /> |-<br /> |22<br /> |Navigationsvejledt biopsi/punktur<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |23<br /> |Infratentoriel blødning/tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |24<br /> |Ventrikuloperitoneal shunt<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |25<br /> |ICH<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |26<br /> |Supratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |27<br /> |Infratentoriel tumor<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |28<br /> |Kraniektomi/ kranioplastik<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |29<br /> |Lumbal recidivprolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |30<br /> |Lumbal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |31<br /> |Lumbal Stenose<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |32<br /> |Cervikal Adgang<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |33<br /> |Cervikal prolaps<br /> |C<br /> |<br /> |<br /> |-<br /> |34<br /> |Instrumenteret ryg-operation<br /> |B<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |-<br /> |35<br /> |Intradural Neoplasi<br /> |A<br /> |Assistere til operation<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ANDET:<br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Nr<br /> |Patientforløb<br /> |Niveau<br /> |Kommentar/undtagelser<br /> |Afdeling<br /> |-<br /> |36<br /> |Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling<br /> |C<br /> |Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.<br /> |<br /> |-<br /> |37<br /> |Undervisning af klinisk personale<br /> |C<br /> |Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning<br /> |<br /> |}<br /> <br /> ====Obligatoriske generelle kurser====<br /> I Hoveduddannelsen er der følgende [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/generelle-kurser.html obligatoriske kurser]:<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)<br /> *Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag<br /> <br /> SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.<br /> <br /> Kursusform, tilmelding, frihed, transport <br /> I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.<br /> <br /> ====Obligatoriske specialespecifikke kurser====<br /> De [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/specialespecifikke-kurser/neurokirurgi specialespecifikke kurser] består af 3 kursusforløb:<br /> *1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i <br /> **Beitostølen, Norge arrangeret af '''SNS''' (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab) <br /> **Europa arrangeret af '''EANS''' (The European Association of Neurosurgical Societies)<br /> *'''Kirurgisk færdighedskursus''' (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen<br /> *Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen<br /> <br /> De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.<br /> <br /> Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.<br /> <br /> =====Kirurgisk færdighedskursus (5 dage) =====<br /> Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.<br /> *[http://neurowiki.dk/index.php/Kirurgisk_f%C3%A6rdighedskursus_i_neurokirurgi Information om kurset]<br /> <br /> =====Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)=====<br /> Internat<br /> Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation.<br /> Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset.<br /> Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at <br /> 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende<br /> 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma<br /> 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning<br /> 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam<br /> 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.<br /> 6) håndtere egne og andres komplikationer. <br /> <br /> Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.<br /> <br /> ====Obligatorisk forskningstræning====<br /> For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: [http://videreuddannelsen-syd.dk/wm294981 SYD] [http://www.videreuddannelsen-nord.dk/hoveduddannelse/obligatoriske-kurser-og-forskningstraning/forskningstraning/ NORD] [http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening/forskningstraening.html ØST]<br /> <br /> Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via [http://dnks.dk DNKS].<br /> <br /> ===Dokumentationsdel=== <br /> Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.<br /> <br /> For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:<br /> <br /> #Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)<br /> #Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse<br /> #Attestation for gennemført forskningstræning<br /> <br /> Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til [https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet# Styrelsen for Patientsikkerhed]'s hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.<br /> <br /> ===Nyttige links===<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)]<br /> *[http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside Organisationen af lægevidenskabelige selskaber]<br /> *[https://secure.logbog.net/login.dt Logbog.net]<br /> *[https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/autorisation/soeg-anerkendelse-som-speciallaege-og-specialtandlaege/ansoegning-om-speciallaege-anerkendelse/ansoegning-via-logbognet Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed]<br /> *De regionale videreuddannelsessekretariater: [http://www.videreuddannelsen-nord.dk Nord], [http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 Syd] og [http://www.laegeuddannelsen.dk Øst]<br /> *[http://dnks.dk DNKS]<br /> <br /> ==Uddannelsesforløb==<br /> Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.<br /> <br /> ==Uddannelsesprogrammer==<br /> Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og<br /> hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.<br /> <br /> ===Introduktionsuddannelsen===<br /> ====Afdelingerne====<br /> Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling.<br /> Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.<br /> <br /> ====Formål====<br /> Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.