Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi

Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet

Forord

Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og –planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.

Hvem gør hvad?

I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.

Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)

Hver afdeling/afsnit har en uddannelsesansvarlig overlæge, som sammen med den ledende overlæge har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. Den uddannelsesansvarlige overlæge:

Generelt

Sikrer i samarbejde med ledende overlæge overordnet læringsmiljøet i afdelingen
Kvalificerer, engagerer og instruerer de daglige kliniske vejledere
Sikrer, at der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for hovedvejlederes og daglige kliniske vejleders uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den ledende overlæge
Varetager håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)
iværksættelse af relevante uddannelsesaktiviteter
fordeling af uddannelsesopgaverne
udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner
udvælgelse af kliniske vejledere
supervision af kliniske vejledere

Introduktion

Planlægger og sikrer program for introduktion i afdelingen
Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder
Sikrer, at der forefindes uddannelsesprogrammer for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger
udarbejdelse og revision af uddannelsesprogrammer
Sikrer i samarbejde med hovedvejlederen, at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for hver enkelt uddannelsessøgende
Udsender målbeskrivelse og portefølje til nyansatte eller link til disse
Introducerer til, hvordan målbeskrivelsen og porteføljen anvendes

Vejledning og oplæring

Udpeger og sikrer kvalificering af den, som skal være hovedvejleder og varetager uddannelsessamtaler med den uddannelsessøgende
Introducerer og kvalificerer de personer, der skal være kliniske vejledere
Sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske
Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur

Kompetencevurdering

Sikrer af aftalte kompetencer, samt generelle vurderinger og mini-CEX’er attesteres i logbog.net
Attesterer tidsmæssig attestation for gennemført uddannelseselement
Udpeger personer, som skal udføre kompetencevurdering
Instruerer og kvalificerer de personer, der skal udføre kompetencevurdering
Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet
Følger op på, at de uddannelsessøgende fører fortløbende erfaringsregistrering og Cusumscoring, hvor dette er relevant
Opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid
Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element

Evaluering

Sikrer i samarbejde med den uddannelsessøgende at status vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet
Sikrer, at evaluering af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes
Indsamler de uddannelsessøgendes evalueringer af uddannelseselementet og -stedet
Indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende

Giver afdelingen feedback på uddannelsen. Iværksætter og gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde
Link til princip papir: Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer:

sikring af introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalernes gennemførelse
deltagelse i relevante uddannelsesaktiviteter
varetagelse af kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål
skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver
at udarbejde og forestå passende introduktionsprogram
programlægning af gruppeorienteret undervisning
formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser)
indførelse i relevante kollegiale sammenhænge
at inspirere til relevante videnskabelige aktiviteter
at supervisere afdelingens personale i lægelige uddannelsesspørgsmål
at rådgive i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger
at forestå den faglige og administrative håndtering af utilfredsstillende uddannelsesforløb

Hovedvejleder (HV)

Den uddannelsessøgende få tildelt en hovedvejleder. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen for uddannelsesforløbet. Hovedvejlederen får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. Hovedvejlederen kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som hovedvejleder, og hvornår man optræder som ’eksaminator’. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at hovedvejlederen for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som hovedvejleder, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. Hovedvejlederens opgaver er:

Introduktion af den uddannelsessøgende. Introducerer den uddannelsessøgende til afdelingen eller afsnittet og det aktuelle uddannelseselement
Gennemgår mål for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende
Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen. Diskuterer den uddannelsessøgendes uddannelsesplan, evt. justering af denne. Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen. Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen.
Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i logbog.net
Yder daglig klinisk vejledning og giver feedback
Foretager kompetencevurderinger
Gennemfører fortløbende vejledersamtaler
- Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan
- Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid
- Sikrer vejledning og vurdering af opgaverne
- Foretager de(n) generelle vurdering(er) af den uddannelsessøgende
- Informerer løbende den uddannelsesansvarlige overlæge om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer
- Sikrer at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen
Inddrager UAO i UFF og deltager selv

Daglig klinisk vejleder (DKV)

Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan de daglige kliniske vejledere kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. De daglige kliniske vejledere

Har kendskab til afdelingens uddannelsesprogrammer
Holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers uddannelsesplaner
Deltager i gennemførelse af introduktionsprogrammet
Yder daglig klinisk vejledning og giver feedback
Foretager enkelte kompetencevurderinger, herunder foretager Mini-CEX’er efter uddelegering fra UAO

Postgraduate lektorer

De tre uddannelsesregioner Øst, Syd og Nord har lidt forskellig opbygning omkring de postgraduate kliniske lektorers funktion og derfor beskrives hver region særskilt.

I Region Øst har de specialespecifikke pædagogiske lektorer i samarbejde med det specialespecifikke uddannelsesråd udarbejdet hoveduddannelsesforløbene og uddannelsesprogrammerne.

Det specialespecifikke uddannelsesråd har udarbejdet uddannelsesforløbene og foretager en foreløbig formel godkendelse af uddannelsesprogrammerne for de enkelte elementer
Den uddannelsesansvarlige overlæge i hvert element er ansvarlig for, at målene i uddannelsesprogrammet for det pågældende element er opnået
Den uddannelsesansvarlige overlæge i det sidste element i uddannelsen er ansvarlig for, at alle kompetencer er opnået, inden den samlede uddannelse til speciallæge kan godkendes
Den postgraduate kliniske lektor specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb
De postgraduate kliniske lektorer er samlet i regionens Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF)
De yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger
De medvirker til udvikling og formidling af klinisk pædagogiske undervisnings- og indlæringsmetoder – en metodeudvikling, som indeholder muligheden for forskning i medicinsk pædagogik

Orientering om postgraduat uddannelse i Region Øst: www.laegeuddannelsen.dk

Målbeskrivelser i praksis

Uddannelsesforløb

Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogrammer

Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Afdelingen kan med fordel lave en oversigt over de emner, patientkategorier og procedurer, den uddannelsessøgende skal opnå erfaring med. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der aldrig har haft anæstesi før. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.

Uddannelsesplaner

Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man har. Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen. I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres. Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.

Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.

Hovedvejlederen har en vigtig funktion Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet. Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.