Forskel mellem versioner af "Håndbog"
Admin (diskussion | bidrag) (→Matrix vedr. mål, læring og evaluering) |
Admin (diskussion | bidrag) (→Uddannelsesplaner) |
||
| Linje 780: | Linje 780: | ||
uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte. | uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte. | ||
| − | Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen | + | ===Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen=== |
| − | En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere | + | En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på |
| − | læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord | + | svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser. |
| − | på læringsbehov, mål og metoder. | ||
| − | En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af | ||
| − | huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på | ||
| − | svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. | ||
| − | Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig | ||
| − | i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle | ||
| − | dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i | ||
| − | form af katedrale lektioner, studier og kurser. | ||
| − | Hovedvejlederen har en vigtig funktion | + | ===Hovedvejlederen har en vigtig funktion=== |
| − | Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt | + | Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet. |
| − | afsnit/afdeling. | + | Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og |
| − | Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. | + | diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte |
| − | Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de | + | dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på |
| − | specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer | + | dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge |
| − | vurderet. | ||
| − | Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller | ||
| − | kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. | ||
| − | Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og | ||
| − | diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. | ||
| − | Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en | ||
| − | særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte | ||
| − | dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe | ||
| − | den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare | ||
| − | beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt | ||
| − | noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. | ||
| − | Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende | ||
| − | uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe | ||
| − | den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på | ||
| − | dem. | ||
| − | Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge | ||
har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som | har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som | ||
opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement | opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement | ||
Versionen fra 21. okt 2017, 16:46
Håndbog for uddannelsen i neurokirurgi
Om målbeskrivelser, portefølje, uddannelsesprogrammer og -planplaner kompetencevurdering og andet
Indholdsfortegnelse
- 1 Forord
- 2 Hvem gør hvad?
- 3 Målbeskrivelser i praksis
- 3.1 Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi
- 3.1.1 Beskrivelse af specialet
- 3.1.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb
- 3.1.3 Introduktionsuddannelse
- 3.1.4 Hoveduddannelsen
- 3.1.5 Dokumentationsdel
- 3.1.6 Nyttige links
- 3.2 Uddannelsesforløb
- 3.3 Uddannelsesprogrammer
- 3.3.1 Introduktionsuddannelsen
- 3.3.1.1 Afdelingerne
- 3.3.1.2 Formål
- 3.3.1.3 Specialet neurokirurgi
- 3.3.1.4 Læringsmåde
- 3.3.1.5 Definition af læringsmetoderne
- 3.3.1.6 Evalueringsmåde
- 3.3.1.7 Vejledning
- 3.3.1.8 Utilfredsstillende uddannelsesforløb
- 3.3.1.9 Evaluering af den lægelige videreuddannelse
- 3.3.1.10 Matrix vedr. mål, læring og evaluering
- 3.3.1 Introduktionsuddannelsen
- 3.4 Uddannelsesplaner
- 3.1 Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi
- 4 Om kompetencevurdering
- 5 Forskningstræning
- 6 Evaluering af uddannelsen
- 7 Links
Forord
Denne håndbog indeholder vejledning i, hvorledes målbeskrivelser og logbøger omsættes i praksis til uddannelsesforløb, uddannelsesprogrammer og -planer. Håndbogen indeholder nogle anvisninger på hvordan opgaverne med varetagelsen af uddannelsen kan fordeles på forskellige nøglepersoner. Derudover beskrives nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med kompetencevurdering.
Hvem gør hvad?
I hoveduddannelsen findes flere nøglepersoner, som hver har deres ansvar og opgaver. Deres opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.
Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO)
Hver afdeling/afsnit har en uddannelsesansvarlig overlæge, som sammen med den ledende overlæge har det overordnede ansvar for rammerne for uddannelsen i afdelingen. Den uddannelsesansvarlige overlæge:
Generelt
- Sikrer i samarbejde med ledende overlæge overordnet læringsmiljøet i afdelingen
- Kvalificerer, engagerer og instruerer de daglige kliniske vejledere
- Sikrer, at der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for hovedvejlederes og daglige kliniske vejleders uddannelsesmæssige arbejdsopgaver, samt at disse er godkendt af den ledende overlæge
- Varetager håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb (UUF)
- iværksættelse af relevante uddannelsesaktiviteter
- fordeling af uddannelsesopgaverne
- udvikling og kvalitetssikring af iværksatte uddannelsesfunktioner
- udvælgelse af kliniske vejledere
- supervision af kliniske vejledere
Introduktion
- Planlægger og sikrer program for introduktion i afdelingen
- Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder
- Sikrer, at der forefindes uddannelsesprogrammer for alle afdelingens typer af uddannelsesstillinger
- udarbejdelse og revision af uddannelsesprogrammer
- Sikrer i samarbejde med hovedvejlederen, at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for hver enkelt uddannelsessøgende
- Udsender målbeskrivelse og portefølje til nyansatte eller link til disse
