Håndbog

Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi

Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet

Forord

Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.

Hvem gør hvad?

I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.

Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)

Hver afdeling har en UAO, som sammen med den ledende overlæge (LO) har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen.

Generelt

UAO sikrer i samarbejde med LO overordnet læringsmiljøet i afdelingen herunder at udvælge, introducere, kvalificere, engagere, supervisere og instruere de daglige kliniske vejledere (DKV). Sikrer, at der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for hovedvejlederes (HV) og DKVs uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den LO. UAO iværksætter relevante uddannelsesaktiviteter, fordeler uddannelsesopgaverne og bidrager ved udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner. UAO foretager løbende forventningsafstemning om uddannelsesaktiviteter mellem afdelingsledelse, uddannelsesgivere og uddannelsessøgende. Uddannelse er et fast punkt på stabsmøder og speciallægemøder. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter. Endvidere varetages kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål herunder håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF).

Introduktion

UAO planlægger og sikrer program for introduktion i afdelingen. Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en kvalificeret HV og at der forefindes opdaterede uddannelsesprogrammer for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Endvidere sikres i samarbejde med HV, at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for hver enkelt uddannelsessøgende. I forbindelse med introduktionen udsendes målbeskrivelsen og portefølje til nyansatte og de introduceres til, hvorledes disse anvendes i praksis.

Vejledning og oplæring

UAO sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske. Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur. Bidrager med skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver. Bidrager med formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser). Rådgiver i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger.

Kompetencevurdering

UAO opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid og sikrer af aftalte kompetencer attesteres i logbog.net. Udpeger og instruerer personer, som skal udføre kompetencevurdering og sikrer at der foreligger relevante kompetencevurderingsskemaer (f.eks. mini-CEX, FUS, OP) der kan anvendes til at give struktureret feedback. Sikrer at introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalerne gennemføres. Attesterer tidsmæssig attestation for gennemført uddannelseselement. Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet. Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element.

Evaluering

UAO indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende og sikrer - i samarbejde med den uddannelsessøgende - at status vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet. Sikrer, at evaluering af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes. Giver afdelingen feedback på uddannelsen og iværksætter og gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde.

Links

• Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer

Hovedvejleder (HV)

Den uddannelsessøgende får tildelt en HV. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen. HV får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. HV kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som HV, og hvornår man optræder som 'eksaminator'. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at HV for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som HV, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. HV opgaver er: introduktion af den uddannelsessøgende til afdelingen, gennemgang af mål for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende. HV udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen. Sikrer også for løbende justering ved behov og sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført herunder at informerer DKV herom. Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i logbog.net. HV yder daglig klinisk vejledning og giver feedback, gennemfører fortløbende vejledersamtaler. Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan. Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid. Foretager den endelige vurdering af den uddannelsessøgende og informerer løbende UAO om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer specielt ved UFF. Sikrer også at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen

• Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL
• Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JHS, JK
• Ortopædkirurgiske HV for reservelæger i uklassificerede stillinger: LN, JS, TUX, JW, CB, EP

Daglig klinisk vejleder (DKV)

Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan DKV kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. DKV har kendskab til afdelingens uddannelsesprogrammer, holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers uddannelsesplaner. Deltager i gennemførelse af introduktionsprogrammet og yder daglig klinisk vejledning og giver feedback.

Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)

UKYL hjælper med udarbejdelsen af et introduktionsprogram, herunder planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion, således at nye kolleger føler sig velkomne. Evaluerer introduktionen og opdaterer introduktionsmaterialet. Bidrager til sikring af afholdelse af aftalte vejledersamtaler og evalueringer. Bidrager til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer, opdatering af netsider og instrukser. Bidrager med karrierevejledning af yngre kolleger. Sørger for videregivelse af erfaringer til efterfølgende UKYL inden fratrædelse. Medvirker til erfaringsudveksling imellem de kliniske vejledere og UAO. Deltager i netværksmøder for UAO (4 gange årligt). Bidrager til implementering af optimal arbejdstilrettelæggelse herunder løbende dialog med vagtplanlægger. Bidrager til at synliggøre uddannelse på afdelingen, ved feedback samt opfølgning på evalueringerne. Deltager i og ved opfølgning på inspektorbesøg. Planlægning og afholdelse af undervisningsaktiviteter i klinikken, f.eks. Journal Club. Hjælper og inspirerer uddannelsessøgende der gerne vil forske. Informerer om forskningsresultater og bidrager til implementering i daglig praksis.

