Tværsnitssyndromet

Definition

Samling af symptomer, som opstår ved sygdomme, der rammer et tværsnit af rygmarven på et vist niveau (medullært tværsnitssyndrom). Betegnelsen spinalt tværsnitssyndrom omfatter både det medullære tværsnitssyndrom og cauda equina-syndromet, som rammer de lange nerverødder i lændedelen af rygmarvskanalen (spinalkanalen).

Mekanisme

Et komplet tværsnitssyndrom udvikles ofte akut ved en total afbrydelse af de lange motoriske og sensoriske nervebaner i rygmarven og/eller cauda equina; det udvikles langsommere, hvis det fx er en svulst, der trykker på rygmarven. Ved rygsøjlebrud pga. hovedudspring på for lavt vand udvikles et såkaldt spinalt chok med lammelse af både arme og ben med ophør af alle rygmarvens funktioner, herunder reflekser, ud for og neden for læsionsstedet. Når refleksaktiviteten vender tilbage, udvikles der spastiske lammelser i benene i løbet af nogle uger.

Symptomer

Symptomerne afhænger af sygdommens lokalisation, af symptomudviklingens hastighed og af selve sygdommens natur. En læsion højt i rygmarvens halsdel medfører lammelse af både arme, ben og åndedræt. Ved en læsion i rygmarvens nederste del ses der lammelser af begge ben, ufrivillig vandladning og afføring samt forstyrret seksualfunktion. En tidlig diagnose af et tværsnitssyndrom er meget vigtig, da blivende invaliditet i mange tilfælde kan undgås ved en rettidig neurokirurgisk behandling. Et partielt tværsnitssyndrom medfører delvis bortfald af motorik og følesans, og også her afhænger symptomerne af, hvilke områder af rygmarven der er ramt. Fx vil en halvsidig overskæring medføre lammelse af den samsidige legemshalvdel neden for læsionsstedet, samsidig påvirkning af led- og stillingssans (dybdesensibilitet) og modsidigt ophør af smerte- og temperatursans (Brown-Séquards syndrom).

Klinik

Udredning

MR-scanning er den vigtigste undersøgelse ved sygdomme i spinalkanalen.