- Introducerer til, hvordan målbeskrivelsen og porteføljen anvendes
Vejledning og oplæring
- Udpeger og sikrer kvalificering af den, som skal være hovedvejleder og varetager uddannelsessamtaler med den uddannelsessøgende
- Introducerer og kvalificerer de personer, der skal være kliniske vejledere
- Sikrer at de uddannelsessøgende får muligheder for at følge deres læringsplan, og får de kurser, der er obligatoriske
- Ansporer den uddannelsessøgende til at læse relevant faglitteratur
Kompetencevurdering
- Sikrer af aftalte kompetencer, samt generelle vurderinger og mini-CEX’er attesteres i logbog.net
- Attesterer tidsmæssig attestation for gennemført uddannelseselement
- Udpeger personer, som skal udføre kompetencevurdering
- Instruerer og kvalificerer de personer, der skal udføre kompetencevurdering
- Følger op på, at de uddannelsessøgende får godkendt kompetencerne på passende tidspunkter i uddannelsesforløbet
- Følger op på, at de uddannelsessøgende fører fortløbende erfaringsregistrering og Cusumscoring, hvor dette er relevant
- Opfordrer de uddannelsessøgende til at gå i gang med opgaverne i god tid
- Foretager den endelige vurdering af, om den uddannelsessøgende har opnået de kompetencer og den erfaring, som forventes i det pågældende element
Evaluering
- Sikrer i samarbejde med den uddannelsessøgende at status vedrørende kompetenceniveau videregives til næste afdeling/hovedvejleder ved skift i uddannelsesforløbet
- Sikrer, at evaluering af uddannelsen gennemføres og at den uddannelsessøgendes evalueringer indhentes
- Indsamler de uddannelsessøgendes evalueringer af uddannelseselementet og -stedet
- Indsamler vejledernes evaluering af den uddannelsessøgende
- Giver afdelingen feedback på uddannelsen. Iværksætter og gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde
- Link til princip papir: Uddannelsesansvarlige overlægers opgaver, ansvar og rammer:
- sikring af introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtalernes gennemførelse
- deltagelse i relevante uddannelsesaktiviteter
- varetagelse af kontakten til det administrative ledelsessystem og myndigheder i uddannelsesrelaterede spørgsmål
- skemalægning af formaliserede uddannelsesaktiviteter i relation til afdelingens øvrige driftsopgaver
- at udarbejde og forestå passende introduktionsprogram
- programlægning af gruppeorienteret undervisning
- formidling af undervisningstilbud internt og eksternt (møder, kurser, kongresser)
- indførelse i relevante kollegiale sammenhænge
- at inspirere til relevante videnskabelige aktiviteter
- at supervisere afdelingens personale i lægelige uddannelsesspørgsmål
- at rådgive i relation til videreuddannelsen samt karriereplanlægningen for uddannelsessøgende læger
- at forestå den faglige og administrative håndtering af utilfredsstillende uddannelsesforløb
Hovedvejleder (HV)
Den uddannelsessøgende få tildelt en hovedvejleder. Denne varetager uddannelsessamtalerne med den uddannelsessøgende og monitorerer den uddannelsessøgendes progression. HV sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb og har kendskab til målbeskrivelsen for uddannelsesforløbet. Hovedvejlederen får et indgående kendskab til den uddannelsessøgende, som han/hun følger tæt over et længere forløb. Hovedvejlederen kan få et naturligt ønske om, at det skal gå den uddannelsessøgende godt, og det kan påvirke vejlederens evne til uhildet bedømmelse af den uddannelsessøgende. Man skal derfor være særlig opmærksom på dette, når man udfører kompetencevurdering og gøre sig selv og den uddannelsessøgende meget klart, hvornår man optræder som hovedvejleder, og hvornår man optræder som ’eksaminator’. Disse to roller skal man være bevidst om. Man kan evt. vælge, at hovedvejlederen for en uddannelsessøgende ikke deltager i de forskellige kompetencevurderinger undervejs, men udelukkende fungerer som hovedvejleder, dvs. støtter og faciliterer kompetenceudviklingen og hjælper med problemer undervejs. Hovedvejlederens opgaver er:
- Introduktion af den uddannelsessøgende. Introducerer den uddannelsessøgende til afdelingen eller afsnittet og det aktuelle uddannelseselement
- Gennemgår mål for kompetence, procedure-, erfarings- og litteraturforslag med den uddannelsessøgende
- Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen. Diskuterer den uddannelsessøgendes uddannelsesplan, evt. justering af denne. Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen. Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen.
- Attesterer fortløbende opnåede kompetencer i logbog.net
- Yder daglig klinisk vejledning og giver feedback
- Foretager kompetencevurderinger
- Gennemfører fortløbende vejledersamtaler
- Diskuterer resultatet af tidligere uddannelsesplaner, progression i uddannelsen i relation til målene og fremtidig uddannelsesplan
- Opfordrer den uddannelsessøgende til at gå i gang med specifikke kompetencevurderinger og skriftlige opgaver i god tid
- Sikrer vejledning og vurdering af opgaverne
- Foretager de(n) generelle vurdering(er) af den uddannelsessøgende
- Informerer løbende den uddannelsesansvarlige overlæge om uddannelsesforløbet og eventuelle problemer
- Sikrer at den uddannelsessøgende evaluerer afdelingen
- Inddrager UAO i UFF og deltager selv
- Neurokirurgiske HV (afdelingslæger) for I-læger: HR, ML, LM, CL
- Neurokirurgiske HV (overlæger) for H-læger: AM, JL, LJ, OA, RB, TBR, JD, JH, JK
Daglig klinisk vejleder (DKV)
Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkelt person. I de daglige arbejdssituationer har alle mere erfarne læger et ansvar som kliniske vejledere. Efter delegering fra UAO kan de daglige kliniske vejledere kompetencevurdere og attestere opnåelsen af enkelt kompetencer for de uddannelsessøgende læger. De daglige kliniske vejledere
- Har kendskab til afdelingens uddannelsesprogrammer
- Holder sig orienteret om de uddannelsessøgende lægers uddannelsesplaner
- Deltager i gennemførelse af introduktionsprogrammet
- Yder daglig klinisk vejledning og giver feedback
- Foretager enkelte kompetencevurderinger, herunder foretager Mini-CEX’er efter uddelegering fra UAO
Postgraduate lektorer
De tre uddannelsesregioner Øst, Syd og Nord har lidt forskellig opbygning omkring de postgraduate kliniske lektorers funktion og derfor beskrives hver region særskilt.