Postgraduate kliniske lektorer (PKL)

PKL specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb. PKL yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger. PKL har ansvaret for at følge kvaliteten af uddannelsesforløb inden for eget speciale. Herunder har PKL til opgave at bistå med håndtering af UUF, når afdelinger eller hospitaler anmoder om det. PKL kan også til enhver tid bede afdelingen om at redegøre for indsatser på uddannelsesområdet generelt samt på individniveau. PKL kan tilbyde sin hjælp hvis han/hun mener, at afdelingen eller lægen har brug for det. Videreuddannelsessekretariatet vil altid inddrage PKL som faglig rådgiver i spørgsmål af specialefaglig karakter. PKL vil ikke nødvendigvis blive inddraget i spørgsmål af rent ansættelsesretslig karakter. PKL vil blive informeret om alle afbrydelser af hoveduddannelsesforløb. PKL kan fungere som rådgiver og kan give forslag til handleplaners indhold. PKL kan formidle aftale mellem afdelinger i et hoveduddannelsesforløb i forbindelse med forlængelser samt ved overføring af kompetencer fra et uddannelsessted til et andet. Endelig kan PKL også kontaktes af yngre læger med udfordringer og kan blive bedt om en samtale i forhold til lægens muligheder.

Inspektorordningen

Inspektorordningen skal skabe kvalitet og udvikling af lægers videreuddannelser. De enkelte uddannelsesafdelinger kan gennem gode erfaringer og konkrete forslag skabe ændringer, som garanterer, at uddannelseslæger opnår specifikke kompetencer på deres specialer. Ordningen sikrer et højt niveau i lægers og tandlægers videreuddannelse. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har siden oprettelsen været et redskab til at kontrollere og udvikle videreuddannelsen af læger.

• Inspektorrapport VRR
• Inspektorrapport 2092

Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi

Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([marts 2017]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.

Beskrivelse af specialet

Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøjle, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi.

I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:

• Degenerative nakke-rygsygdomme
• Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet
• Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem
• Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion
• Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS
• Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette
• Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem
• Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS
• Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.

Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behandling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.

Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb

Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. Introduktionsstillingerne er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et vurderingsskema inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den faglige profil. Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et bilag, der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark.

Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke.

Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.

Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:

• Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder
• Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder
• Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder

Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.

I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar. Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på Sundhedsjobs.dk. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd. Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være placeret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) samt på neurologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb.

I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af Dansk Neurokirurgisk Selskab. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.

Introduktionsuddannelse

Kompetencer

De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsuddannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.

Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering

Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under yngre neurokirurger. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.

Liste med specialets obligatoriske kompetencer

Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.

Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):

• Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)
• Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.
• Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B
  • Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder
  • Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder
  • Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder

• Konkretisering af kompetence ved de forskellige patientforløb (kort 1-9):
  • anamneseoptagelse
  • objektiv undersøgelse
  • prioriteret akutplan
  • valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser
  • begrunde valg af behandling
  • iværksætte postoperativ kontrol
  • follow-up plan
  • vurdere behov for rehabiliteringshjælp
  • epikrise

Nr	Patientforløb	Niveau	Kommentar/undtagelser	Afdeling
1	Hovedtraume	B	inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol	RH
2	SAH	B		RH
3	ICH	B	Assistere ved operation	RH
4	Intrakranial Neoplasi	B	Assistere ved operation	RH
5	Hydrocephalus	B	Udføre dele af operation	RH
6	SDH	C	udføre operation	RH
7	Kolumnafraktur	A	assistere ved operation	HOC
8	Lumbal prolaps	B	Udføre dele af operation	VRR
9	Lumbal Stenose	B	Udføre dele af operation	VRR

KIRURGI:

• Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13):
  • Præoperativ indikation
  • Lejre patienten
  • Vælge adgang
  • Udføre operation
  • Evaluere

Nr	Patientforløb	Niveau	Kommentar/undtagelser	Afdeling
10	Eksternt dræn	C	lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura	RH
11	Konveksitetsadgang	C	lægerolle: medicinsk ekspert	RH
12	Ventrikuloperitoneal shunt	B	lægerolle: medicinsk ekspert	RH
13	Lumbale adgange	B	lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgrebet inkl lig. flavum	VRR

ANDET:

Nr	Patientforløb	Niveau	Kommentar/undtagelser	Afdeling
14	Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling	A	lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, EDHEP kursus	RH
15	Klinisk konference	C	lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen	RH, VRR

Kurser

• Det generelle 2-dages Pædagogik 2 kursus i klinisk vejledning er obligatorisk.
• Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på Dansk Center for Organdonations hjemmeside.

Seksårsfristen

I henhold til § 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 10. maj 2013 samt ved bekendtgørelse nr. 420 af 25. april 2017, skal hoveduddannelsen i et speciale være påbegyndt senest seks år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse.

Hoveduddannelsen

Kompetencer

De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.

Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering

Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: Dansk Neurokirurgisk Selskab. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.

Liste med specialets obligatoriske kompetencer

Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:

• Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.

