OCR - Versionshistorie

Admin med 20. okt. 2012, 19:33

2012-10-20T19:33:26Z

Admin: /* Observationer efter operationen */

2012-10-20T19:29:58Z

Observationer efter operationen

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 21:29
Linje 585:		Linje 585:

	===Neurologisk vurdering===		===Neurologisk vurdering===
	Den neurologiske vurdering er meget vigtig, idet nerverødderne i operationsområdet kan være påvirket enten under operationen eller efterfølgende pga. hæmatomdannelse. Sygeplejersken undersøger allerede på opvågningsafsnittet patientens neurologiske tilstand og sammenligner denne med de præoperative observationer. Den neurologiske tilstand undersøges på dette tidlige tidspunkt ved at bede patienten om at vippe op og ned med fødderne og bøje og strække knæene. Hos patienter, der er opereret cervikalt, undersøges tillige armenes funktion ved at bede patienten om at give håndtryk, samt bøje og strække albuen og bøje og strække håndleddet. I de første to timer efter operationen undersøges patienten neurologisk fire gange i timen, herefter undersøges patienten minimum hver fjerde time i det første døgn ~~(1)~~. Årsagen hertil er, at udvikling af et postoperativt hæmatom med tryk på nerverødder kan forårsage blivende neurologiske skader som ekstremitetspareser og føleudfald. Udvikling af et postoperativt hæmatom kan nødvendiggøre en akut operation med fjernelse af hæmatomet.		Den neurologiske vurdering er meget vigtig, idet nerverødderne i operationsområdet kan være påvirket enten under operationen eller efterfølgende pga. hæmatomdannelse. Sygeplejersken undersøger allerede på opvågningsafsnittet patientens neurologiske tilstand og sammenligner denne med de præoperative observationer. Den neurologiske tilstand undersøges på dette tidlige tidspunkt ved at bede patienten om at vippe op og ned med fødderne og bøje og strække knæene. Hos patienter, der er opereret cervikalt, undersøges tillige armenes funktion ved at bede patienten om at give håndtryk, samt bøje og strække albuen og bøje og strække håndleddet. I de første to timer efter operationen undersøges patienten neurologisk fire gange i timen, herefter undersøges patienten minimum hver fjerde time i det første døgn. Årsagen hertil er, at udvikling af et postoperativt hæmatom med tryk på nerverødder kan forårsage blivende neurologiske skader som ekstremitetspareser og føleudfald. Udvikling af et postoperativt hæmatom kan nødvendiggøre en akut operation med fjernelse af hæmatomet.

	===Smerter===		===Smerter===
	Patientens smerter vurderes og beskrives. Der kan være tale om sårsmerter og radikulære smerter. Det er almindeligt at den rygkirurgiske patient har postoperative smerter. Hyppigt vil patienten allerede præoperativt være i behandling med et perifert virkende analgetikum, eventuelt et NSAID-præparat eller paracetamol. Det er hensigtsmæssigt at bibeholde denne smertebehandling postoperativt i kombination med et centralt virkende analgetikum, oftest et morfinpræparat ~~(3)~~. I det første postoperative døgn administreres morfinpræparatet intravenøst. Allerede præoperativt skal patienten være velinformeret om den postoperative smertebehandling og afdelingens rutine vedr. måling og vurdering af smerter. Ved større rygkirurgiske indgreb, f.eks. operation af frakturer og spondylolistese, anvendes ofte epidural smertebehandling.		Patientens smerter vurderes og beskrives. Der kan være tale om sårsmerter og radikulære smerter. Det er almindeligt at den rygkirurgiske patient har postoperative smerter. Hyppigt vil patienten allerede præoperativt være i behandling med et perifert virkende analgetikum, eventuelt et NSAID-præparat eller paracetamol. Det er hensigtsmæssigt at bibeholde denne smertebehandling postoperativt i kombination med et centralt virkende analgetikum, oftest et morfinpræparat. I det første postoperative døgn administreres morfinpræparatet intravenøst. Allerede præoperativt skal patienten være velinformeret om den postoperative smertebehandling og afdelingens rutine vedr. måling og vurdering af smerter. Ved større rygkirurgiske indgreb, f.eks. operation af frakturer og spondylolistese, anvendes ofte epidural smertebehandling.

	===Blærefunktion===		===Blærefunktion===
	Afhængig af operationens varighed og mængden af væske, der er givet peroperativt, vil det være forventeligt, at patienten har vandladning inden for 2-4 timer postoperativt. Specielt hos ~~iygopererede~~ patienter kan der opstå postoperativ blæredysfunktion, idet de nerver, der forsyner blæren, er beliggende i den sakrale del af rygmarven. En kirurgisk komplikation som et hæmatom kan derfor påvirke patientens evne til at føle vandladningstrang og til at lade vandet. Det vil være hensigtsmæssigt, at afdelinger, der har disse patienter, er i besiddelse af en blærescanner.		Afhængig af operationens varighed og mængden af væske, der er givet peroperativt, vil det være forventeligt, at patienten har vandladning inden for 2-4 timer postoperativt. Specielt hos rygopererede patienter kan der opstå '''postoperativ blæredysfunktion''', idet de nerver, der forsyner blæren, er beliggende i den sakrale del af rygmarven. En kirurgisk komplikation som et hæmatom kan derfor påvirke patientens evne til at føle '''vandladningstrang''' og til at lade vandet. Det vil være hensigtsmæssigt, at afdelinger, der har disse patienter, er i besiddelse af en '''blærescanner'''.

