Sygdomslære - Versionshistorie

Admin med 21. okt. 2019, 22:34

2019-10-21T22:34:26Z

Admin: /* Billediagnostik */

2013-06-10T08:23:35Z

Billediagnostik

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2013, 10:23
Linje 45:		Linje 45:

	=Billediagnostik=		=Billediagnostik=
	Hvis en patient har haft utilladelige ryg- og bensymptomer i mere end tre uger bør man opstarte et billeddiagnostisk udredningsprogram. Man vil oftest starte med '''konventionel røntgenundersøgelse'''. Denne kan suppleres med en kontrastundersøgelse, hvor der injiceres røntgenfast væske i spinalkanalen, en såkaldt myelografi.		Hvis en patient har haft utilladelige ryg- og bensymptomer i mere end tre uger bør man opstarte et billeddiagnostisk udredningsprogram. Man vil oftest starte med '''konventionel røntgenundersøgelse'''. Denne kan i udvalgte tilfælde suppleres med en kontrastundersøgelse, hvor der injiceres røntgenfast væske i spinalkanalen, en såkaldt myelografi.

	Hvis man ønsker en beskrivelse af de dynamiske forhold ved bevægelse i ryggen, kan man udføre en såkaldt '''funktionsoptagelse''', som består af flere røntgenbilleder af ryggen i forskellige stillinger (eksempelvis ved spondylolisthesis).		Hvis man ønsker en beskrivelse af de dynamiske forhold ved bevægelse i ryggen, kan man udføre en såkaldt '''funktionsoptagelse''', som består af flere røntgenbilleder af ryggen i forskellige stillinger (eksempelvis ved spondylolisthesis).

Admin: Sygdomslære og sygepleje flyttet til Sygdomslære: oprydning

2012-10-28T17:16:58Z

Sygdomslære og sygepleje flyttet til Sygdomslære: oprydning

← Ældre version	Versionen fra 28. okt. 2012, 19:16
(Ingen forskel)

Admin med 28. okt. 2012, 17:15

2012-10-28T17:15:07Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2012, 19:15
Linje 352:		Linje 352:
	Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor '''minimal invasiv indgreb''' vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger.		Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor '''minimal invasiv indgreb''' vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger.

	=Læs ~~mere~~ om sygeplejen her=		=Læs om sygeplejen her=
	[[Sygepleje]]		[[Sygepleje]]

Admin: /* Læs mere om sygeplejen her */

2012-10-28T17:14:25Z

Læs mere om sygeplejen her

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2012, 19:14
Linje 352:		Linje 352:
	Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor '''minimal invasiv indgreb''' vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger.		Rygkirurgi har i de seneste år udviklet sig til et subspeciale dækket af både neurokirurger og ortopædkirurger. I fremtiden vil specialet være fusioneret og samlet benævnes rygkirurgi. Fremtiden vil byde på nye operationsteknikker, hvor '''minimal invasiv indgreb''' vil blive mere anvendt. Nye teknikker vil blive udviklet til bedre postoperativ smertedækning. Endelig vil man se store rygcentre, hvor patienter vil blive behandlet af tværfaglige teams bestående af reumatologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og rygkirurger.

	==Læs mere om sygeplejen her==		=Læs mere om sygeplejen her=
	[[Sygepleje]]		[[Sygepleje]]

Admin med 28. okt. 2012, 17:14

2012-10-28T17:14:03Z

Vis ændringer

Admin med 27. okt. 2012, 00:05

2012-10-27T00:05:56Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2012, 02:05
Linje 459:		Linje 459:

	==Neurologisk vurdering==		==Neurologisk vurdering==
	Den neurologiske vurdering er meget vigtig, idet nerverødderne i operationsområdet kan være påvirket enten under operationen eller efterfølgende pga. hæmatomdannelse. Sygeplejersken undersøger allerede på opvågningsafsnittet patientens neurologiske tilstand og sammenligner denne med de præoperative observationer. Den neurologiske tilstand undersøges på dette tidlige tidspunkt ved at bede patienten om at vippe op og ned med fødderne og bøje og strække knæene. Hos patienter, der er opereret cervikalt, undersøges tillige armenes funktion ved at bede patienten om at give håndtryk, samt bøje og strække albuen og bøje og strække håndleddet. I de første to timer efter operationen undersøges patienten neurologisk fire gange i timen, herefter undersøges patienten minimum hver fjerde time i det første døgn ~~<ref>Hickey J. The clinical practice og neurological and neurosurgical nursing. Lippincott-Raven Publishers 1997, s. 479-80, 482</ref>~~. Årsagen hertil er, at udvikling af et postoperativt hæmatom med tryk på nerverødder kan forårsage blivende neurologiske skader som ekstremitetspareser og føleudfald. Udvikling af et postoperativt hæmatom kan nødvendiggøre en akut operation med fjernelse af hæmatomet.		Den neurologiske vurdering er meget vigtig, idet nerverødderne i operationsområdet kan være påvirket enten under operationen eller efterfølgende pga. hæmatomdannelse. Sygeplejersken undersøger allerede på opvågningsafsnittet patientens neurologiske tilstand og sammenligner denne med de præoperative observationer. Den neurologiske tilstand undersøges på dette tidlige tidspunkt ved at bede patienten om at vippe op og ned med fødderne og bøje og strække knæene. Hos patienter, der er opereret cervikalt, undersøges tillige armenes funktion ved at bede patienten om at give håndtryk, samt bøje og strække albuen og bøje og strække håndleddet. I de første to timer efter operationen undersøges patienten neurologisk fire gange i timen, herefter undersøges patienten minimum hver fjerde time i det første døgn. Årsagen hertil er, at udvikling af et postoperativt hæmatom med tryk på nerverødder kan forårsage blivende neurologiske skader som ekstremitetspareser og føleudfald. Udvikling af et postoperativt hæmatom kan nødvendiggøre en akut operation med fjernelse af hæmatomet.