I Region Øst har de specialespecifikke pædagogiske lektorer i samarbejde med det specialespecifikke uddannelsesråd udarbejdet hoveduddannelsesforløbene og uddannelsesprogrammerne.
- Det specialespecifikke uddannelsesråd har udarbejdet uddannelsesforløbene og foretager en foreløbig formel godkendelse af uddannelsesprogrammerne for de enkelte elementer
- Den uddannelsesansvarlige overlæge i hvert element er ansvarlig for, at målene i uddannelsesprogrammet for det pågældende element er opnået
- Den uddannelsesansvarlige overlæge i det sidste element i uddannelsen er ansvarlig for, at alle kompetencer er opnået, inden den samlede uddannelse til speciallæge kan godkendes
- Den postgraduate kliniske lektor specificerer i samarbejde med det specialespecifikke råd, hvornår der skal foretages evaluering af uddannelsens rammer i relation til sammensætning af det samlede uddannelsesforløb
- De postgraduate kliniske lektorer er samlet i regionens Pædagogiske Udviklende Funktion (PUF)
- De yder bistand ved gennemførelse af regionale kurser for f.eks. uddannelsesansvarlige overlæger
- De medvirker til udvikling og formidling af klinisk pædagogiske undervisnings- og indlæringsmetoder – en metodeudvikling, som indeholder muligheden for forskning i medicinsk pædagogik
Orientering om postgraduat uddannelse i Region Øst: www.laegeuddannelsen.dk
Målbeskrivelser i praksis
Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi
Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi er udarbejdet i samarbejde med DNKS og præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. Seneste version ([marts 2017]) kan hentes på Sundhedsstyrelsens netside.
Beskrivelse af specialet
Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering, palliation og forebyggelse af med¬fødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, hvirvelsøj-le, rygmarv og visse perifere nervesygdomme hos voksne og børn, hvor et kirurgisk indgreb er aktuelt, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende ikke-kirurgisk behandling, medikamentel behandling og palliation. Endvidere er der samarbejde med andre specialer om intensiv terapi, sygdomme i splanknokraniet, kompleks spinalkirurgi og neuroonkologi.
I neurokirurgi er hovedopgaverne diagnostik, behandling, forebyggelse, palliation og kontrol af syg-domme i eller i relation til centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområdet omfatter:
- Degenerative nakke-rygsygdomme
- Neuroonkologi, kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesy-stemet
- Vaskulær neurokirurgi, sygdomme i nervesystemets blodkarsystem
- Funktionel neurokirurgi, korrektion eller modulering af nervesystemets funktion
- Neurotraumatologi, neurokirurgisk og intensiv behandling af skader på CNS og PNS
- Kongenitte og pædiatriske sygdomme i nervesystemet eller i relation til dette
- Perifere nervesygdomme, indeklemning, skader og tumorer i det perifere nervesystem
- Infektioner, der kræver kirurgisk intervention i CNS og PNS
- Liquordynamiske sygdomme o.a., overvejende tilstande af erhvervet Hydrocefalus.
Opgaverne varierer mellem ovenstående sygdomsområder – dels med hensyn til akut/elektiv behand-ling, dels i forhold til behandlingens karakter, som kan være kirurgisk, medicinske eller palliative. Desuden varetages visse områder også i andre specialer.
Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb
Der er flere neurokirurgiske introduktionsstillinger i hver uddannelsesregion. Introduktionsstillingerne er etårige. Kompetencer forventes opnået indenfor rygkirurgi og kraniekirurgi under introstillingen. Det faglige selskab i neurokirurgi anbefaler, at den uddannelsessøgende læge udfylder et vurderingsskema inden afslutningen af introduktionsstillingen med henblik på en vurdering af den faglige profil (beskrivelse af ”faglig profil” og ”vurderingsskema” kan findes på Laegeuddannelsen.dk). Det faglig selskab har tillige ønsket at få vedlagt et bilag, der viser hvor i uddannelsesforløbet de enkelte kompetencer forventes opnået i henholdsvis øst og vest Danmark (Bilag til målbeskrivelse Neurokirurgi - Kompetencekort for hoveduddannelse inkl faseinddeling og ØST-VEST fordeling 2017).
Forudsætning for påbegyndelse af hoveduddannelsen i neurokirurgi er, at den uddannelsessøgende har et godkendt introduktionsforløb samt har tilladelse til selvstændigt virke.
Hoveduddannelsen varer 48 måneder. Uddannelsen består almindeligvis af 3 måneders ansættelse i neurologi og efterfølgende ansættelse ved 2 forskellige neurokirurgiske afdelinger. Sammensætningen af delelementer i hoveduddannelsen i det enkelte hoveduddannelsesforløb, planlægges og administre-res af videreuddannelsesregionerne i samarbejde med specialets regionale faglige rådgivere under hen-syntagen til de foreslåede tidsmæssige rammer.
Det fremgår af kompetencelisten hvilke kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsen. Det fremgår også på hvilket niveau den enkelte kompetence skal opnås:
- Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder
- Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder
- Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder
Dette fremgår af uddannelsesprogrammet for den specifikke ansættelse hvor og hvornår indøvelsen af den enkelte kompetence finder sted.
I hver uddannelsesregion er der 1 årligt hoveduddannelsesforløb til besættelse pr. 1. januar. Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås én gang årligt af Sekretariatet i Uddannelsesregion Syd på Sundhedsjobs.dk. Henvendelser vedr. stillingsopslag og ansøgninger (herunder ansøgningsskema) skal derfor rettes til Uddannelsesregion Syd. Neurokirurgi er helt overvejende et hospitalsspeciale. Der er i Danmark 5 neurokirurgiske afdelinger, som er placeret på universitetssygehusene i Aalborg, Aarhus, Odense, Glostrup og København. Alle neurokirurgiske afdelinger er højt specialiserede afdelinger. Hoveduddannelsesforløb kan være place-ret på alle neurokirurgiske afdelinger, Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme samt på neu-rologiske naboafdelinger. Hoveduddannelsesforløb bliver opslået som et samlet uddannelsesforløb.