	En blærescanner gør det nemmere og sikrere at vurdere patientens blærefunktion og iværksætte relevant behandling. Såfremt patienten ikke er i stand til at lade vandet, skal sygeplejersken udføre steril engangskateterisation ~~(4)~~. Blærefyldningen bør ikke overstige 400 ml. Hvis en patient har behov for engangskateterisation, bør der efterfølgende ved naturlig blæretømning følges op med kontrolmåling af residualurin, indtil der er sikkerhed for sufficient blæretømning (< 50 ml residualurin) Patienter, der får udført langvarige kirurgiske indgreb, skal have lagt et permanent blærekateter. Dette skal fjernes så tidligt som muligt, gerne inden for det første postoperative døgn, for at undgå komplikationer i form af cystitis. Patienter, der får epidural smertebehandling, kan ikke føle og kontrollere blæren, hvorfor sygeplejersken skal have speciel opmærksomhed rettet imod denne problemstilling.		En blærescanner gør det nemmere og sikrere at vurdere patientens blærefunktion og iværksætte relevant behandling. Såfremt patienten ikke er i stand til at lade vandet, skal sygeplejersken udføre '''steril engangskateterisation'''. Blærefyldningen bør ikke overstige 400 ml. Hvis en patient har behov for engangskateterisation, bør der efterfølgende ved naturlig blæretømning følges op med kontrolmåling af residualurin, indtil der er sikkerhed for sufficient blæretømning (< 50 ml residualurin) Patienter, der får udført langvarige kirurgiske indgreb, skal have lagt et '''permanent blærekateter'''. Dette skal fjernes så tidligt som muligt, gerne inden for det første postoperative døgn, for at undgå komplikationer i form af cystitis. Patienter, der får epidural smertebehandling, kan ikke føle og kontrollere blæren, hvorfor sygeplejersken skal have speciel opmærksomhed rettet imod denne problemstilling.

	===Mave-tarm-funktion===		===Mave-tarm-funktion===
	En stor del af de rygkirurgiske patienter vil have behov for laksantiabehandling. Dette skyldes dels anæstesi, smertebehandling med morfinpræparat, immobilisation, dels smerter ved brug af bugpresse. Der bør primært benyttes laksantia med blødgørende effekt. Det tilstræbes, at patienten har afføring senest to dage efter operationen.		En stor del af de rygkirurgiske patienter vil have behov for '''laksantiabehandling'''. Dette skyldes dels anæstesi, smertebehandling med morfinpræparat, immobilisation, dels smerter ved brug af bugpresse. Der bør primært benyttes laksantia med blødgørende effekt. Det tilstræbes, at patienten har afføring senest to dage efter operationen.

	===Mobilisering og lejring===		===Mobilisering og lejring===
	Patientens tilstand efter operationen afgør, i hvilket omfang mobilisering kan foregå. De fleste patienter bør mobiliseres allerede på operationsdagen, idet tidlig mobilisering modvirker komplikationer pga. sengelejet ~~(3)~~. Første gang		Patientens tilstand efter operationen afgør, i hvilket omfang mobilisering kan foregå. De fleste patienter bør mobiliseres allerede på operationsdagen, idet tidlig mobilisering modvirker komplikationer pga. sengelejet. Første gang en patient skal ud af sengen, bør det foregå vha. to personer. Behov for assistance herefter afhænger af patienten. Når patienten er sengeliggende, kan han lejres i både side- og rygleje. I rygleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude liggende under knæene, således at disse er let bøjede. I sideleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude imellem knæene.


	~~FIGUR 14.14. Rygleje med let bøjede knæ.~~

	~~FIGUR 14.1s. Sideleje med let bøjede knæ og en pude.~~
	en patient skal ud af sengen, bør det foregå vha. to personer. Behov for assistance herefter afhænger af patienten. Når patienten er sengeliggende, kan han lejres i både side- og rygleje. I rygleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude liggende under knæene, således at disse er let bøjede ~~(figur 14.14)~~. I sideleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude imellem knæene ~~(figur 14.15)~~.

	Gennem hele indlæggelsesforløbet skal patienten motiveres til at følge fysioterapeutens træningsprogram, herunder opmuntres til at træne, samtidig med at overdreven aktivitet frarådes.		Gennem hele indlæggelsesforløbet skal patienten motiveres til at følge fysioterapeutens træningsprogram, herunder opmuntres til at træne, samtidig med at overdreven aktivitet frarådes.
Linje 613:		Linje 607:

	===Hud - drænage===		===Hud - drænage===
	Patienter, der har gennemgået rygkirurgi, vil som hovedregel have et vakuumdræn. Funktionen af drænet kontrolleres, og drænets mængde og udseende observeres og registreres løbende. Den samlede produktion i drænet er forskellig, afhængig af hvilket operativt indgreb patienten har gennemgået. Hvis drænindholdet er meget lyst, skal patienten tilses af en læge, da det kan skyldes en ~~likuortilblanding~~ forårsaget af en duralæsion. Såfremt der er en duralæsion, skal vakuum på drænet seponeres. Drænet fjernes som hovedregel dagen efter operationen, men er afhængig af den samlede produktion ~~(figur 14.16).~~		Patienter, der har gennemgået rygkirurgi, vil som hovedregel have et '''vakuumdræn'''. Funktionen af drænet kontrolleres, og drænets mængde og udseende observeres og registreres løbende. Den samlede produktion i drænet er forskellig, afhængig af hvilket operativt indgreb patienten har gennemgået. Hvis drænindholdet er meget lyst, skal patienten tilses af en læge, da det kan skyldes en '''liquortilblanding''' forårsaget af en '''duralæsion'''. Såfremt der er en duralæsion, skal vakuum på drænet seponeres. Drænet fjernes som hovedregel dagen efter operationen, men er afhængig af den samlede produktion.

	~~FIGUR 14.16. Cikatrice med vakuumdræn~~.