• Konkretisering af kompetence ved de forskellige patientforløb:
  • anamneseoptagelse
  • objektiv undersøgelse
  • prioriteret akutplan
  • valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser
  • begrunde valg af behandling
  • iværksætte postoperativ kontrol
  • follow-up plan
  • rehabiliteringsplan
  • epikrise

Nr	Patientforløb	Niveau	Kommentar/undtagelser	Afdeling
1	Akutte neurologiske lidelser	B	Evt. visitation til kirurgisk behandling
2	Basalganglielidelser mm.	B
3	MS og neuropati	B
4	Epilepsi	B
5	Hovedpine	B
6	Demens mm.	B
7	Neurofysiologi	B	Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG
8	SAH	C	Assistere ved operation
9	Hovedtraume	C	Traumemodtagelse og pårørendeinformation
10	ICH	C	Assistere ved operation
11	Intrakranial Neoplasi (supratentoriel)	C	Deltage ved operation
12	Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel)	C	Deltage ved operation
13	Hydrocephalus	C	Udføre operation
14	Lumbal degenerativ lidelse	C	Udføre operation
15	Cervikal degenerativ lidelse	C	Assistere ved og udføre dele af operation
16	Tværsnitssyndrom	C	Assistere ved evt. operation
17	Kolumnafraktur	C	Assistere ved evt. operation
18	Neurointensiv pt.	C	Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference

Konkretisering af kompetence ved kirurgi:

• Præoperativ indikation
• Lejre patienten
• Vælge adgang
• Udføre indgreb
• Epikrise

Nr	Patientforløb	Niveau	Kommentar/undtagelser	Afdeling
19	Pterionadgang	C	Udføre indgreb indtil dura
20	Falx adgang	C	Udføre indgreb indtil dura
21	Midtlinie- & hemisfæreadgang fossa post	C	Udføre indgreb indtil dura
22	Navigationsvejledt biopsi/punktur	C
23	Infratentoriel blødning/tumor	C
24	Ventrikuloperitoneal shunt	C
25	ICH	C
26	Supratentoriel tumor	C
27	Infratentoriel tumor	C
28	Kraniektomi/ kranioplastik	C
29	Lumbal recidivprolaps	C
30	Lumbal prolaps	C
31	Lumbal Stenose	C
32	Cervikal Adgang	C
33	Cervikal prolaps	C
34	Instrumenteret ryg-operation	B	Assistere til operation
35	Intradural Neoplasi	A	Assistere til operation

ANDET:

Nr	Patientforløb	Niveau	Kommentar/undtagelser	Afdeling
36	Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling	C	Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP.
37	Undervisning af klinisk personale	C	Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning

Obligatoriske generelle kurser

I Hoveduddannelsen er der følgende obligatoriske kurser:

• Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 1 (SOL 1) 2 dage
• Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 2 (SOL 2) 3 dage (afholdes af Sundhedsstyrelsen)
• Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse 3 (SOL 3) 3 + 1dag

SOL kurserne hed indtil 1. september 2011 LAS kurser (Ledelse, administration og samarbejde). SOL 1 svarer til LAS 1, SOL 2 svarer til LAS 3 og SOL 3 svarer til LAS 2. Hvis du har gennemført et LAS kursus svarende til SOL kurset skal du ikke gennemføre kurset igen. Fra 1. juli 2012 skal SOL 1 gennemføres i hoveduddannelsen. Hvis du har gennemført SOL 1 eller LAS 1, før du påbegyndte din hoveduddannelse, skal du ikke gennemføre kurset igen. Det anbefales at tage kurserne i nummer rækkefølge, men det er muligt at gennemføre SOL 3 før SOL 2.

Kursusform, tilmelding, frihed, transport I Uddannelsesregion Øst afholdes kurserne af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Normalt søger/tildeles man kurserne i den region, man er ansat i. Du kan dog søge kurser i hele videreuddannelsesregionen. Deltagelse i kurserne er obligatorisk. I Region Hovedstaden skal du selv søge alle kurser under Introduktions- og Hoveduddannelsen - du vil automatisk blive tildelt de obligatoriske kurser i den Klinisk Basisuddannelse. Første del af SOL 3 er internatkursus. SOL 2, som afholdes af Sundhedsstyrelsen, er et internatkursus. For de kurser du selv søger, skal du huske at have tilsagn om frihed til deltagelse fra din afdeling/praksis. Du har ret til frihed med løn under alle disse kurser. Udgifter til transport søges via afdelingen. I Region Hovedstaden afholdes kurserne af: CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation), placeres på henholdsvis Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev Hospital.

Obligatoriske specialespecifikke kurser

De specialespecifikke kurser består af 3 kursusforløb:

• 1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i
  • Beitostølen, Norge arrangeret af SNS (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab)
  • Europa arrangeret af EANS (The European Association of Neurosurgical Societies)
• Kirurgisk færdighedskursus (5 dage), Sted: Aarhus Universitetshospital, Delkursusleder: Gorm von Oettingen
• Beslutningsteori og kommunikation (4 dage), Sted: Rigshospitalet, Delkursusleder: Jesper Kelsen

De 3 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.

Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.

Kirurgisk færdighedskursus (5 dage)

Internat-kursus på Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Gorm von Oettingen (dr.gorm@aarhus.rm.dk). Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de frilagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hovedkursusleder.

• Information om kurset

Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)

Internat Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation. Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset. Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at

1. skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende
2. agere konstruktivt når man møder et dilemma
3. gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning
4. påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam
5. anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven.
6. håndtere egne og andres komplikationer.

Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.

Obligatorisk forskningstræning

For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: SYD NORD ØST

Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via DNKS.

Dokumentationsdel

Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.

Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:

1. Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser
2. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.

For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:

1. Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)
2. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse
3. Attestation for gennemført forskningstræning

Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til Styrelsen for Patientsikkerhed's hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.

Nyttige links

• Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)
• Organisationen af lægevidenskabelige selskaber
• Logbog.net
• Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed
• De regionale videreuddannelsessekretariater: Nord, Syd og Øst
• DNKS

Uddannelsesforløb

Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogrammer

Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.

Introduktionsuddannelsen

Afdelingerne

Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling. Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.

Formål

Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.

Specialet neurokirurgi

Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:

• Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer
• Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen
• Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger
• Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser
• Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader
• Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter
• Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader
• Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering

Læringsmåde

Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer. Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge. Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.

Definition af læringsmetoderne

Selvstudium

Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.

Mesterlære

Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.

Afdelingsundervisning

En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.

Kursus

I introduktionsuddannelsen indgår et obligatorisk generelt kursus hvis formål er formål at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter 2-dages Vejledningskursus. Lægerne skal selv sørge for at tilmelde sig via www.evaluer.dk og informere afdeling om deltagelsen. Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af det regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside.

Evalueringsmåde

Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og HV. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 360-graders evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.

Vejledersamtale

Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.

Struktureret observation i klinikken (SOK)

Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.

Audit

En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).

360-graders evaluering

Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,. Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.

Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader

Vejledning

Generelt

Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Vejledning og evaluering af uddannelsesstedet i den lægelige videreuddannelse. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.

Obligatoriske

Introduktionssamtalen:

Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås.

Faglige profil:

Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi. Slutevalueringssamtale: Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest. Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov. Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.

Utilfredsstillende uddannelsesforløb

Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af Sundhedsstyrelsen.

Evaluering af den lægelige videreuddannelse

I henhold til Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem inspektorbesøg og rapport.

Matrix vedr. mål, læring og evaluering

Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.

Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne

Lægerolle	Konkretisering af mål
1. Medicinsk ekspert:	Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose
2. Kommunikator	Journalskrivning, undervisning
3. Samarbejder:	Teamfunktion, vagtfunktion
4. Administrator:	Arbejdsudførelse og -planlægning
5. Sundhedsfremmer:	Patientkommunikation
6. Akademiker:	Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference
7. Professionel:	Arbejdsfunktion, patientkommunikation

Uddannelsesplaner

Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man har.

Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen. I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres. Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.

Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen

En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.

Hovedvejlederen har en vigtig funktion

Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet. Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.

Individuel uddannelsesplan til brug ved opholdet på RH-VRR under introduktionsstillingen

Udfyld denne plan sammen med din vejleder så den passer med dine ønsker og behov. Stillingen er en vagtfri introduktionsstilling af 6 måneders varighed af en introduktionsstilling i neurokirurgi af i alt et års varighed. I forløbet er der mulighed for et fokuseret ophold af 14 dages varighed på Rygkirurgisk sektion, Rigshospitalet. Dette aftales af LUU direkte med RH- afdelingen. Der afvikles kurser i vejledning & pædagogik samt kommunikation (EDHEP). Under ansættelsen er der specielt fokus på behandling af degenerative lidelser i columna lumbalis. Der henvises til målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og uddannelsesbogen (http://neurokirurgi.info/introduktionsuddannelsen-2).

Ved ansættelsen på VRR har LUU gennemgået KBU og følgende ting forudsættes derfor bekendt:

• Basal suturteknik
• Basal journaloptagelse
• Basal stuegangsfunktion

Ved evt. mangler, aftales de indlært og godkendt inden den:

Under ansættelsen fokuseres på de 7 lægeroller og på at få godkendt følgende kompetencekort:

• Kort 8: Lumbal diskusprolaps: medicinsk ekspert, kommunikator, sundhedsfremmer, professionel. Under opholdet skal LUU superviseret ved vejleder eller anden speciallæge have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. Ptt., der skrives op til op. skal LUU følge under indlæggelse og operation og være kontaktlæge for ptt.
• Kort 9: Lumbal spinalstenose: anamnese, objektiv undersøgelse, prioriteret akutplan, valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser, begrunde valg af behandling, udføre dele af operation, iværksætte postoperativ kontrol, follow-up plan, vurdere behov for rehabiliteringshjælp samt epikrise
• Kort 13: Lumbale adgange (ABC56/36/26/16 inkl. flavum): medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel, leder: Under opholdet skal LUU superviseret have egne ambulatorier (se vagtplan) og her møde, undersøge og stille indikation for simplere rygproblemer. LUU skal superviseret af speciallæge kunne foretage lejring af pt. til opr. gennemgå trinene i sikker kirurgi og foretage åbningen. Som redskab til planlægning anvendes SP.
• Kort 15: Klinisk konference: akademiker, leder, kommunikator. Under opholdet skal LUU lede en torsdagsundervisning og herunder holde et foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emne aftales med vejleder eller RB. Dato aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine.