I hoveduddannelsen indgår en række specialespecifikke kurser. Disse kurser arrangeres af Dansk Neurokirurgisk Selskab. Spørgsmål vedrørende indhold og placering af de specialespecifikke kurser skal rettes til hovedkursuslederen.
Introduktionsuddannelse
Kompetencer
De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet i kompetencelisten for introduktionsud-dannelse, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formule-ring af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.
Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering
Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside under yngre neurokirurger. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.
Liste med specialets obligatoriske kompetencer
Denne liste angiver de kompetencer inklusive tilhørende lægeroller lægen som minimum skal besidde ved endt introduktionsuddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategi-er og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår.
Generelt gælder følgende for de 15 kompetencer (undtagelserne fremgår af nedenstående skema):
- Lægeroller: medicinsk ekspert (kort 1-14), sundhedsfremmer (kort 1-9), kommunikator (kort 1-9, 14-15)
- Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.
- Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e): Struktureret observation i klinikken (SOK), niveau A+B
- Niveau A: Deltaget i kompetencen sammen med klinisk vejleder
- Niveau B: Udført superviseret af klinisk vejleder
- Niveau C: Udført selvstændigt observeret af klinisk vejleder
- Konkretisering af kompetence ved de forskellige patientforløb (kort 1-9):
- anamneseoptagelse
- objektiv undersøgelse
- prioriteret akutplan
- valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser
- begrunde valg af behandling
- iværksætte postoperativ kontrol
- follow-up plan
- vurdere behov for rehabiliteringshjælp
- epikrise
| Nr | Patientforløb | Niveau | Kommentar/undtagelser | Afdeling |
| 1 | Hovedtraume | B | inkl. traumemodtagelse, pårørendeinformation og iværksættelse af kontrol | RH |
| 2 | SAH | B | RH | |
| 3 | ICH | B | Assistere ved operation | RH |
| 4 | Intrakranial Neoplasi | B | Assistere ved operation | RH |
| 5 | Hydrocephalus | B | Udføre dele af operation | RH |
| 6 | SDH | C | udføre operation | RH |
| 7 | Kolumnafraktur | A | assistere ved operation | HOC |
| 8 | Lumbal prolaps | B | Udføre dele af operation | VRR |
| 9 | Lumbal Stenose | B | Udføre dele af operation | VRR |
KIRURGI:
- Konkretisering af kompetence ved de forskellige kirurgiske indgreb (kort 10-13):
- Præoperativ indikation
- Lejre patienten
- Vælge adgang
- Udføre operation
- Evaluere
| Nr | Patientforløb | Niveau | Kommentar/undtagelser | Afdeling |
| 10 | Eksternt dræn | C | lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgreb indtil dura | RH |
| 11 | Konveksitetsadgang | C | lægerolle: medicinsk ekspert | RH |
| 12 | Ventrikuloperitoneal shunt | B | lægerolle: medicinsk ekspert | RH |
| 13 | Lumbale adgange | B | lægerolle: medicinsk ekspert, udføre indgrebet inkl lig. flavum | VRR |
ANDET:
| Nr | Patientforløb | Niveau | Kommentar/undtagelser | Afdeling |
| 14 | Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling | A | lægeroller: medicinsk ekspert og kommunikator, dagnosticering af tilstanden, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest, EDHEP kursus | RH |
| 15 | Klinisk konference | C | lægeroller: leder/administrator/organisator, akademiker/forsker og underviser, kommunikator. Udvælge patienter, indsamle og præsentere data. Arrangere og lede konferencen | RH, VRR |
Kurser
Det generelle kursus i klinisk vejledning er obligatorisk. Det anbefales, at der under introduktionsstillingen tages The European Donor Hospital Education Programme (EDHEP) Kursus og evt. kirurgiske færdighedskurser. EDHEP kursus beskrives på Dansk Center for Organdonations hjemmeside.
Hoveduddannelsen
Kompetencer
De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er beskrevet i kompetencelisten, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompe-tencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C.
Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering
Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside: Dansk Neurokirurgisk Selskab. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.
Liste med specialets obligatoriske kompetencer
Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetence-vurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kom-petencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydelig-gøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen er inddelt i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau: A, B og C og dette understøttes i kompetencekortet:
- Læringsstrategier ved patientforløb består i mesterlære, selvstudie og afdelingsundervisning. Ved kirurgi anvendes mesterlæreprincippet.