	===Udskrivelse===		===Udskrivelse===
	Patienten informeres om det forventede udskrivelsestidspunkt allerede før operationen. Patienter der har gennemgået rygkirurgi kan udskrives 2.-6 dagen efter operationen, afhængig af indgrebet og det postoperative forløb. Forud for udskrivelsen foretager sygeplejersken en udskrivelsessamtale. Der et en god ide at udlevere en udskrivelsespjece, hvori nedennævnte forhold også er anført. Patienten skal informeres om:		Patienten informeres om det forventede udskrivelsestidspunkt allerede før operationen. Patienter der har gennemgået rygkirurgi kan udskrives 2.-6. dagen efter operationen, afhængig af indgrebet og det postoperative forløb. Forud for udskrivelsen foretager sygeplejersken en udskrivelsessamtale. Der et en god ide at udlevere en udskrivelsespjece, hvori nedennævnte forhold også er anført. Patienten skal informeres om:
	* Den medicinske behandling, eventuelt udtrapning af den smertestillende medicin		*Den '''medicinske''' behandling, eventuelt udtrapning af den smertestillende medicin
	* Eventuelt forbehold i forhold til fysisk aktivitet		*Eventuelt forbehold i forhold til '''fysisk aktivitet'''
	* Eventuel sygemelding		*Eventuel '''sygemelding'''
	* Symptomer på komplikationer, f.eks. temperaturforhøjelse, forøgede smerter m.m.		*Symptomer på '''komplikationer''', f.eks. temperaturforhøjelse, forøgede smerter m.m.
	* Hvornår suturerne skal fjernes, og hvem der gør det		*Hvornår '''suturerne''' skal fjernes, og hvem der gør det
	* Mulighed for hjemmehjælp		*Mulighed for '''hjemmehjælp'''
	* Henvisning til rygskole eller anden genoptræning		*Henvisning til '''rygskole''' eller anden genoptræning
	* Hvor patienten kan henvende sig, hvis der opstår komplikationer eller spørgsmål.		*Hvor patienten kan '''henvende''' sig, hvis der opstår komplikationer eller spørgsmål.

	==Referencer==		==Referencer==

Admin: /* Sygepleje til den rygkirurgiske patient */

2012-10-20T19:22:47Z

Sygepleje til den rygkirurgiske patient

Vis ændringer

Admin: /* Fremtidens rygkirurgi */

2012-10-20T19:13:54Z

Fremtidens rygkirurgi

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 21:13
Linje 513:		Linje 513:

	==Fremtidens rygkirurgi==		==Fremtidens rygkirurgi==
	Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor minimal invasiv indgreb vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger		Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor '''minimal invasiv indgreb''' vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger.

	==Sygepleje til den rygkirurgiske patient==		==Sygepleje til den rygkirurgiske patient==

Admin: /* Komplikationer */

2012-10-20T19:13:06Z

Komplikationer

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 21:13
Linje 503:		Linje 503:
	==Komplikationer==		==Komplikationer==
	Som ved al anden kirurgi er der altid en risiko ved rygoperationer. Neurologisk komplikation er uden tvivl det, som både patienten og kirurgen frygter mest.		Som ved al anden kirurgi er der altid en risiko ved rygoperationer. Neurologisk komplikation er uden tvivl det, som både patienten og kirurgen frygter mest.
	Komplikationer efter rygkirurgi kan deles op efter:
	* Procedurespecifikke komplikationer forårsaget af kirurgisk adgang, rygimplantatets placering, duralæsion		Komplikationer efter rygkirurgi kan deles op efter:
	* Generelle postkirurgiske komplikationer som betændelse i såret, dyb vene trombose (DVT), postoperativt hæmatom, lungeemboli. Komplikationer relateret til manglende heling af knogletransplantat og heraf udvikling af pseudoarthrose, falsk ledddannelse. Sidstnævnte kan medfører instabilitet i ryggen og løsning af det indsatte implantat.		*'''Procedurespecifikke''' komplikationer forårsaget af kirurgisk adgang, rygimplantatets placering, duralæsion
	Cauda equina-~~syndrom~~ kan opstå pga. tryk af ~~felcs~~. en blodansamling. Tilstanden viser sig klinisk ved uacceptable smerter i ryggen samt begyndende ændret eller nedsat sensibilitet i ridebukseområdet.		*'''Generelle''' postkirurgiske komplikationer som betændelse i såret, dyb vene trombose (DVT), postoperativt hæmatom, lungeemboli. Komplikationer relateret til manglende heling af knogletransplantat og heraf udvikling af pseudoarthrose, falsk ledddannelse. Sidstnævnte kan medfører instabilitet i ryggen og løsning af det indsatte implantat.
	Metastase ~~eller~~ infektion eller et traume kan også være årsag til syndromet.
			'''Cauda equina-syndromet''' kan opstå pga. tryk af f.eks. en blodansamling. Tilstanden viser sig klinisk ved uacceptable smerter i ryggen samt begyndende ændret eller nedsat sensibilitet i ridebukseområdet.

			Metastase, infektion eller et traume kan også være årsag til syndromet.

	==Fremtidens rygkirurgi==		==Fremtidens rygkirurgi==

Admin: /* Rygkirurgiske behandlingsprincipper */

2012-10-20T19:10:57Z

Rygkirurgiske behandlingsprincipper

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 21:10
Linje 490:		Linje 490:
	De rygkirurgiske behandlingsprincipper, man benytter sig af i dag, hviler dels på klassiske ortopædkirurgiske og neurokirugiske behandlingsteknikker, dels på de erfaringer man har opnået inden for de sidste 20 år; særligt takket være den hastige udvikling i spinale implantater og materialer.		De rygkirurgiske behandlingsprincipper, man benytter sig af i dag, hviler dels på klassiske ortopædkirurgiske og neurokirugiske behandlingsteknikker, dels på de erfaringer man har opnået inden for de sidste 20 år; særligt takket være den hastige udvikling i spinale implantater og materialer.

			'''Moderne rygkirurgi hviler på tre principper''':
	Moderne rygkirurgi hviler på tre principper:		*Dekompression/resektion (aflastning af en del af spinalkanalens indhold, fjernelse af patologisk væv)
	* Dekompression/resektion (aflastning af en del af spinalkanalens indhold, fjernelse af patologisk væv)		*Spondylodese (stivgøring af et hvirvelsøjleafsnit ved at initiere en knoglebro)
	* Spondylodese (stivgøring af et hvirvelsøjleafsnit ved at initiere en knoglebro~~) (figur 14.12~~)		*Korrektion (opretning af rygsøjlen).
	* Korrektion (opretning af rygsøjlen).