Under ansættelsen skal LUU have egne (superviserede) ambulatorier og således kunne skrive patienter op til operation. Endvidere være patientens kontaktlæge, gennemføre operationerne superviseret eller selvstændigt. Efterfølgende gå stuegang på patienterne, lægge udskrivningsplaner og skrive epikriser samt varetage en eventuel opfølgende kontrol i ambulatoriet.

Under opholdet skal LUU lede 2-3 gange torsdagsundervisning og herunder holde foredrag af ca 1⁄2 times varighed. Herunder søge relevant litteratur. Emner aftales med vejleder. Datoen aftales med overlæge Rachid Bech Azeddine. Endvidere skal LUU lede et par onsdagskonferencer der er fælles med reumatologerne.

Det daglige arbejde på afdelingen omfatter følgende delelementer:

• Morgenkonference hver morgen kl. 8.00. Alle, der har mulighed for det deltager.
• Røntgenkonference mandag, onsdag og fredag i umiddelbar forlængelse af morgenkonferencen.
• Tirsdagsmøder på operationsgangen kl 8:00 (lige uger)
• Rygseminar: Formiddage efter vagtplan. Èn LUU klargør efter oplæring ptt. til operation sammen med andre personalegrupper.
• Onsdagskonferencer: tavlemøde 8:5 (amb), mikrobiologisk 12:00 (VRR11), reumatologisk 13:15 (rtg), dese 15:00 (konf. lokalet)
• Torsdagsundervisning 8.15-9.00.
• Stuegang: Generelt gås stuegang på de patienter man er kontaktlæge for. Hjælper for i øvrigt til hvor der er behov.
• Operationsgang: Assistance til operationer eller primær operatør under supervision.
• Ambulatorium: Egne patienter, supervision efter behov. Mulighed for struktureret supervision og feedback.
• Vagtfunktion: Afdelingen har en to(tre)laget vagt. Forvagten passes af rheumatologerne og bagvagten af en mere erfaren LUU, en 1.-reservelæge eller en afdelingslæge. Er vedkommende ikke speciallæge, er der en overlæge i tilkaldevagt bag. LUU kan rykkes op i vagtlaget, når de nødvendige kompetencer er opnået (0-3 mdr).

For at styrke LUU teoretiske viden aftales det, at vedkommende ved selvstudium tilegner sig viden på niveau med grundbog i neurokirurgi eller lignende.

• Klinisk neurologi og neurokirurgi, 6. udgave, Sørensen, Gjerris, Paulson, Saxo 784 kr
• Handbook of Neurosurgery, Greenberg, 8. udgave, Thieme 2016, 750 kr
• Neurology and neurosurgery illustrated, 5. udgave, Saxo 460 kr

LUU forpligter sig til at:

• tage ansvar for egen læring
• være opsøgende og deltagende i afdelingens aktiviteter
• læse grundbogen i neurokirurgi (aftales med vejleder).
• komme med forslag og input til stadig forbedring af afdelingens uddannelsesfunktion herunder evaluer.dk
• løbende udfylde logbogen (logbog.net)

Vejleder forpligter sig til at:

• Hjælpe til at LUU føler sig velkommen og imødekommet.
• Løbende anvise aktiviteter, der kan øge LUUs kompetencer (jævnfør logbog).
• Stå til rådighed for faglige og uddannelsesmæssige diskussioner og aktiviteter.
• Hjælpe med de IT-systemer, der anvendes på afdelingen.
• Afholde de løbende uddannelsessamtaler rettidigt

• Introduktionssamtale er afholdt d.:
• Justeringssamtale er planlagt til:
• Slutsamtale er planlagt til:

• LUU:
• Vejleder:
• Uddannelsesansvarlig overlæge:

Forudsætninger:

Evt. meritoverførsel af dokumenterede kompetencer (erhvervet eksempelvis i forbindelse med ikke klassificeret ansættelse)

1. Kompetence:
2. Kompetence:
3. Kompetence:
4. Kompetence:

Indsatsområder:

Ud fra introsamtalen identifikation af områder med behov for mulig ekstraindsats.

1. Kompetence:
2. Kompetence:
3. Kompetence:
4. Kompetence:

Forventninger:

I fortsættelse af ovenstående kompetencer fra senere uddannelsestrin (forskning, undervisning, adgange mm.), som den uddannelsessøgende kan forsøge at tilegne sig.

1. Kompetence:
2. Kompetence:
3. Kompetence:
4. Kompetence:

Strategi for indsatsområder og forventninger:

1. Kompetencedybde
2. Hvordan
3. Hvornår

Kompetenceregistrering:

Hvis vejleder ikke kender den uddannelsessøgende læge, aftales og angives omfanget af meritten på det tilsvarende kompetencekort. Ved erhvervelse af ekstrakompetencer foretages dokumentation heraf i kopi af det senere uddannelsestrins kompetencekort. Den egentlige meritoverførsel finder sted ved starten af dette uddannelsestrin.