- Konkretisering af kompetence ved de forskellige patientforløb:
- anamneseoptagelse
- objektiv undersøgelse
- prioriteret akutplan
- valg og iværksættelse af radiologiske undersøgelser
- begrunde valg af behandling
- iværksætte postoperativ kontrol
- follow-up plan
- rehabiliteringsplan
- epikrise
| Nr | Patientforløb | Niveau | Kommentar/undtagelser | Afdeling |
| 1 | Akutte neurologiske lidelser | B | Evt. visitation til kirurgisk behandling | |
| 2 | Basalganglielidelser mm. | B | ||
| 3 | MS og neuropati | B | ||
| 4 | Epilepsi | B | ||
| 5 | Hovedpine | B | ||
| 6 | Demens mm. | B | ||
| 7 | Neurofysiologi | B | Indikaton for EEG, SSEP, MEP, VEP, EMG og ENG | |
| 8 | SAH | C | Assistere ved operation | |
| 9 | Hovedtraume | C | Traumemodtagelse og pårørendeinformation | |
| 10 | ICH | C | Assistere ved operation | |
| 11 | Intrakranial Neoplasi (supratentoriel) | C | Deltage ved operation | |
| 12 | Intrakranial Neo-plasi (infratentoriel) | C | Deltage ved operation | |
| 13 | Hydrocephalus | C | Udføre operation | |
| 14 | Lumbal degenerativ lidelse | C | Udføre operation | |
| 15 | Cervikal degenerativ lidelse | C | Assistere ved og udføre dele af operation | |
| 16 | Tværsnitssyndrom | C | Assistere ved evt. operation | |
| 17 | Kolumnafraktur | C | Assistere ved evt. operation | |
| 18 | Neurointensiv pt. | C | Neurointensiv stuegang inkl. behandlingplan, tværfagligt samarbejde, MDT Stuegangskonference |
Konkretisering af kompetence ved kirurgi:
- Præoperativ indikation
- Lejre patienten
- Vælge adgang
- Udføre indgreb
- Epikrise
| Nr | Patientforløb | Niveau | Kommentar/undtagelser | Afdeling |
| 19 | Pterionadgang | C | Udføre indgreb indtil dura | |
| 20 | Falx adgang | C | Udføre indgreb indtil dura | |
| 21 | Midtlinie- & hemisfæreadgang fossa post | C | Udføre indgreb indtil dura | |
| 22 | Navigationsvejledt biopsi/punktur | C | ||
| 23 | Infratentoriel blødning/tumor | C | ||
| 24 | Ventrikuloperitoneal shunt | C | ||
| 25 | ICH | C | ||
| 26 | Supratentoriel tumor | C | ||
| 27 | Infratentoriel tumor | C | ||
| 28 | Kraniektomi/ kranioplastik | C | ||
| 29 | Lumbal recidivprolaps | C | ||
| 30 | Lumbal prolaps | C | ||
| 31 | Lumbal Stenose | C | ||
| 32 | Cervikal Adgang | C | ||
| 33 | Cervikal prolaps | C | ||
| 34 | Instrumenteret ryg-operation | B | Assistere til operation | |
| 35 | Intradural Neoplasi | A | Assistere til operation |
ANDET:
| Nr | Patientforløb | Niveau | Kommentar/undtagelser | Afdeling |
| 36 | Hjernedødsdiagnose/udsigtsløs behandling | C | Diagnosticering af tilstanden – udfylde hjernedødsundersøgel-ses-skema som ”læge B”, medikolegale forhold, information af pårørende, donationsforløb, dødsattest. EDHEP. | |
| 37 | Undervisning af klinisk personale | C | Udvælge patienter til bedside undervisning, fremstilling af klinisk problemstilling, arrangere afdelingsundervisning. Arrangere og forestå undervisning |
Obligatoriske specialespecifikke kurser
De specialespecifikke kurser består af 3 kursusforløb samt et fælles kursus i socialneurologi:
- 1 cyklus med 4 årlige teoretiske kurser (20 dage i alt) som internat i
- Beitostølen, Norge arrangeret af SNS (Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab)
- Europa arrangeret af EANS (The European Association of Neurosurgical Societies)
- Kirurgisk færdighedskursus (5 dage)
- Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)
- Socialneurologi (1 dag)
De 4 teoretiske kurser skal være gennemført inden speciallægeuddannelsen er gennemført. Tilmelding til disse er via specialets Hovedkursusleder senest ved påbegyndelsen af hoveduddannelsen. Krav til godkendelse er aktiv deltagelse og uden fravær via hovedkursusleder.
Beslutningsteori og kommunikation inkl. opfølgningsdag alternerer med kirurgisk færdighedskursus således at hvert kursus afholdes hvert andet år. Tilmelding via specialets hovedkursusleder.
Socialneurologi (1 dag)
Eksternat Fælles specialespecifikt kursus sammen med neurologiske kursister. Skal være gennemført eller til-meldt inden hoveduddannelsen er gennemført. Tilmelding via linket: http://www.ynnn.dk/begivenheder/a-kursus-socialneurologi-2/
Kirurgisk færdighedskursus (5 dage)
Internat For indhold se link. Teoretisk viden og praktisk træning i grundlæggende operative adgange til hjerne og rygmarv. Opnå grundlæggende kendskab til anvendelse af de almindeligste operationsinstrumenter. Teoretisk viden og praktisk træning i anvendelse af operationshjælpemidler. Al træning foregår i op-laboratorium ved operation/dissektion af hoved/halspræparater samt columna. Hver session indledes med gennemgang/demonstration af øvelsen forud for kursistens træning. Der trænes anlæggelse af dræn til ventrikelsystemet, pterion, basofrontal og fossa posterioradgange. Endvidere anteriore og posteriore adgange til rygmarven. Alle adgange afsluttes med dissektion af de fri-lagte strukturer under mikroskop. Endelig demonstreres suturteknik, 4-punkt, drilludstyr mm. Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.
Beslutningsteori og kommunikation (4 dage)
Internat Formålet med kurset er at klæde lægen på til at fungere som neurokirurg i daglig klinisk praksis. Hovedvægten lægges på de ikke medicinsk-ekspert kompetencer med det formål at bibringe lægen redskaber og metoder til at skabe det bedste patientforløb under hensyntagen til lægens pligter og patientens rettigheder. Der anvendes forskellige undervisningsmetoder, fx forelæsninger, fremlæggelse af cases, gruppearbejde/workshops, simulation. Det forventes at kursisten i høj grad er aktivt deltagende før, under og efter kurset. Kursets læringsmål: efter kurset vil deltageren være i stand til at 1) skabe optimalt beslutningsgrundlag i samarbejde med patienten, herunder træffe den rigtige beslutning med patient og pårørende 2) agere konstruktivt når man møder et dilemma 3) gennemføre en god samtale med den utilfredse/kritiske pt. og pårørende, og ligeledes en god samtale om behandlingsniveau/-afslutning 4) påtage sig ledelse af patientforløb, visitere samt lede og samarbejde i et behandlingsteam 5) anvende sin viden om klage- og erstatningssystemet i praksis, herunder vejledning af pt., kende patientens rettigheder og egne pligter, Sundhedsloven. 6) håndtere egne og andres komplikationer.