	===Kliniske observationer af rygpatienter efter operation===		===Kliniske observationer af rygpatienter efter operation===
	Formålet med de kliniske observationer efter en rygoperation er at sikre:		Formålet med de kliniske observationer efter en rygoperation er at sikre:
	* At patientens neurologiske status er intakt, og at man opdager eventuelle tidlige tegn på blodansamling, der trykker på nerverne i spinalkanalen		*At patientens '''neurologiske status er intakt''', og at man opdager eventuelle tidlige tegn på blodansamling, der trykker på nerverne i spinalkanalen
	* At den smertestillende medicin vurderes og ved behov justeres.		*At den '''smertestillende medicin''' vurderes og ved behov justeres.
	Der skal løbende udføres en vurdering af sensibilitet og kraft i benene, sensibilitet i ridebukseområdet, evnen til at føle vandladningstrang, evnen til at lade vandet samt afføringskontinens.		Der skal løbende udføres en vurdering af sensibilitet og kraft i benene, sensibilitet i ridebukseområdet, evnen til at føle vandladningstrang, evnen til at lade vandet samt afføringskontinens.

Admin: /* Infektion */

2012-10-20T19:09:29Z

Infektion

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 21:09
Linje 455:		Linje 455:

	==Infektion==		==Infektion==
	Infektion i rygsøjlen kan forekomme i alle ryggens anatomiske dele, det være sig i ryghvirvlen, båndskiven discus, epiduralrummet og tilstødende bløddele.		Infektion i rygsøjlen kan forekomme i alle ryggens anatomiske dele, det være sig i ryghvirvlen, båndskiven (discus), epiduralrummet og tilstødende bløddele.
	Infektionen kan deles op i pyogen (bakteriel årsag), hvilket er den hyppigste under vores breddegrader, eller granulomatøs, tuberkuløs eller svampeinfektion. Sidstnævnte ses primært hos mennesker fra ulande.
	Den pyogene infektion opstår oftest på baggrund af Staphylococcus aureus, og i andre tilfælde skyldes infektionen gramnegative bakterier som E-coli og Pseudomonas. Osteomyelit i ryggen er mest almindelig hos ældre svagelige patienter, intravenøse stofbrugere samt patienter med diabetes eller nyresvigt. Også patienter med reumatoid artrit eller osteoporose og patienter i steroid behandling kan rammes af pyogen infektion. Pyogen infektion kan opstå i ryggen på tre forskellige måder:
	*
	~~Hæmatogen spredning, f eks. stofbrugeren med snavset »værktøj«~~
	* Spredning fra tilstødende væv, f.eks. fra urinvejene
	* Direkte ved traumer, punktur med kanyle og ved operativ procedure.
	Symptomerne ved pyogen infektion kan debutere med feber, lokaliseret ømhed og smerte i ryggen. I mange tilfælde er symptomerne meget vage med kronisk træthed og utilpashed med hovedpine. Der kan opstå vægttab. Den rette diagnose lader ofte vente på sig; omkring 50 pct. af patienterne har ikke fået stillet diagnosen efter tre måneder. Neurologiske udfald ses i færre end 20 pct. Lammelser kan forekomme ved epidural absces eller ved fremskredne tilfælde, hvor infektionen har destrueret knoglen med sammenfald og knæk på rygsøjlens kurve til følge, gibbus-dannelse.
	Konventionel røntgenundersøgelse vil sandsynligvis ikke påvise infektionen i de primære stadier. Efter mindst fire uger vil de første forandringer være reduktion i diskushøjden; senere vil man kunne se destruktion af tilstødende endeplader. MR-scanning og knoglescintigrafi vil tidligere i forløbet kunne afsløre infektionen. Paraklinisk er det vigtigt at måle sænkningsreaktionen (SR); denne vil være positiv i de fleste tilfælde. C-reaktivt protein vil ligeledes være forhøjet.
	Hvis bloddyrkning er negativ, kan CT-vejledt biopsi eller aspiration af pus være en mulighed. Det er vigtigt, at patienten ikke er i antibiotisk behandling og bør pausere, inden undersøgelsen udføres. Hvis biopsi ikke giver et svar, må åben biopsi overvejes.
	Målet for behandlingen af osteomyelit i rygsøjlen er en tidlig definitiv diagnose, bestemmelse af det infektiøse agens, effektiv antibiotisk behandling, bevarelse af ryggens stabilitet samt at undgå eller ophæve neurologiske udfald. Endeligt er

	målet at mindske eller fjerne smerten og samtidigt at korrigere eventuelle rygdeformiteter.		Infektionen kan deles op i '''pyogen''' (bakteriel årsag), hvilket er den hyppigste under vores breddegrader, eller '''granulomatøs''', '''tuberkuløs''' eller '''svampeinfektion'''. Sidstnævnte ses primært hos mennesker fra ulande.
	Konservativ behandling kan gennemføres i mange tilfælde og består i antibiotikabehandling i måneder, primært som i.v.-behandling, senere ~~per os~~ under kontinuerlig kontrol af sænkningsreaktion og CRP. Endvidere aflastning af ryggen med sengeleje og bagre gipsskjold. Det er vigtigt at følge tilstanden med opfølgende røntgenkontrol for at observere eventuel destruktion af ryghvirvlerne. Prognosen for konservativ behandling er god hos patienter yngre end 60 år, patienter med normal immunstatus og i tilfælde, hvor SR falder på relevant behandling.
	Kirurgisk behandling er indiceret ved manglende respons på relevant antibiotisk behandling. Formålet med kirurgisk behandling er at udhente biopsi til eksakt bestemmelse af årsag, samtidig drænage af paravertebral eller epidural absces og endelig dekompression af spinalkanalen ved neurologiske udfald.		Den '''pyogene''' infektion opstår oftest på baggrund af '''Staphylococcus aureus''', og i andre tilfælde skyldes infektionen gramnegative bakterier som E-coli og Pseudomonas. Osteomyelit i ryggen er mest almindelig hos ældre svagelige patienter, intravenøse stofbrugere samt patienter med diabetes eller nyresvigt. Også patienter med reumatoid artrit eller osteoporose og patienter i steroid behandling kan rammes af pyogen infektion. Pyogen infektion kan opstå i ryggen på tre forskellige måder:
			*'''Hæmatogen spredning''', f eks. stofbrugeren med snavset »værktøj«
			*Spredning fra '''tilstødende væv''', f.eks. fra urinvejene
			*'''Direkte''' ved traumer, punktur med kanyle og ved operativ procedure.