<br /> <br /> ====Specialet neurokirurgi====<br /> Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:<br /> *Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer<br /> *Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen<br /> *Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger<br /> *Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser<br /> *Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader<br /> *Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter<br /> *Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader<br /> *Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering<br /> <br /> ====Læringsmåde====<br /> Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer.<br /> Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge.<br /> Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.<br /> <br /> ====Definition af læringsmetoderne====<br /> =====Selvstudium=====<br /> Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.<br /> =====Mesterlære=====<br /> Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.<br /> =====Afdelingsundervisning=====<br /> En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.<br /> =====Kursus=====<br /> I introduktionsuddannelsen indgår et '''obligatorisk''' [https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/generelle-kurser generelt kursus] hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.<br /> <br /> ====Evalueringsmåde====<br /> Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.<br /> <br /> =====Vejledersamtale=====<br /> Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.<br /> =====Struktureret observation i klinikken (SOK)=====<br /> Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.<br /> =====Audit=====<br /> En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).<br /> =====360-graders evaluering=====<br /> Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen.<br /> Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,.<br /> Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.<br /> <br /> Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader<br /> <br /> ====Vejledning====<br /> =====Generelt=====<br /> Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174196 Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse]. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.<br /> <br /> =====Obligatoriske=====<br /> Introduktionssamtalen:<br /> Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.<br /> Faglige profil:<br /> Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi.<br /> Slutevalueringssamtale:<br /> Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest.<br /> Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov.<br /> Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> <br /> ====Utilfredsstillende uddannelsesforløb====<br /> Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af [https://www.sst.dk/da/udgivelser/2007/~/media/17537850A279488DA480FBFD3028191A.ashx Sundhedsstyrelsen].<br /> <br /> ====Evaluering af den lægelige videreuddannelse====<br /> I henhold til ”Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse” http://sst.dk/vejledning, skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge.<br /> Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem inspektorbesøg og rapport. Der henvises til http://www.sst.dk/inspektorordning.<br /> <br /> ====Matrix vedr. mål, læring og evaluering====<br /> Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.<br /> <br /> Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne<br /> <br /> {| style=&quot;color:green; background-color:#ffffcc;&quot; cellpadding=&quot;10&quot; cellspacing=&quot;0&quot; border=&quot;1&quot;<br /> |Lægerolle<br /> |Konkretisering af mål<br /> |-<br /> |1. Medicinsk ekspert:<br /> |Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose<br /> |-<br /> |2. Kommunikator<br /> |Journalskrivning, undervisning<br /> |-<br /> |3. Samarbejder:<br /> |Teamfunktion, vagtfunktion<br /> |-<br /> |4. Administrator:<br /> |Arbejdsudførelse og -planlægning<br /> |-<br /> |5. Sundhedsfremmer:<br /> |Patientkommunikation<br /> |-<br /> |6. Akademiker:<br /> |Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference<br /> |-<br /> |7. Professionel:<br /> |Arbejdsfunktion, patientkommunikation<br /> |}<br /> <br /> ==Uddannelsesplaner==<br /> Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i<br /> relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med<br /> afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle<br /> afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man<br /> har.<br /> Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt<br /> den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte<br /> afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen.<br /> I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres.<br /> Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes<br /> på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den<br /> uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed<br /> til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den<br /> uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.<br /> <br /> ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen===<br /> En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på<br /> svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.<br /> <br /> ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion===<br /> Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet.<br /> Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og<br /> diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på<br /> dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.<br /> <br /> ===Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen===<br /> Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning &amp; pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).<br /> <br /> Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:<br /> *Basal suturteknik<br /> *Basal journaloptagelse<br /> *Basal stuegangsfunktion<br /> <br /> Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:<br /> <br /> Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:<br /> *'''Kort 8: Lumbal diskusprolaps''': medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.