Godkendelse af gennemført kursus ved aktiv deltagelse og uden fravær via delkursusleder og hoved-kursusleder.
Obligatorisk forskningstræning
For den obligatoriske forskningstræning ses nedenfor link via de tre videreuddannelsesregioner: SYD NORD ØST
Den obligatoriske forskningstræning godkendes først efter præsentation af denne i forbindelse med foredragskonkurrencen til Dansk Neurokirurgisk Selskabs forårsmøde. Tilmelding til denne via DNKS.
Dokumentationsdel
Dette afsnit beskriver den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse.
Efter afsluttet introduktionsstilling skal der foreligge en godkendt dokumentation af uddannelsesforløbet. Dokumentationen foretages i logbog.net og består af følgende:
- Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser
- Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse.
For at en læge efter hoveduddannelsen kan opnå speciallægeanerkendelse, skal der ud over en godkendt introduktionsuddannelse foreligge en godkendt dokumentation af hoveduddannelsesforløbet. Dokumentationen skal foretages i logbog.net og består af følgende:
- Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser (specialespecifikke og generelle)
- Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse
- Attestation for gennemført forskningstræning
Opnåelse af speciallægeanerkendelse opnås efter ansøgning. Der henvises til Styrelsen for Patientsikkerhed's hjemmeside for yderligere detaljer vedr. dokumentation og attestation i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse.
Nyttige links
- Uddannelse af speciallæger (Sundhedsstyrelsen)
- Organisationen af lægevidenskabelige selskaber
- Logbog.net
- Ansøgning om speciallægeanerkendelse via logbog.net til Styrelsen for Patientsikkerhed
- De regionale videreuddannelsessekretariater: Nord, Syd og Øst
- DNKS
Uddannelsesforløb
Den uddannelsessøgende sikres en bredde i erfaringsgrundlaget gennem arbejde i forskellige afdelinger og afsnit i et på forhånd planlagt uddannelsesforløb. Denne sammensætning af forskellige afsnit/afdelinger danner det samlede uddannelsesforløb og er beskrevet i det samlede uddannelsesprogram. Der er et program for introduktionsuddannelsen og et for hvert hoveduddannelsesforløb.
Uddannelsesprogrammer
Målbeskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte uddannelsesprogrammer. Uddannelsesprogrammerne beskriver de specifikke mål, der skal opnås i de enkelte afsnit og afdelinger. Derudover beskriver programmerne, hvorledes den uddannelsessøgendes arbejde er tilrettelagt, og hvordan man sikrer bredde og volumen i erfaringen med forskellige patientkategorier og arbejdssituationer. Uddannelsesprogrammerne beskriver også forventningerne til den uddannelsessøgendes funktion som en del af medarbejderstaben. Endelig indeholder programmerne også en beskrivelse af forskellige aktiviteter i afdelingerne, f.eks. konferencer, undervisningssessioner, m.m. I introduktionsuddannelsen indeholder uddannelsesprogrammet også en detaljeret oplæringsplan eller introduktionsprogram for læger, der ikke har neurokirurgisk erfaring. I hoveduddannelsen koordineres uddannelsesprogrammerne for de enkelte afsnit og afdelinger, således at det sikres, at alle mål for uddannelsen opnås.
Introduktionsuddannelsen
Afdelingerne
Introduktionsuddannelsen i neurokirurgi består i Østdanmark af 1⁄2 års ansættelse på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og 1⁄2 års ansættelse ved Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup Hospital. Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet varetager al kraniekirurgi i Østdanmark og har indenfor visse neurokirurgiske områder landsfunktion som højt specialiseret hospital. På Rigshospitalet varetages også behandlingen af intraspinale tumorer, frakturbehandling i rygsøjlen og maligne rygsygdomme. Denne behandling varetages i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling. Ved Videncenter for Rygsygdomme varetages al behandling af degenerative rygsygdomme, herunder stabiliserende rygoperationer. Afdelingen har nært samarbejde mellem specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og neurokirurgi.
Formål
Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det neurokirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i neurokirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 50 % af patienterne i de neurokirurgiske afdelinger er akutte, oftest via henvisning fra anden hospitalsafdeling eller andet hospital. Målbeskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial diagnostik og behandling af akutte neurokirurgiske lidelser herunder operativ behandling af patienter med intrakraniale blødninger og patienter med kranietraume. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller.