			Symptomerne ved pyogen infektion kan debutere med feber, lokaliseret ømhed og smerte i ryggen. I mange tilfælde er symptomerne meget vage med kronisk træthed og utilpashed med hovedpine. Der kan opstå vægttab. Den rette diagnose lader ofte vente på sig; omkring 50% af patienterne har ikke fået stillet diagnosen efter tre måneder. Neurologiske udfald ses i færre end 20 %. Lammelser kan forekomme ved epidural absces eller ved fremskredne tilfælde, hvor infektionen har destrueret knoglen med sammenfald og knæk på rygsøjlens kurve til følge, gibbus-dannelse.

			Konventionel røntgenundersøgelse vil sandsynligvis ikke påvise infektionen i de primære stadier. Efter mindst fire uger vil de første forandringer være reduktion i diskushøjden; senere vil man kunne se destruktion af tilstødende endeplader. MR-scanning og knoglescintigrafi vil tidligere i forløbet kunne afsløre infektionen. Paraklinisk er det vigtigt at måle '''sænkningsreaktionen''' (SR); denne vil være positiv i de fleste tilfælde. '''C-reaktivt protein''' vil ligeledes være forhøjet.

			Hvis bloddyrkning er negativ, kan CT-vejledt biopsi eller aspiration af pus være en mulighed. Det er vigtigt, at patienten ikke er i antibiotisk behandling og bør pausere, inden undersøgelsen udføres. Hvis biopsi ikke giver et svar, må åben biopsi overvejes.

			Målet for behandlingen af osteomyelit i rygsøjlen er en tidlig definitiv diagnose, bestemmelse af det infektiøse agens, effektiv antibiotisk behandling, bevarelse af ryggens stabilitet samt at undgå eller ophæve neurologiske udfald. Endeligt er målet at mindske eller fjerne smerten og samtidigt at korrigere eventuelle rygdeformiteter.

			Konservativ behandling kan gennemføres i mange tilfælde og består i antibiotikabehandling i måneder, primært som i.v.-behandling, senere tabletbehandling under kontinuerlig kontrol af sænkningsreaktion og CRP. Endvidere aflastning af ryggen med sengeleje og bagre gipsskjold. Det er vigtigt at følge tilstanden med opfølgende røntgenkontrol for at observere eventuel destruktion af ryghvirvlerne. Prognosen for konservativ behandling er god hos patienter yngre end 60 år, patienter med normal immunstatus og i tilfælde, hvor SR falder på relevant behandling.

			Kirurgisk behandling er indiceret ved manglende respons på relevant antibiotisk behandling. Formålet med kirurgisk behandling er at udhente biopsi til eksakt bestemmelse af årsag, samtidig drænage af paravertebral eller epidural absces og endelig dekompression af spinalkanalen ved neurologiske udfald.

	===Tuberkulose===		===Tuberkulose===
	Den tuberkuløse spondylit, som forårsages af Mycobacterium tuberculosa, er meget sjælden blandt etniske danskere. Efter at lungetuberkulosen nærmest er udryddet, ses den næsten kun blandt hjemløse, kroniske alkoholikere, stofbrugere og hos patienter med svækket immunforvar, f.eks. ved ~~aids~~ i udbrud. Derimod er der stor incidens af tuberkulose i befolkninger fra Sydøstasien, Sydamerika og Rusland.		Den tuberkuløse spondylit, som forårsages af Mycobacterium tuberculosa, er meget sjælden blandt etniske danskere. Efter at lungetuberkulosen nærmest er udryddet, ses den næsten kun blandt hjemløse, kroniske alkoholikere, stofbrugere og hos patienter med svækket immunforvar, f.eks. ved AIDS i udbrud. Derimod er der stor incidens af tuberkulose i befolkninger fra Sydøstasien, Sydamerika og Rusland.
	Tuberkuløs spondylit blev første gang beskrevet af englænderen Percivall Pott i 1779. Han observerede patienter med psoas-absces, vægttab og pukkelryg. Siden har tilstanden også heddet Potts sygdom. Sygdommen præsenterer sig meget forskelligt. Patienterne klager over lette rygsmerter, utilpashed, madlede, feber og vægttab. Senere i forløbet opstår neurologisk udfald og kyfosedeformiteter.
			Tuberkuløs spondylit blev første gang beskrevet af englænderen '''Percivall Pott''' i 1779. Han observerede patienter med psoas-absces, vægttab og pukkelryg. Siden har tilstanden også heddet '''Potts sygdom'''. Sygdommen præsenterer sig meget forskelligt. Patienterne klager over lette rygsmerter, utilpashed, madlede, feber og vægttab. Senere i forløbet opstår neurologisk udfald og kyfosedeformiteter.

	Diagnosen stilles bedst ved CT-vejledt biopsi. Leukocytallet er normalt eller let forhøjet. SR er let forhøjet, men kan være normal. Mantouxprøven anlagt på armen er ikke altid en sikker test, idet den kan være falsk negativ hos svækkede patienter.		Diagnosen stilles bedst ved CT-vejledt biopsi. Leukocytallet er normalt eller let forhøjet. SR er let forhøjet, men kan være normal. Mantouxprøven anlagt på armen er ikke altid en sikker test, idet den kan være falsk negativ hos svækkede patienter.
	Tuberkuløs spondylit viser sig på tre forskellige måder. Infektionen kan være lokaliseret rundt om discus, i de tilstødende endeplader og spreder sig herfra under ligamentum longitudinale anterius. Discus involveres ikke direkte som ved pyogen infektion og kan danne barriere for infektionen. Infektionen kan også være lokaliseret centralt i hvirvlen og dermed lede til et kollaps og kyfosedeformitet, gibbus-dannelse. Endelig kan infektion begynde under ligamentum longitudinale anterius dannende en paraspinal infektion og absces. Sidstnævnte kan danne en sænkningsabsces langs psoas-muskulaturen og kommunikerer med lysken under ligamentum inguinale.
	Infektionenbehandles med antituberkuløs behandling, ofte med op til fire forskellige stoffer som isoniazid, rifampin, pyrazinamide og ethambutol i mindst seks måneder. Hvis destruktionerne i knoglevævet er betydelige, er det ofte nødvendigt med udtømning af abscessen og stabilisering af rygsøjlen.		Tuberkuløs spondylit viser sig på tre forskellige måder. Infektionen kan være lokaliseret rundt om discus, i de tilstødende endeplader og spreder sig herfra under ligamentum longitudinale anterius. Discus involveres ikke direkte som ved pyogen infektion og kan danne barriere for infektionen. Infektionen kan også være lokaliseret centralt i hvirvlen og dermed lede til et kollaps og kyfosedeformitet, gibbus-dannelse. Endelig kan infektion begynde under ligamentum longitudinale anterius dannende en paraspinal infektion og absces. Sidstnævnte kan danne en sænkningsabsces langs psoas-muskulaturen og kommunikerer med lysken under ligamentum inguinale.