<br /> *'''Kort 9: Lumbal spinalstenose''': anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise<br /> *'''Kort 13: Lumbale adgange''' (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.<br /> *'''Kort 15: Klinisk konference''': akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.<br /> <br /> Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.<br /> <br /> Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge '''Rachid Bech Azeddine'''. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.<br /> <br /> Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:<br /> *Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.<br /> *Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.<br /> *Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)<br /> *Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.<br /> *Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)<br /> *Torsdagsundervisning 8.15-9.00.<br /> *Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.<br /> *Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.<br /> *Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.<br /> *Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).<br /> <br /> For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.<br /> *[https://www.saxo.com/dk/klinisk-neurologi-og-neurokirurgi_olaf-b-paulson_hardback_9788777497858 Klinisk neurologi og neurokirurgi], 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr<br /> *[http://www.thieme.com/books-main/neurosurgery/product/3582-handbook-of-neurosurgery Handbook of Neurosurgery], Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr<br /> *[https://www.saxo.com/dk/neurology-and-neurosurgery-illustrated_kenneth-w-lindsay_paperback_9780443069574 Neurology and neurosurgery illustrated], 5. udgave, Saxo 460 kr<br /> <br /> LUU forpligter sig til at:<br /> *tage ansvar for egen læring<br /> *være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter<br /> *læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).<br /> *komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk<br /> *løbende udfylde logbogen (logbog.net)<br /> <br /> Vejleder forpligter sig til at:<br /> *Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.<br /> *Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).<br /> *Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.<br /> *Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.<br /> *Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt<br /> <br /> *Introduktionssamtale er afholdt d.: <br /> *Justeringssamtale er planlagt til: <br /> *Slutsamtale er planlagt til:<br /> <br /> *LUU:<br /> *Vejleder:<br /> *Uddannelsesansvarlig overlæge:<br /> <br /> ====Forudsætninger:====<br /> Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Indsatsområder:====<br /> Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Forventninger:====<br /> I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.<br /> <br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> #Kompetence:<br /> <br /> ====Strategi for indsatsområder og forventninger:====<br /> #Kompetencedybde<br /> #Hvordan<br /> #Hvornår<br /> <br /> ====Kompetenceregistrering:====<br /> Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.<br /> <br /> =Om kompetencevurdering=<br /> Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt<br /> fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen,<br /> danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.<br /> <br /> Formålet med kompetencevurdering er<br /> *At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen<br /> *At sikre god anæstesiologisk praksis<br /> *At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid<br /> *At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt<br /> *At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen<br /> *At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet<br /> <br /> ==Kompetencevurdering i praksis==<br /> De kliniske kompetencevurderinger<br /> De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne<br /> evalueringsmetoder.<br /> <br /> I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der<br /> er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen<br /> registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de<br /> spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med<br /> et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.<br /> <br /> Den uddannelsessøgende har initiativet<br /> Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den<br /> uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle<br /> uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle<br /> uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre<br /> uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i<br /> passende omfang inden kompetencevurdering.<br /> <br /> Kompetencevurderingen er en test<br /> Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den<br /> uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele<br /> den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder.<br /> Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den<br /> uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.<br /> <br /> Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning<br /> I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det<br /> er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende<br /> op. Det skal have fundet sted inden.<br /> Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.<br /> <br /> Vurdering af de skriftlige opgaver<br /> Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen<br /> har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde<br /> som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen<br /> inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det,<br /> der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige<br /> vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i<br /> denne vurdering.<br /> Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af<br /> opgaven.<br /> <br /> Vær omhyggelig med bedømmelsen<br /> Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en<br /> uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader<br /> sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse.<br /> Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan<br /> føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid.<br /> De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en<br /> kompetencevurdering.<br /> Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for<br /> kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse<br /> af afdelingens undervisning.<br /> <br /> Vær forberedt<br /> De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden<br /> man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en<br /> procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt.<br /> diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en<br /> form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan<br /> man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se<br /> under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance).<br /> Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive<br /> bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m.<br /> Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede<br /> speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom<br /> på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig<br /> ekspertise eller interesse.<br /> <br /> ===Godkendelse af uddannelsesforløbet===<br /> I introduktionsuddannelsen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der godkender forløbet. I<br /> hoveduddannelsen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal sikre at den uddannelsessøgende<br /> har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. Den<br /> uddannelsesansvarlige overlæge i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er<br /> opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et<br /> afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge<br /> være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås.<br /> <br /> Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og den postgraduate lektor<br /> så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt.<br /> Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig<br /> erfaring med anæstesier og procedurer som beskrevet i målene.<br /> Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i<br /> målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net<br /> Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring.<br /> Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger<br /> fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende<br /> have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her<br /> vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende<br /> bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må den postgraduate kliniske lektor se på forholdene i<br /> pågældende afsnit. Det er vigtigt, at den postgraduate kliniske lektor løbende holdes orienteret om de<br /> generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de<br /> tre regioner).<br /> <br /> ==Om Cusumskoring og erfaringsregistrering==<br /> Den uddannelsessøgende skal føre Cusumskoring og registrere deres erfaring undervejs i<br /> uddannelsesforløbet. Der findes en elektronisk database til dette formål og en dertilhørende vejledning.<br /> Databaser til Cusumskoring kan hentes på hjemmesiden<br /> http://www.dasaim.dk/uddannelsesudvalget/introduktionsuddannelse/<br /> <br /> Cusumskoring<br /> Introduktionslægen skal føre Cusumskoring for fire procedurer: Spinal, Epidural, CVK og A-kanyle.<br /> Cucumskoringen føres allerede fra første gang den uddannelsessøgende forsøger sig med proceduren. For<br /> tre af disse procedurer, spinal, epidural og CVK, findes også et kompetencekort. Når den<br /> uddannelsessøgende har fået godkendt kompetencen for en af disse tre procedurer kan man vælge at<br /> nulstille Cusumskoringen og derefter fortsætte i hele uddannelsesforløbet.<br /> Cusumskoringen skal gennemgås ved vejledersamtalerne i introduktionsuddannelsen. Ved disse møder skal<br /> det bl.a. diskuteres, om der er behov for yderligere instruktion.<br /> <br /> Erfaringsregistrering<br /> Det er vigtigt, at vejlederen allerede fra starten af uddannelsen gør den uddannelsessøgende opmærksom<br /> på, at der skal føres erfaringsregistrering. Ved vejledersamtalerne diskuteres erfaringen og vejlederen skal<br /> specielt være opmærksom på, om den uddannelsessøgende får bredde og dybde i sin erfaring. Dvs. får den<br /> uddannelsessøgende erfaring med de forskellige typer af anæstesier eller procedurer, som målene for<br /> uddannelsen foreskriver, eller er erfaringen på vej til at blive ensidig eller for snæver.<br /> Den uddannelsessøgende vælger i princippet selv, hvilke anæstesiologiske ydelser, der skal registreres. Det<br /> vil være hensigtsmæssigt, at registrere erfaringer, som er typiske f.eks. med hensyn til kirurgi, særlige<br /> patientkarakteristika/sygdomme, særlige procedurer, m.m. Man skal være kritisk med hensyn til, hvilke<br /> erfaringer, man registrerer, da det ikke er hensigtsmæssigt at registrere alt. Det vil blive for omfattende og<br /> indebærer risiko for, at det vigtige drukner i mængden. Målene for opnået erfaring under uddannelsen kan<br /> bruges som vejledning. Der er ingen specifikke mål for omfang af erfaring. Dette vil afhænge af vejlederens<br /> skøn og erfaring med uddannelsen i afdelingen.<br /> <br /> ==Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb==<br /> I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste<br /> uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor<br /> man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.<br /> <br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence<br /> Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere.<br /> Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den<br /> uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og<br /> vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange<br /> gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3.<br /> gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.<br /> <br /> Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes<br /> En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt,<br /> at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis<br /> man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages.<br /> En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter<br /> flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af<br /> sagen.