Specialet neurokirurgi
Neurokirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme samt læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og perifere nerver hos voksne og børn, hvor kirurgisk indgreb er aktuelt. Hovedgrupperne omfatter:
- Degenerative rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt reumatiske degenerative forandringer
- Kræft og kræftlignende sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt rygsøjlen
- Sygdomme i nervesystemets vaskulære system: Kirurgiske sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem herunder spontane blødninger
- Basalganglielidelser: Kirurgisk korrektion eller modulering af bevægeforstyrrelser
- Neurotraumatologi, herunder kirurgisk og intensiv behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt hoved- og rygsøjleskader
- Medfødte nervesygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter
- Sygdomme i det perifere nervesystem f.eks. karpaltunnelsyndrom og perifere nerve/plexus tumorer og skader
- Infektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænering
Læringsmåde
Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, eller om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at målene kan nås, og uddannelsen kan godkendes. Der er tale om minimumskompetencer. Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i vagten og i ambulatoriet mens de operative færdigheder erhverves på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indøves i andre sammenhænge. Det er vigtigt, at lægen gør sig klart, hvad målet er for de forskellige områder og herefter gør sig konkrete overvejelser om, hvorledes de bedst kan nås. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på ”kompetencejagt.” Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved arbejdet i hverdagen bør lægen opsøge læringssituationen.. Det kan f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer af operationer, specielle ambulatoriefunktioner, den vanskelige samtale mm. Vejlederen vil være medansvarlig med at ”skaffe adgang” til disse ønskede læringsemner. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter ”læringsrummet” også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, undervisning, færdighedslaboratorium og selvstudium.
Definition af læringsmetoderne
Selvstudium
Den uddannelsessøgende – med eller uden hjælp fra andre – tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, tilegner sig viden og demonstrerer den gennem sine kliniske funktioner. Det drejer sig om læsning af faglitteratur, herunder neurokirurgiske tidsskrifter (”Neurosurgery”, ”Journal of Neurosurgery”, ”Acta Neurochirurgica”, ”British Journal of Neurosurgery”, m.fl.), lærebøger, websider, samt læringsvideoer.
Mesterlære
Tilegnelse af viden og færdigheder gennem fællesfunktion med erfaren læge (mester) under dialog og (optimalt) efterfølgende fælles refleksion.
Afdelingsundervisning
En intern organiseret undervisning i afdelingen. Retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer.
Kursus
I introduktionsuddannelsen indgår to obligatoriske generelle kurser hvis formål er at opnå kompetence indenfor pædagogik, ledelse, administration, samarbejde (http://sst.dk/generelle kurser). Kurserne udbydes af de regionale videreuddannelsesråd og omfatter:
- to dages kursus i Vejledning og pædagogik med fokus på vejledning i klinikken
- to dages kursus i Ledelse, Administration og Samarbejde (LAS-kursus). Kurset er det første af i alt tre kurser. Kurset i introduktionsuddannelsen har til formål at give kendskab til
sundhedsvæsenets opbygning Tilmelding til de generelle kurser vil fremgå af de 3 regionale uddannelsessekretariaters hjemmeside: http://generelle kurser.
Evalueringsmåde
Evaluering af kompetenceerhvervelsen foretages under dialog mellem lægen og vejlederen. Basis for dialogen er kompetenceniveauet som den præsenterer sig ved kompetencekort, gennemførte audits eller en 3600 evaluering. Når en kompetence er erhvervet attesterer vejlederen dette både i uddannelsesbogens dokumentationsdel og i dens attestdel.
Vejledersamtale
Er en samtale mellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Kan omhandle alle aspekter af uddannelsen og strukturerer den overfor angivne dialog. Der henvises i øvrigt til afsnittet om vejledning.
Struktureret observation i klinikken (SOK)
Observationen angår enkeltmål og struktureringen sikres via et (kompetence)kort. Kortet kan kun anvendes ved superviserede funktioner og supervisor angiver ved ”flueben” og underskrift, hvilken kompetencegrad, der er opnået. Underskriftsberettiget er den, der superviserer funktionen. Når kompetencemålet (angivet på kortet med fed □) er nået efter at kompetencen er trænet et antal gange, angiver vejleder med sin underskrift dette i nederste række på kortet.
Audit
En struktureret kvalitetsvurdering mod i forvejen opstillede kriterier af udførte funktioner, f.eks. journaloptagelse, operationsindikation (inkl. patientinformation).
360-graders evaluering
Indgår som evaluering af kompetencer indenfor ”samarbejder” ”kommunikator” og ”leder/administrator” og gennemføres ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Fordelen ved den er, at der samles struktureret information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlige overlæge, en specialeansvarlig overlæge, en vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, sekretær etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet, f.eks. en anæstesilæge, en røntgenlæge,. Metoden består i at lægen bedømmes af flere personer ud fra en rating skala, Bedømmerne skal have mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydelig mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse Bedømmelsen danner baggrund for vejledersamtaler, hvorunder lægens stærke og svage sider kan drøftes.
Delmålsevalueringer under introduktionsstillingen: 15 kompetencekort, 3 audits, 1 360 grader
Vejledning
Generelt
Vejledning og evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ”Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse” http://sst.dk/vejledning. Indeholdt i
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ”Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse” er funktionsbeskrivelsen af vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge. Introduktionslægen og vejlederen udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan (individuel uddannelsesplan). Den individuelle uddannelsesplan tager udgangspunkt i det regionale uddannelsesprogram, idet der fokuseres på 1) Evt. manglende kompetencer fra Basisuddannelsen, 2) Merit for allerede erhvervede kompetencer og 3) Områder med særligt fokus udover uddannelsesprogrammet. Endvidere indeholder uddannelsesplanen en beskrivelse af vejen til at korrigere 1) og til at nå 3). Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Til evaluering, korrektion og indsatsfokus afholdes en række møder mellem vejleder og introduktionslægen.