	==Smerter==		==Smerter==
Linje 467:		Linje 467:
	Afhængig af operationens varighed og mængden af væske, der er givet peroperativt, vil det være forventeligt, at patienten har vandladning inden for 2-4 timer postoperativt. Specielt hos rygopererede patienter kan der opstå '''postoperativ blæredysfunktion''', idet de nerver, der forsyner blæren, er beliggende i den sakrale del af rygmarven. En kirurgisk komplikation som et hæmatom kan derfor påvirke patientens evne til at føle '''vandladningstrang''' og til at lade vandet. Det vil være hensigtsmæssigt, at afdelinger, der har disse patienter, er i besiddelse af en '''blærescanner'''.		Afhængig af operationens varighed og mængden af væske, der er givet peroperativt, vil det være forventeligt, at patienten har vandladning inden for 2-4 timer postoperativt. Specielt hos rygopererede patienter kan der opstå '''postoperativ blæredysfunktion''', idet de nerver, der forsyner blæren, er beliggende i den sakrale del af rygmarven. En kirurgisk komplikation som et hæmatom kan derfor påvirke patientens evne til at føle '''vandladningstrang''' og til at lade vandet. Det vil være hensigtsmæssigt, at afdelinger, der har disse patienter, er i besiddelse af en '''blærescanner'''.

	En blærescanner gør det nemmere og sikrere at vurdere patientens blærefunktion og iværksætte relevant behandling. Såfremt patienten ikke er i stand til at lade vandet, skal sygeplejersken udføre '''steril engangskateterisation''' ~~<ref>Møller Pedersen L, Mantono T, Duch Lynggaard M m.fl. Postoperativ urinretention. Ugeskr Læger 2007;169(7):605.</ref>~~. Blærefyldningen bør ikke overstige 400 ml. Hvis en patient har behov for engangskateterisation, bør der efterfølgende ved naturlig blæretømning følges op med kontrolmåling af residualurin, indtil der er sikkerhed for sufficient blæretømning (< 50 ml residualurin) Patienter, der får udført langvarige kirurgiske indgreb, skal have lagt et '''midletidigt blærekateter'''. Dette skal fjernes så tidligt som muligt, gerne inden for det første postoperative døgn, for at undgå komplikationer i form af cystitis. Patienter, der får epidural smertebehandling, kan ikke føle og kontrollere blæren, hvorfor sygeplejersken skal have speciel opmærksomhed rettet imod denne problemstilling.		En blærescanner gør det nemmere og sikrere at vurdere patientens blærefunktion og iværksætte relevant behandling. Såfremt patienten ikke er i stand til at lade vandet, skal sygeplejersken udføre '''steril engangskateterisation'''. Blærefyldningen bør ikke overstige 400 ml. Hvis en patient har behov for engangskateterisation, bør der efterfølgende ved naturlig blæretømning følges op med kontrolmåling af residualurin, indtil der er sikkerhed for sufficient blæretømning (< 50 ml residualurin) Patienter, der får udført langvarige kirurgiske indgreb, skal have lagt et '''midletidigt blærekateter'''. Dette skal fjernes så tidligt som muligt, gerne inden for det første postoperative døgn, for at undgå komplikationer i form af cystitis. Patienter, der får epidural smertebehandling, kan ikke føle og kontrollere blæren, hvorfor sygeplejersken skal have speciel opmærksomhed rettet imod denne problemstilling.