Om kompetencevurdering

Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen, danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.

Formålet med kompetencevurdering er

• At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen
• At sikre god anæstesiologisk praksis
• At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid
• At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt
• At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen
• At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet

Kompetencevurdering i praksis

De kliniske kompetencevurderinger De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne evalueringsmetoder.

I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.

Den uddannelsessøgende har initiativet Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i passende omfang inden kompetencevurdering.

Kompetencevurderingen er en test Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder. Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.

Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende op. Det skal have fundet sted inden. Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.

Vurdering af de skriftlige opgaver Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det, der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i denne vurdering. Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af opgaven.

Vær omhyggelig med bedømmelsen Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse. Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid. De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en kompetencevurdering. Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse af afdelingens undervisning.

Vær forberedt De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt. diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance). Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m. Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig ekspertise eller interesse.

Godkendelse af uddannelsesforløbet

I introduktionsuddannelsen er det UAO, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det UAO, der skal sikre at den uddannelsessøgende har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. UAO i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og UAO være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås. Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og PKL så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net. Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må PKL se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at PKL løbende holdes orienteret om de generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).

Evaluering af uddannelsen

Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk

Obligatoriske spørgsmål i slutevalueringen:

Uddannelseslægens vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion ved slutevalueringen. Spørgsmålene besvares på en skala fra 1-6: 1= i meget ringe grad; 2= i ringe grad; 3= i mindre grad; 4= i nogen grad; 5= i høj grad; 6= i meget høj grad. Alle spørgsmål har herudover en ”ikke relevant” svar kategori. Ved udlevering af spørgeskemaet beskrives centrale begreber og eventuelle hjælpetekster tilføjes spørgeskemaet.

1. Uddannelsesstedet og jeg har afstemt forventninger til uddannelseselementet ved introduktionen.
2. Jeg blev introduceret til de opgaver, jeg skulle varetage.
3. Min HV og jeg samarbejdede om at udarbejde min individuelle uddannelsesplan.
4. Mit behov for uddannelsesvejledning er blevet opfyldt.
5. De planlagte kompetencevurderinger er blevet gennemført.
6. Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af feedback.
7. Jeg er blevet tilbudt karrierevejledning svarende til mit behov.
8. Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at samarbejde med sundhedsprofessionelle.
9. Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere professionelt.
10. Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at kommunikere.
11. Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som leder/administrator og organisator.
12. Jeg har fået supervision svarende til mit behov i det daglige arbejde.
13. De daglige læringsmuligheder er blevet udnyttet.
14. De daglige vejledere har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.
15. Arbejdstilrettelæggelsen har tilgodeset, at jeg også har varetaget opgaver, der er relevante for, at jeg har kunnet opnå kompetencerne som angivet i uddannelsesprogrammet.
16. I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der har været progression i min kompetenceudvikling.
17. I arbejdstilrettelæggelsen er vejledersamtaler blevet prioriteret.
18. Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som underviser.
19. Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets undervisningstilbud.
20. Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets konferencer.
21. Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld omgangstone på uddannelsesstedet.
22. Jeg har været tryg ved at stille spørgsmål til kollegaer.
23. Jeg har kunnet diskutere svære problemstillinger med mine kollegaer.
24. Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et arbejdsfællesskab.
25. Samlet set har uddannelsesstedets indsats været tilfredsstillende.
26. Mit samlede uddannelsesmæssige udbytte har været tilfredsstillende.

Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)

I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.

Hvis man ikke kan godkende en kompetence

Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere. Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3. gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.

Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes

En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages. En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af sagen.

Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159 Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages så tidligt.

I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for forlængelse eller alternative muligheder. Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.

Baggrund

UUF defineres her som et uddannelsesforløb for en læge, som ikke inden for det planlagte forløb er i stand til at opnå de kompetencer, som uddannelsesprogrammet angiver. Dette kan både være forløb hvor uddannelsesaftalen ændres (fx forlængelser pga. af manglende kompetencer) og forløb hvor uddannelsesaftalen ikke ændres men afdelingen iværksætter særlige interventioner for at uddannelsen kan gennemføres tilfredsstillende. Forløb, der alene ændres på grund af orlov, sygdom eller aftaler om forskning m.v. er ikke omfattet. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til UUF kan ligge både hos den yngre læge og hos uddannelsesstedet, eller i mødet mellem disse to parter. I videreuddannelsesregion Nord viste en spørgeskemaundersøgelse, blandt UAO, at 7% af alle uddannelsesforløb er forbundet med problemer, som kræver særlige interventioner (fx øget vejledning, samtaler med opfølgning, skift af uddannelsessted samt forlængelse eller afskedigelse). UAO angiver, at disse forløb oftest er knyttet til lægens attitude, samarbejdsevner og tilgang til opgaver og i mindre grad er knyttet til lægens kompetencer som medicinsk ekspert. Langt de fleste UUF korrigeres efter en eller flere samtaler om problemerne på uddannelsesstedet, mens en lille del af de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb kræver mere omfattende foranstaltninger. Trods det lille antal udgør de uhensigtsmæssige uddannelsesforløb en belastning for uddannelsesstederne og for de uddannelsesansvarlige samt for den involverede yngre læge.

