<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://rygsygdom.dk/index.php?action=history&amp;feed=atom&amp;title=NSAID</id>
	<title>NSAID - Versionshistorie</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://rygsygdom.dk/index.php?action=history&amp;feed=atom&amp;title=NSAID"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://rygsygdom.dk/index.php?title=NSAID&amp;action=history"/>
	<updated>2026-09-11T02:56:26Z</updated>
	<subtitle>Versionshistorie for denne side i Rygsygdom.dk</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.43.9</generator>
	<entry>
		<id>https://rygsygdom.dk/index.php?title=NSAID&amp;diff=2185&amp;oldid=prev</id>
		<title>Admin med 29. nov. 2012, 11:17</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://rygsygdom.dk/index.php?title=NSAID&amp;diff=2185&amp;oldid=prev"/>
		<updated>2012-11-29T11:17:00Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;&lt;/p&gt;
&lt;table style=&quot;background-color: #fff; color: #202122;&quot; data-mw=&quot;interface&quot;&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-marker&quot; /&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-content&quot; /&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-marker&quot; /&gt;
				&lt;col class=&quot;diff-content&quot; /&gt;
				&lt;tr class=&quot;diff-title&quot; lang=&quot;da&quot;&gt;
				&lt;td colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;&quot;&gt;← Ældre version&lt;/td&gt;
				&lt;td colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background-color: #fff; color: #202122; text-align: center;&quot;&gt;Versionen fra 29. nov. 2012, 13:17&lt;/td&gt;
				&lt;/tr&gt;&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-lineno&quot; id=&quot;mw-diff-left-l3&quot;&gt;Linje 3:&lt;/td&gt;
&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-lineno&quot;&gt;Linje 3:&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;*COX-1 dannes konstitutivt i flere væv og opretholder en stabil prostaglandin- og tromboxansyntese i bl.a. ventrikelmucosa, nyrer, endotelceller og trombocytter. COX-1 har betydning for bl.a. opretholdelse af normal mucosabarriere og beskyttelse mod mavesyre, nyregennemblødning og normal trombocytaggregationsevne.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;*COX-1 dannes konstitutivt i flere væv og opretholder en stabil prostaglandin- og tromboxansyntese i bl.a. ventrikelmucosa, nyrer, endotelceller og trombocytter. COX-1 har betydning for bl.a. opretholdelse af normal mucosabarriere og beskyttelse mod mavesyre, nyregennemblødning og normal trombocytaggregationsevne.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;*COX-2 er mindre udbredt, men kraftigt inducerbart, specielt ved inflammation. Det stimuleres af vækstfaktorer, cytokiner m.v. og udgør en del af det inflammatoriske respons. COX-2 er desuden ansvarlig for endotelcellers produktion af prostacyclin og for andre prostaglandiner, som fremmer kardilatation og udskillelse af elektrolytter og væske.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;*COX-2 er mindre udbredt, men kraftigt inducerbart, specielt ved inflammation. Det stimuleres af vækstfaktorer, cytokiner m.v. og udgør en del af det inflammatoriske respons. COX-2 er desuden ansvarlig for endotelcellers produktion af prostacyclin og for andre prostaglandiner, som fremmer kardilatation og udskillelse af elektrolytter og væske.&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-side-deleted&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot; data-marker=&quot;+&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;&lt;ins style=&quot;font-weight: bold; text-decoration: none;&quot;&gt;&lt;/ins&gt;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td colspan=&quot;2&quot; class=&quot;diff-side-deleted&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot; data-marker=&quot;+&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;&lt;ins style=&quot;font-weight: bold; text-decoration: none;&quot;&gt;[[Fil:Cox.jpg]]&lt;/ins&gt;&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;br&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;br&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;=Antiinflammatorisk virkning=&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;td class=&quot;diff-marker&quot;&gt;&lt;/td&gt;&lt;td style=&quot;background-color: #f8f9fa; color: #202122; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;&quot;&gt;&lt;div&gt;=Antiinflammatorisk virkning=&lt;/div&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;</summary>
		<author><name>Admin</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://rygsygdom.dk/index.php?title=NSAID&amp;diff=2183&amp;oldid=prev</id>
		<title>Admin: Oprettede siden med &#039;=Generelt= *NSAID virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX). COX findes i to isoformer,…&#039;</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://rygsygdom.dk/index.php?title=NSAID&amp;diff=2183&amp;oldid=prev"/>
		<updated>2012-11-29T11:04:29Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Oprettede siden med &amp;#039;=Generelt= *NSAID virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX). COX findes i to isoformer,…&amp;#039;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;b&gt;Ny side&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;&lt;div&gt;=Generelt=&lt;br /&gt;
*NSAID virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX). COX findes i to isoformer, COX-1 og COX-2. Ved inflammation er det den COX-2-medierede produktion af det nociceptive prostaglandin E2 (PGE2), som er ansvarlig for smerteoplevelsen. PGE2 har nociceptiv virkning både på perifere nerver og i CNS. Non-selektive NSAID hæmmer både COX-1 og COX-2, mens selektive COX-2-hæmmere hovedsageligt har effekt på COX-2. Bivirkninger ved NSAID relateres til hæmning af COX-1 og -2. &lt;br /&gt;
*COX-1 dannes konstitutivt i flere væv og opretholder en stabil prostaglandin- og tromboxansyntese i bl.a. ventrikelmucosa, nyrer, endotelceller og trombocytter. COX-1 har betydning for bl.a. opretholdelse af normal mucosabarriere og beskyttelse mod mavesyre, nyregennemblødning og normal trombocytaggregationsevne.&lt;br /&gt;
*COX-2 er mindre udbredt, men kraftigt inducerbart, specielt ved inflammation. Det stimuleres af vækstfaktorer, cytokiner m.v. og udgør en del af det inflammatoriske respons. COX-2 er desuden ansvarlig for endotelcellers produktion af prostacyclin og for andre prostaglandiner, som fremmer kardilatation og udskillelse af elektrolytter og væske.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=Antiinflammatorisk virkning=&lt;br /&gt;
Non-selektive NSAID og COX-2-hæmmere har antiinflammatorisk virkning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=Analgetisk virkning=&lt;br /&gt;
Ved non-inflammatoriske tilstande er den smertestillende virkning af NSAID på niveau med analgetika som » paracetamol, codein og » tramadol, og NSAID er derfor ikke førstevalg. Ved inflammatoriske tilstande er den smertestillende effekt betydeligt større og kan endog være større end effekten af morfika. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=Andre virkninger=&lt;br /&gt;
NSAID virker antipyretisk og hæmmer trombocytters aggregationsevne via en hæmning af tromboxansyntesen. Lavdosis acetylsalicylsyre (ASA) og COX-2 hæmmere kan sandsynligvis via hæmning af COX-2-enzymet modvirke udviklingen af adenocarcinomer, men der foreligger på nuværende tidspunkt ingen generelle anbefalinger på området. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Metaanalysestudier af behandling med lavdosis ASA eller COX-2 hæmmere i 3-5 år har vist, at den absolutte risiko for colorektal cancer reduceres med 1,76% og forekomsten af adenomer med ca. 20%. Metaanalyser tyder også på, at død af andre cancerformer, især adenokarcinomer, i nogen grad kan forebygges af langtidsbehandling med ASA med en absolut risikoreduktion på mellem 1,88% og 2,18%.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Admin</name></author>
	</entry>
</feed>