	==Mave-tarm-funktion==		==Mave-tarm-funktion==
Linje 473:		Linje 473:

	==Mobilisering og lejring==		==Mobilisering og lejring==
	Patientens tilstand efter operationen afgør, i hvilket omfang mobilisering kan foregå. De fleste patienter bør mobiliseres allerede på operationsdagen, idet tidlig mobilisering modvirker komplikationer pga. sengelejet ~~<ref>Kehlet H, Wilmore D W. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg 2008;248(2):189-98.</ref>~~. Første gang en patient skal ud af sengen, bør det foregå vha. to personer. Behov for assistance herefter afhænger af patienten. Når patienten er sengeliggende, kan han lejres i både side- og rygleje. I rygleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude liggende under knæene, således at disse er let bøjede. I sideleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude imellem knæene.		Patientens tilstand efter operationen afgør, i hvilket omfang mobilisering kan foregå. De fleste patienter bør mobiliseres allerede på operationsdagen, idet tidlig mobilisering modvirker komplikationer pga. sengelejet. Første gang en patient skal ud af sengen, bør det foregå vha. to personer. Behov for assistance herefter afhænger af patienten. Når patienten er sengeliggende, kan han lejres i både side- og rygleje. I rygleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude liggende under knæene, således at disse er let bøjede. I sideleje vil de fleste patienter finde det behageligt at have en pude imellem knæene.

	Gennem hele indlæggelsesforløbet skal patienten motiveres til at følge fysioterapeutens træningsprogram, herunder opmuntres til at træne, samtidig med at overdreven aktivitet frarådes.		Gennem hele indlæggelsesforløbet skal patienten motiveres til at følge fysioterapeutens træningsprogram, herunder opmuntres til at træne, samtidig med at overdreven aktivitet frarådes.

	==Hud - cikatrice==		==Hud - cikatrice==
	Forbindingen tilses hyppigt i det første postoperative døgn. Hvis forbindingen er intakt, og der ikke er tiltagende gennemsivning, lades forbindingen urørt i det første døgn. Ved let gennemsivning observeres løbende, og forbindingen forstærkes eventuelt. Ved moderat til svær gennemsivning skiftes forbindingen sterilt, og cikatricen inspiceres for eventuel blødningskilde og hæmatom~~<ref>SSI. Informationsmateriale om infektionshygiejne ved brug af dræn. Centrale afsnit for sygehushygiejne. Oktober 2007.</>~~. Efter det første postoperative døgn inspiceres cikatricen ved drænfjernelse, ved defekt forbinding, ved smerter og ømhed og ved temperaturstigning. Suturfjernelse foregår oftest på 8-10. dagen, afhængig af hvor på rygsøjlen indgrebet er foretaget.		Forbindingen tilses hyppigt i det første postoperative døgn. Hvis forbindingen er intakt, og der ikke er tiltagende gennemsivning, lades forbindingen urørt i det første døgn. Ved let gennemsivning observeres løbende, og forbindingen forstærkes eventuelt. Ved moderat til svær gennemsivning skiftes forbindingen sterilt, og cikatricen inspiceres for eventuel blødningskilde og hæmatom (5). Efter det første postoperative døgn inspiceres cikatricen ved drænfjernelse, ved defekt forbinding, ved smerter og ømhed og ved temperaturstigning. Suturfjernelse foregår oftest på 8-10. dagen, afhængig af hvor på rygsøjlen indgrebet er foretaget.

	==Hud - drænage==		==Hud - drænage==
Linje 537:		Linje 537:
	\|}		\|}

			=Referencer=
	==Referencer==		*1. Hickey1 The clinical practice og neurological and neurosurgical nursing. Lippincott-Raven Publishers 1997, s. 479-80, 482
	*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.		*2. Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.
			*3. Kehlet H, Wilmore D W. Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg 2008;248(2):189-98.
			*4. Møller Pedersen L, Mantono T, Duch Lynggaard M m.fl. Postoperativ urinretention. Ugeskr Læger 2007;169(7):605.
	~~<references/>~~		*5. SSI. Informationsmateriale om infektionshygiejne ved brug af dræn. Centrale afsnit for sygehushygiejne. Oktober 2007.

Admin med 27. okt. 2012, 00:02

2012-10-27T00:02:34Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2012, 02:02
Linje 538:		Linje 538:


			==Referencer==
	*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.		*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.


	<references/>		<references/>

Admin: /* Hud - cikatrice */

2012-10-27T00:01:57Z

Hud - cikatrice

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2012, 02:01
Linje 537:		Linje 537:
	\|}		\|}

	~~=Referencer=~~
			*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.


	<references/>		<references/>

	*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.

Admin: /* Hud - cikatrice */

2012-10-27T00:01:23Z

Hud - cikatrice

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2012, 02:01
Linje 540:		Linje 540:

	<references/>		<references/>

	*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.		*Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter — en status. Ugeskr Læger 2006;168(20):1986.