Konstatering af et uhensigtsmæssigt uddannelsesforløb

Den yngre læge har medansvar for at sikre, at uddannelsesprogrammet følges, og at der sker progression i kompetenceudviklingen inden for de rammer, som uddannelsesprogrammet lægger op til. Det indebærer, at den yngre læge har ansvar for at gøre HV og UAO opmærksomme, hvis uddannelsesprogrammet ikke følges, eller hvis ikke der sker den planlagte kompetenceudvikling. Uddannelsesstedet har ansvar for at sikre, at den yngre læge får mulighed for at udvikle sine kompetencer. Dette sker gennem en målrettet arbejdstilrettelæggelse. Uddannelsesstedet har i uddannelsesprogrammet angivet rammerne for uddannelsesforløbet på afdelingen og har pligt til at leve op til dette. Uddannelsesstedet har også ansvaret for at følge, at der sker en tilstrækkelig kompetenceudvikling i overensstemmelse med uddannelsesprogrammet. Dette sker gennem den løbende supervision og feedback fra alle kolleger på arbejdspladsen og ved formelle vejledersamtaler. Såfremt en yngre læge eller en vejleder konstaterer, at der ikke sker den planlagte kompetenceudvikling, skal dette snarest muligt tages op mellem HV og yngre læge, hvor problemet beskrives så præcist som muligt. Samtalen skal munde ud i en fælles forståelse af, hvad problemet består i, og hvordan det kan håndteres. Dette beskrives i en skriftlig handleplan. UAO orienteres om sagen. Hvis ikke, det er muligt at opnå enighed om en problembeskrivelse og en handleplan, inddrages UAO og evt. PKL. Den yngre læge kan vælge allerede på dette tidspunkt at inddrage en bisidder, men som udgangspunkt vil det ikke være aktuelt ved en første samtale om et uhensigtsmæssigt forløb.

Udarbejdelse af en handleplan

En handleplan skal indeholde konkrete indsatsområder og tidsfrister for hvornår der skal være sket fremskridt på det enkelte område. Der indgås aftale om en fornyet samtale, hvor vejleder og yngre læge i fællesskab følger op på handleplanen. En handleplan bør altid væres skriftlig, og UAO skal underskrive denne og udlevere en underskrevet kopi af handleplanen til den yngre læge og HV. En handleplan kan indeholde aftale om øget supervision, forslag om ændret arbejdstilrettelæggelse med særlig fokus på udvalgte kompetencer, ændring i ansvarsniveau og lignende. Handleplanen skal være rettet mod de problemstillinger, som er påpeget ved vejledersamtalen. Tilrettelæggelse af en handleplan omkring UUF bør udfærdiges, så snart HV eller yngre læge bliver opmærksom på et problem. Hvis det uhensigtsmæssige forløb på et senere tidspunkt udvikler sig til en sag med konsekvenser for ansættelsen (forlængelse, manglende godkendelse af forløbet eller afskedigelse) vil der blive lagt vægt på, at der er lavet en handleplan, så snart problemerne er erkendt og så tidligt, at der har været mulighed for at rette op på problemerne.

Beskrivelse af løsningsmuligheder

En handleplan skal altid indeholde løsningsmuligheder i forhold til det afdækkede problem. Løsningerne vil i de fleste tilfælde blive fundet inden for rammerne af det uddannelsessted, hvor den yngre læge er ansat, men det kan være nødvendigt at inddrage andre i løsningen. Hvis uddannelsesstedet ikke kan leve op til uddannelsesprogrammet f.eks. på grund af reduktion i behandlingskapacitet, funktionsændringer eller lignende, kan der laves aftale om en omplacering til anden afdeling. I disse tilfælde inddrages PKL og Videreuddannelsessekretariatet altid. Ændrede forløb skal godkendes af videreuddannelsessekretariatet. Hvis der er tale om en varig ændring, skal uddannelsesforløbet og/eller uddannelsesprogrammet ændres permanent. Hvis der er tale om midlertidige ændringer, kan der laves en individuel løsning. Kun såfremt det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende løsning, vil uddannelsesstedet blive frataget sin rolle i speciallægeuddannelsen. PKL har opgave løbende at arbejde for, at alle uddannelsessteder lever op til uddannelsesprogrammerne. Hvis den yngre læge ikke kan leve op til uddannelsesprogrammets målsætninger inden for den fastsatte tid, bør handleplanen rette sig mod en intensivering af supervision og feedback i forhold til problemområderne. Påpegning af et problem bør føre til hyppigere vejledersamtaler og øget feedback. Hvis en målbeskrivelse indeholder urealistiske kompetencemål, kan PKL tage det op med specialeselskabet. Sundhedsstyrelsen skal gøres opmærksom på urealistiske kompetencemål.