<br /> <br /> Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb<br /> Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i<br /> landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og<br /> 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i<br /> Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og<br /> procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen.<br /> Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering.<br /> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159<br /> Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge<br /> tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages<br /> så tidligt.<br /> I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i<br /> samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for<br /> forlængelse eller alternative muligheder.<br /> Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå<br /> unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er<br /> vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.<br /> <br /> =Forskningstræning=<br /> Forskningstræningsmodulet består af en teoretisk del på 10 dage og en praktisk del på 10 dage. Anæstesiologi afholder specialespecifikke kurser. Disse er forskelligt opbygget i de tre regioner og den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge må holde sig orienteret via de specialespecifikke uddannelsesråd.<br /> <br /> =Evaluering af uddannelsen=<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet<br /> Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk<br /> <br /> '''Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:'''<br /> <br /> Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.<br /> <br /> #Uddannelsesstedet og jeg har '''afstemt forventninger''' til uddannelseselementet ved introduktionen.<br /> #Jeg blev '''introduceret''' til de opgaver, jeg skulle varetage.<br /> #Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min '''individuelle uddannelsesplan'''.<br /> #Mit behov for '''uddannelsesvejledning''' er blevet opfyldt.<br /> #De planlagte '''kompetencevurderinger''' er blevet gennemført.<br /> #Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af '''feedback.'''<br /> #Jeg er blevet tilbudt '''karrierevejledning''' svarende til mit behov.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''samarbejde''' med sundhedsprofessionelle.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere '''professionelt'''.<br /> #Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at '''kommunikere'''.<br /> #Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som '''leder/administrator og organisator'''.<br /> #Jeg har fået '''supervision''' svarende til mit behov i det daglige arbejde.<br /> #De '''daglige læringsmuligheder''' er blevet udnyttet.<br /> #De '''daglige vejledere''' har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.<br /> #'''Arbejdstilrettelæggelsen''' har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været '''progression''' i min kompetenceudvikling.<br /> #I arbejdstilrettelæggelsen er '''vejledersamtaler''' blevet prioriteret.<br /> #Jeg har fået mulighed for at '''udvikle mig som underviser'''.<br /> #Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets '''undervisningstilbud'''.<br /> #Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets '''konferencer'''.<br /> #Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld '''omgangstone''' på uddannelsesstedet.<br /> #Jeg har været '''tryg''' ved at stille spørgsmål til kollegaer.<br /> #Jeg har kunnet diskutere '''svære problemstillinger''' med mine kollegaer.<br /> #Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et '''arbejdsfællesskab'''.<br /> #Samlet set har uddannelsesstedets '''indsats''' været tilfredsstillende.<br /> #Mit samlede uddannelsesmæssige '''udbytte''' har været tilfredsstillende.<br /> <br /> =Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)=<br /> ==Baggrund==<br /> UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge. <br /> <br /> ==Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb==<br /> Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en '''skriftlig handleplan'''. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en '''bisidder''', men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.<br /> <br /> ==Udarbejdelse af en handleplan==<br /> En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en '''handleplan''', så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.<br /> <br /> ==Beskrivelse af løsningsmuligheder==<br /> En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.<br /> <br /> ==PKL’s bidrag til løsninger==<br /> Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.<br /> <br /> ==Forlængelse af ansættelsens varighed==<br /> Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.<br /> <br /> ==Afskedigelse fra et uddannelsesforløb==<br /> '''Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold''': Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.<br /> <br /> '''Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter''': Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. <br /> Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.<br /> <br /> ==Klagemulighed==<br /> Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.<br /> <br /> =Links=<br /> *[https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/neurokirurgi Sundhedsstyrelsens vejledninger]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/faglig%20profil%20neurokirurgi.pdf Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/vurderingsskema%20neurokirurgi.doc Vurderingsskema]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/forside/kursus-og-forskningstraening.html Kursus og Forskningstræning]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20intro%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesprogram%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi]<br /> *[http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/neurokirurgi/uddannelsesbog%20for%20h-forloeb%20neurokirurgi.pdf Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi]<br /> *[http://www.dnks.dk/ Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)]<br /> *[https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/media/E45F5C1EB10A44F7B23C44075194BFC2.ashx Specialevejledning]</div>

Admin