			Infektionenbehandles med antituberkuløs behandling, ofte med op til fire forskellige stoffer som isoniazid, rifampin, pyrazinamide og ethambutol i mindst seks måneder. Hvis destruktionerne i knoglevævet er betydelige, er det ofte nødvendigt med udtømning af abscessen og stabilisering af rygsøjlen.

	==Rygkirurgiske behandlingsprincipper==		==Rygkirurgiske behandlingsprincipper==

Admin: /* Degenerative ryglidelser */

2012-10-20T19:03:05Z

Degenerative ryglidelser

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 21:03
Linje 410:		Linje 410:

	====Behandling====		====Behandling====
	Diskusprolapser i lænderyggen skal primært behandles konservativt med hvile, NSAID-præparater så som paracetamol og ibuprofen samt eventuelt muskelafslappende medicin. Senere kan man forsøge sig med fysioterapi. Visse behandlere har gode resultater med blokader.		Diskusprolapser i lænderyggen skal primært behandles '''konservativt''' med hvile, NSAID-præparater så som paracetamol og ibuprofen samt eventuelt muskelafslappende medicin. Senere kan man forsøge sig med fysioterapi. Visse behandlere har gode resultater med blokader.
	~~I tilfælde af, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt i løbet af 3-6 måneder, bør patienten konfereres med rygkirurg.~~
	~~TABEL 14.2 Niveuaernes rodpåvirkning~~
	~~Niveau 13-1.4-roden L5-roden 51-roden~~
	~~Motorisk udfald~~
	~~Knæ Dorsal- Plantar•~~
	~~ekstension fleksion I fod fleksion i fod~~

	~~Reflekser Patella Ingen Akities~~		I tilfælde af, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt i løbet af 3-6 måneder, bør patienten konfereres med rygkirurg.
	~~Smerteud~~- ~~Lyske~~, ~~forsiden Fodryg og~~
	~~stråling af femur 1~~. tå
	~~Føleudfald Forsiden af~~
	~~femur~~

	Hvis patienten udvikler lammelser eller tegn på cauda equina-syndrom, skal man ligeledes kontakte rygkirurg.		Hvis patienten udvikler '''lammelser''' eller tegn på '''cauda equina-syndrom''', skal man ligeledes kontakte rygkirurg.
	Cauda epuina-syndrom opstår pga. nervetryk på rygmarvens nederste hestehaleformede del. Symptomerne er sensibilitetsudfald i ridebukseområdet, impotens hos mænd samt inkontinens for urin og afføring. Der kan desuden ved udtalt nervetryk være parese af begge ben. Tilstanden kan, hvis den ikke behandles i tide, blive kronisk.
	Formålet med operationen er primært at lindre smerterne, der stråler ned i benet. I en del tilfælde kan føleforstyrrelsen og kraftnedsættelsen afhjælpes ved operation, men i nogle tilfælde kan man ikke fjerne disse symptomer. I mange centre foregår operationen mikrokirurgisk gennem et lille snit i lænderyggen. Der anvendes mikroskop for at opnå en god visualisering i operationsfeltet (figur 14.8). Ukomplicerede patienter vil herefter kunne udskrives det følgende døgn under sufficient smertebehandling. I 5-8 pct. af tilfældene opstår reprolaps. Risikoen er størst de første tre måneder efter operationen, og behandlingen er ofte en ny operation. Hos 3-4 pct. af patienterne opstår kronisk irritation i nerverødderne, og en ny prolapsoperation vil sandsynligvis ikke hjælpe, derimod kan man overveje en stivgørende operation.

			'''Cauda epuina-syndromet''' opstår pga. nervetryk på rygmarvens nederste hestehaleformede del. Symptomerne er sensibilitetsudfald i ridebukseområdet, impotens hos mænd, urinretention samt inkontinens for afføring. Der kan desuden ved udtalt nervetryk være parese af begge ben. Tilstanden kan, hvis den ikke behandles i tide, blive kronisk.

			Formålet med operationen er primært at '''lindre smerterne''', der stråler ned i benet. I en del tilfælde kan føleforstyrrelsen og kraftnedsættelsen afhjælpes ved operation, men i nogle tilfælde kan man ikke fjerne disse symptomer. I mange centre foregår operationen '''mikrokirurgisk''' gennem et lille snit i lænderyggen. Der anvendes mikroskop for at opnå en god visualisering i operationsfeltet. Ukomplicerede patienter vil herefter kunne udskrives det følgende døgn under sufficient smertebehandling. I 5-8 % af tilfældene opstår '''reprolaps'''. Risikoen er størst de første tre måneder efter operationen, og behandlingen er ofte en ny operation. Hos 3-4 % af patienterne opstår kronisk irritation i nerverødderne, og en ny prolapsoperation vil sandsynligvis ikke hjælpe, derimod kan man overveje en stivgørende operation.