PKL’s bidrag til løsninger

Afdelingen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet vælge at inddrage specialets PKL. PKL kan have flere funktioner afhængig af problemets karakter: Faglig vurdering af handleplan, sparring direkte med uddannelseslægen, sparring med UAO og LO om muligheder for løsning af problemet, faglig vurdering af omlægning og forlængelse af uddannelsen. Det er afdelingen, der beder PKL deltage, og formulerer behovet for hjælp fra PKL. Men PKL opfordres også til at være opsøgende og henvende sig direkte til afdelingen hvis PKL formoder der er UUF på afdelingen. PKL skal altid skal orienteres om problematiske forløb, der fører til ændring af det oprindeligt planlagte forløb. Det skal præciseres, at hvis den yngre læge har fået godkendt sin logbog og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement, kan den uddannelsessøgende læge fortsætte til næste uddannelseselement. Hvis afdelingen således finder, at den uddannelsessøgende læge ikke kan få godkendt ansættelsen, skal dette fremgå af ovennævnte dokumentation.

Forlængelse af ansættelsens varighed

Hvis der ikke er sket tilstrækkelige forbedringer inden for det fastsatte tidsrum, kan man (såfremt det skønnes at have den ønskede effekt) forlænge ansættelsen på det pågældende uddannelsessted, eller sjældnere på andet uddannelsessted, hvis det er muligt at tilvejebringe en ansættelse. Forlængelse på grund af manglende kompetencer godkendes i videreuddannelsessekretariatet. I hoveduddannelsesforløb kan det aftales, at den yngre læge går videre til næste delansættelsessted trods manglende målopfyldelse, hvis det skønnes, at målene kan nås på senere ansættelsessted. Dette kræver en accept fra næste uddannelsessted, ligesom problemet skal beskrives, og beskrivelsen skal videregives til senere uddannelsessteder i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre en overdragelsessamtale mellem uddannelsesstederne med inddragelse af den yngre læge. Specialets PKL kan med fordel deltage.

Afskedigelse fra et uddannelsesforløb

Afskedigelse begrundet i uddannelsesmæssige forhold: Afskedigelse kan kun finde sted, hvis der ikke er udsigt til, at problemerne vedrørende de uddannelsesmæssige forhold kan løses inden for en rimelig tidsramme. I meget sjældne tilfælde er problemerne af så alvorlig karakter, at afdelingen ikke finder, at det er muligt at rette op på manglerne inden for rimelig tid, selv ved forlængelse af et uddannelsesforløb. Denne konklusion kan ikke nås, uden at der har været gjort forsøg på at rette op på problemerne med en eller flere skriftlige handleplaner med en rimelig tidsfrist. Uddannelsesforløbet bringes til ophør ved en afskedigelse i henhold til uddannelses- og ansættelseskontraktens bestemmelser herom. Hospitalets HR-afdeling inddrages altid i forløbet så tidligt, som det er muligt, når afdelingen bliver klar over, at der kan blive tale om en afskedigelsessag. Den yngre læge har krav på såvel skriftligt som mundtligt varsel og skal indkaldes til tjenstlig samtale med mulighed for at medbringe bisidder. Hvis ikke ansættelsesretslige regler er fulgt, og hvis der ikke forud ligger en skriftlig advarsel og tidligere skriftlige handleplaner med mulighed for korrektion, vil afskedigelse som udgangspunkt ikke kunne finde sted. Ved afskedigelse i et hoveduddannelsesforløb, vil afskedigelsen gælde for den resterende ansættelsesperiode, således at ansættelsesforholdet ophører for alle efterfølgende delansættelseselementer.

Afskedigelse ved forhold af rent ansættelsesretslig karakter: Der kan i et uddannelsesforløb være tale om forhold af så graverende ansættelsesretslig karakter, at disse i sig selv fører til afskedigelse, herunder misbrugsproblemer, langvarig sygdom uden udsigt til snarlig bedring, svære samarbejdsproblemer etc.. I disse tilfælde overdrages sagen til HR-afdelingen på hospitalet, som varetager sagen inden for en ansættelsesretslig ramme. Afdelingsledelsen bør overveje, om der skal ske indberetning til embedslægeinstitutionen. Det kan være relevant, når der er mistanke om, at den pågældende på grund af sygdom eller misbrug kan være til fare for patienterne.

Klagemulighed

Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse og Videreuddannelsessekretariatets afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen orienteres altid om afgørelser truffet i enkeltpersonsager. For at undgå gentagelser af uhensigtsmæssige forløb, sker der en gensidig orientering mellem Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner i sager, der fører til afskedigelse. Den yngre læge orienteres herom.

Links

• Sundhedsstyrelsens vejledninger
• Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)
• Vurderingsskema
• Kursus og Forskningstræning
• Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi
• Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi
• Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi
• Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi
• Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)
• Specialevejledning