	~~FIGUR14~~.9. ~~Til venstre ses~~ en ~~rask discus~~, ~~til højre en diskusgeneration~~.		===Diskusdegeneration===
			Efter 30-års-alderen opstår forandringer i båndskiverne. '''Nucleus pulposus''', som er en gelatinøs (geleagtig) substans, mister med tiden sit vandindhold og bliver mere fibrøs. Herved mistes den oprindelige elasticitet. Der sker en højdereduktion af båndskiverne. Bevægeligheden i ryggen nedsættes. Evnen til at optage stød nedsættes. Annulus fibrosus er svagest bagtil, og der kan opstå små sprækker, og båndskiven kan bule ind i rygmarvskanalen og trykke på nerverødderne.

	~~===Diskusdegeneration===~~
	Efter 30-års-alderen opstår forandringer i båndskiverne. Nucleus pulposus, som er en gelatinøs (geleagtig) substans, mister med tiden sit vandindhold og bliver mere fibrøs. Herved mistes den oprindelige elasticitet. Der sker en højdereduktion af båndskiverne. Bevægeligheden i ryggen nedsættes. Evnen til at optage stød nedsættes. Annulus fibrosus er svagest bagtil, og der kan opstå små sprækker, og båndskiven kan bule ind i rygmarvskanalen og trykke på nerverødderne (figur 14.9).
	Når båndskiverne falder sammen fortil, øges risikoen for udvikling af slidgigt i facetleddene bagtil. Disse forandringer kan forårsage forsnævring på rygmarvskanalen (se afsnittet om spinalstenose).		Når båndskiverne falder sammen fortil, øges risikoen for udvikling af slidgigt i facetleddene bagtil. Disse forandringer kan forårsage forsnævring på rygmarvskanalen (se afsnittet om spinalstenose).
	~~Diskusdegeneration kan give smerte og stivhed lokalt i lænderyggen samt smerte strålende ud benene og oftest over knæniveau. Generne er oftest mest til stede om morgenen, men bedres op ad dagen.~~

	~~'''~~Behandling~~'''~~		Diskusdegeneration kan give smerte og stivhed lokalt i lænderyggen samt smerte strålende ud benene og oftest over knæniveau. Generne er oftest mest til stede om morgenen, men bedres op ad dagen.

			====Behandling====
	Som ved alle andre rygsygdomme bør man først behandle konservativt med NSAID-præparater og fysioterapi. Hvor generne er utilladelige, og alt andet er forsøgt, kan kirurgi overvejes.		Som ved alle andre rygsygdomme bør man først behandle konservativt med NSAID-præparater og fysioterapi. Hvor generne er utilladelige, og alt andet er forsøgt, kan kirurgi overvejes.
	I den moderne kirurgiske behandling af diskusdegeneration er der to skoler. Den ene skole udnytter princippet med at stabilisere den ødelagte discus og slidgigten i facetleddene. Ryggen stivgøres med pedikelskruer bagtil og styrkes yderligere med en kile i discus-rummet fortil ~~(figur 14.10)~~.
	Den anden skole ønsker at bevare bevægeligheden samtidig med at diskus erstattes med en kunstig bevægelig skive.		I den moderne kirurgiske behandling af diskusdegeneration er der to skoler. Den ene skole udnytter princippet med at stabilisere den ødelagte discus og slidgigten i facetleddene. Ryggen '''stivgøres''' med pedikelskruer bagtil og styrkes yderligere med en kile i discus-rummet fortil.

			Den anden skole ønsker at bevare bevægeligheden samtidig med at diskus erstattes med en kunstig '''bevægelig''' skive.

	===Spinalstenose===		===Spinalstenose===
	Spinalstenose er en tilstand, hvor pladsforholdene i spinalkanalen, nerverodskanalen eller foramen intervertebrale er snævre. Forsnævringen kan forårsages af bløddele, knogle eller en kombination af begge. Spinalstenose bevirker, at nerverødderne klemmes sammen, og blodforsyningen til nervevævet påvirkes, og der kan opstå smerte i ryg og mest karakteristisk smerte i ben, neurogen claudicatio.		Spinalstenose er en tilstand, hvor pladsforholdene i spinalkanalen, nerverodskanalen eller foramen intervertebrale er snævre. Forsnævringen kan forårsages af bløddele, knogle eller en kombination af begge. Spinalstenose bevirker, at nerverødderne klemmes sammen, og blodforsyningen til nervevævet påvirkes, og der kan opstå smerte i ryg og mest karakteristisk smerte i ben, neurogen claudicatio.
	~~Årsagen til spinalstenose kan inddeles i to hovedegrupper:~~
	* Medfødt og sjældent ses spinalstenose ved dværgvækst
	* Sekundært og ofte som følge til slidgigt i ryggen, ved spondylolistese, efter traumer og kompressionsbrud, iatrogent efter rygkirurgi

	og ved visse metaboliske lidelser, f.eks. Paget sygdom.		Årsagen til spinalstenose kan inddeles i to hovedegrupper:
	Spinalstenose opstår hyppigst som følge af degenerative forandringer i lænderyggen. Discus taber højde og buler ind i spinalkanalen, der opstår slidgigtsforandringer i facetleddene, som bliver fortykkede med osteofytdannelse. Samtidig sker en hypertrofi og fortykkelse af ligamentum flavum ~~(figur 14.11)~~.		*'''Medfødt''' og sjældent ses spinalstenose ved dværgvækst
	Næsten alle ældre har slidgigt i lænden, men kun en lille del får symptomer på spinalstenose. Sygdommen ses hos patienter i alderen 50 år og opefter.		*'''Sekundært''' og ofte som følge til slidgigt i ryggen, ved spondylolistese, efter traumer og kompressionsbrud, iatrogent efter rygkirurgi og ved visse metaboliske lidelser, f.eks. Paget sygdom.
	Patienter med tegn på spinalstenose klager over smerter, kraftesløshed, tyngdefornemmelse og følelsesløshed i benene. Generne opstår ved gang. Symptomerne mindskes i reglen, når patienten bøjer sig forover eller sætter sig på hug. Personer med spinalstenose kan ofte cykle uden problemer.
	Differentialdiagnostisk skal man altid skelne mellem neurogen claudicatio og vaskulær claudicatio. Ved spinalstenose forsvinder bensmerterne ikke, når man stopper gangen, og der er bevaret fodpulse.		Spinalstenose opstår hyppigst som følge af '''degenerative''' forandringer i lænderyggen. Discus taber højde og buler ind i spinalkanalen, der opstår slidgigtsforandringer i facetleddene, som bliver fortykkede med osteofytdannelse. Samtidig sker en hypertrofi og fortykkelse af ligamentum flavum.

			Næsten alle ældre har slidgigt i lænden, men kun en lille del får symptomer på spinalstenose. Sygdommen ses hos patienter i alderen 50 år og opefter.

			Patienter med tegn på spinalstenose klager over smerter, kraftesløshed, tyngdefornemmelse og følelsesløshed i benene. Generne opstår ved gang. Symptomerne mindskes i reglen, når patienten bøjer sig forover eller sætter sig på hug. Personer med spinalstenose kan ofte cykle uden problemer.

			Differentialdiagnostisk skal man altid skelne mellem '''neurogen claudicatio''' og '''vaskulær claudicatio'''. Ved spinalstenose forsvinder bensmerterne ikke, når man stopper gangen, og der er bevaret fodpulse.

			Diagnosen spinalstenose kan endeligt stilles ved et udredningsprogram, der bl.a. består af røntgenundersøgelse med MR- eller CT-scanning alternativt kontraststof/myelografi.

	~~Diagnosen spinalstenose kan endeligt stilles ved et udredningsprogram, der bl.a. består af røntgenundersøgelse med kontraststof, myelografi, alternativt MR- eller CT-scanning.~~		====Behandling====
	Behandling
	I nogle tilfælde vil konservativ behandling med fysioterapi, gigtmedicin og/eller smertestillende medicin være tilstrækkelig. I de tilfælde, hvor smerten er uudholdelig, hvor der er påvirkning af urinblære og tarm eller cauda equina-syndrom, kan man foretage central dekompression af spinalkanalen, laminektomi. Herved fjernes lamina, ligamentum flavum og hypertrofierede facetled. I tilfælde, hvor der samtidig er instabilitet, bør man overveje en stivgørende rygoperation.		I nogle tilfælde vil konservativ behandling med fysioterapi, gigtmedicin og/eller smertestillende medicin være tilstrækkelig. I de tilfælde, hvor smerten er uudholdelig, hvor der er påvirkning af urinblære og tarm eller cauda equina-syndrom, kan man foretage central dekompression af spinalkanalen, laminektomi. Herved fjernes lamina, ligamentum flavum og hypertrofierede facetled. I tilfælde, hvor der samtidig er instabilitet, bør man overveje en stivgørende rygoperation.

Admin: /* Lumbal diskusprolaps */

2012-10-20T18:52:13Z

Lumbal diskusprolaps

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 20:52
Linje 388:		Linje 388:
	\|'''S1-roden'''		\|'''S1-roden'''
	\|-		\|-
	\|Motorisk udfald		\|'''Motorisk udfald'''
	\|Knæekstension		\|Knæekstension
	\|Dorsalfleksion (ankel)		\|Dorsalfleksion (ankel)
	\|Plantarfleksion (ankel)		\|Plantarfleksion (ankel)
	\|-		\|-
	\|Reflekser		\|'''Reflekser'''
	\|Patella		\|Patella
	\|Mediale ~~hase~~		\|Mediale haserefleks
	\|Achilles		\|Achilles
	\|-		\|-
	\|Smerteudstråling		\|'''Smerteudstråling'''
	\|Lyske, forsiden af femur		\|Lyske, forsiden af femur
	\|Fodryg og 1. tå		\|Fodryg og 1. tå
	\|Fodsål, hæl, 5. tå		\|Fodsål, hæl, 5. tå
	\|-		\|-
	\|Føleudfald		\|'''Føleudfald'''
	\|Forsiden af femur		\|Forsiden af femur
	\|Lateralt på crus og mediale fodrand		\|Lateralt på crus og mediale fodrand
Linje 409:		Linje 409:
	\|}		\|}

			====Behandling====



	~~I tabel 14.2 ses en oversigt over de forskellige niveauer niveauers rodpåvirkning.~~
	Behandling
	Diskusprolapser i lænderyggen skal primært behandles konservativt med hvile, NSAID-præparater så som paracetamol og ibuprofen samt eventuelt muskelafslappende medicin. Senere kan man forsøge sig med fysioterapi. Visse behandlere har gode resultater med blokader.		Diskusprolapser i lænderyggen skal primært behandles konservativt med hvile, NSAID-præparater så som paracetamol og ibuprofen samt eventuelt muskelafslappende medicin. Senere kan man forsøge sig med fysioterapi. Visse behandlere har gode resultater med blokader.
	I tilfælde af, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt i løbet af 3-6 måneder, bør patienten konfereres med rygkirurg.		I tilfælde af, hvor konservativ behandling ikke har haft effekt i løbet af 3-6 måneder, bør patienten konfereres med rygkirurg.

Admin: /* Lumbal diskusprolaps */

2012-10-20T18:50:57Z

Lumbal diskusprolaps

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2012, 20:50
Linje 382:		Linje 382:
	Diskusprolaps i lænderyggen kan opstå spontant eller i forbindelse med tunge løft, især ved samtidigt vrid i ryggen. Diagnosen og lokalisationen stilles ved den kliniske og neurologiske undersøgelse samt MR-scanning.		Diskusprolaps i lænderyggen kan opstå spontant eller i forbindelse med tunge løft, især ved samtidigt vrid i ryggen. Diagnosen og lokalisationen stilles ved den kliniske og neurologiske undersøgelse samt MR-scanning.

	{\| ~~<feature>\|+xx</feature>~~ style="color:green; background-color:#ffffcc;" cellpadding="10" cellspacing="0" border="1"		{\| style="color:green; background-color:#ffffcc;" cellpadding="10" cellspacing="0" border="1"
	\|'''Niveau'''		\|'''Niveau'''
	\|'''L4-roden'''		\|'''L4-roden'''