Obligatoriske
Introduktionssamtalen: Skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen. Her udfærdiges den individuelle uddannelsesplan og uddannelsesbogen gennemgås. Faglige profil: Den faglige profil beskriver de kriterier, som anvendes i udvælgelsen af den uddannelsessøgende læges potentiale og egnethed til at gennemgå en neurokirurgisk speciallægeuddannelse. Til udvælgelsen anvendes et vurderingsskema, som anfører de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen. Vurderingsskemaet er forankret i den neurokirurgiske målbeskrivelse. Den faglige profil vil samtidig danne baggrund for indholdet i en obligatorisk struktureret ansættelsessamtale, som afholdes mellem den uddannelsessøgende læge og ansættelsesudvalget for neurokirurgi. Slutevalueringssamtale: Under sidste måned af ansættelsen. Her gennemgås og attesteres de resterende kompetencer, audits, erfaringsomfanget mm. før udfærdigelse af uddannelsens slutdokument (CS bilaget) og attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelse http://sst.dk/attest. Ved behov deltager den uddannelsesansvarlige overlæge i en eller flere af møderne. Introduktionslægen og vejleder mødes i øvrigt ved behov. Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse/orientering hos den uddannelsesansvarlige overlæge.
Utilfredsstillende uddannelsesforløb
Den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages senest efter seks måneders ansættelse. I øvrigt følges regelsættet som angivet af Sundhedsstyrelsen http://sst.dk/kompetencevurdering.
Evaluering af den lægelige videreuddannelse
I henhold til ”Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse” http://sst.dk/vejledning, skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingerne har givet. Dette sker ved samtalen, på skemaform (pointgivning) og i prosaform. Skemaet og prosaen distribueres i henhold til regionalt instruks. Evalueringen bruges til løbende justering af uddannelsen ved den uddannelsesansvarlige overlæge. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingerne gennem inspektorbesøg og rapport. Der henvises til http://www.sst.dk/inspektorordning.
Matrix vedr. mål, læring og evaluering
Matrixen angiver målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 lægeroller. De skraverede mål og evalueringer udgør den faglige profil og angiver de kompetencer der som et minimum skal være opnået og evalueret efter senest 9 måneders ansættelse efter påbegyndelse af introduktionsuddannelsen (se side 7). Den angivne evalueringsform (vejledersamtale, kompetencekort, audit, kursusevaluering, 3600) fremstår detaljeret i uddannelsesbogen. I den er også listet antal operationer (og art) udført superviseret under ansættelsen. Dette angiver lægens erfaringsniveau og den enkelte operative kompetence kan først godkendes, når den matcher de af DNKS angivne krav.
Efter endt introduktionsuddannelse skal lægen kunne
| Lægerolle | Konkretisering af mål |
| 1. Medicinsk ekspert: | Kranietraume, SAH, ICH, TIC, Hydrocephalus, SDH, kolumnafraktur, LP, Ventrikulostomi, cranial adgange, VPS, lumbale adgange, glukokortikoid, trombose/hæmostase, antibiotika, hjernedødsdiagnose |
| 2. Kommunikator | Journalskrivning, undervisning |
| 3. Samarbejder: | Teamfunktion, vagtfunktion |
| 4. Administrator: | Arbejdsudførelse og -planlægning |
| 5. Sundhedsfremmer: | Patientkommunikation |
| 6. Akademiker: | Litteratursøgning, evidensbasis, undervisningskonference |
| 7. Professionel: | Arbejdsfunktion, patientkommunikation |
Uddannelsesplaner
Individuelle uddannelsesplaner er et redskab til at systematisere og effektivisere kompetenceudvikling i relation til den enkelte uddannelsessøgendes behov og interesse. Uddannelsesplanen afstemmes med afdelingens uddannelsesprogram og de mål, som den uddannelsessøgende skal opnå i aktuelle afsnit/afdeling. Der kan evt. være noget man mangler fra tidligere ophold eller en speciel interesse man har. Uddannelsesplaner skal afstemmes med afdelingens muligheder og ressourcer. Det er vigtigt at få afstemt den uddannelsessøgendes og afdelingens forventninger til hvad der kan/skal opnås i det enkelte afsnit/afdeling ved introduktionssamtalen. I introduktionssamtalen skal den uddannelsessøgendes eget ansvar for uddannelsen pointeres. Uddannelsesplaner hjælper til at fokusere den uddannelsessøgendes ansvar for egen læring og anvendes på alle niveauer af lægeuddannelsen, inkl. den kontinuerlige efteruddannelse. Formålet er at sætte den uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed til at imødekomme egne læringsbehov og interesser. Ved brug af uddannelsesplaner lærer den uddannelsessøgende at anvende en systematik, der sikrer læring og dokumentation af det lærte.
Udfordringer ved brugen af uddannelsesplanen
En væsentlig udfordring ved brugen af uddannelsesplaner er, at læger ikke er vant til at formulere læringsbehov og mål og konkretisere metoder til opnåelse af mål. Det kan derfor være svært at sætte ord på læringsbehov, mål og metoder. En anden udfordring er, at det at identificere og formulere læringsbehov kan opfattes som angivelse af huller i viden, færdigheder eller praktisk formåen. Nogle betragter det at vise utilstrækkelighed som tegn på svaghed eller usikkerhed. Processen kan derfor i starten opfattes som meget udfordrende. Endelig kan det være en udfordring, at den uddannelsessøgende skal påtage sig ansvaret for at engagere sig i processen og varetage de aftalte aktiviteter for at lære. Den uddannelsessøgende skal indsamle dokumentation for læring. Det kan være svært, hvis man er vant til en meget lærerstyret undervisning i form af katedrale lektioner, studier og kurser.
Hovedvejlederen har en vigtig funktion
Hovedvejlederen er en person, som følger den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling gennem et helt afsnit/afdeling. Dette kan være den uddannelsesansvarlige overlæge eller en af ham udpeget person. Det er hovedvejlederens opgave, at sikre sig, at den uddannelsessøgende får muligheder for at opnå de specificerede mål, og at det er muligt for den uddannelsessøgende at få de opnåede kompetencer vurderet. Det vil ikke nødvendigvis være hovedvejlederen, som foretager den kliniske oplæring eller kompetencevurderingerne. Det kan være andre kolleger i afdelingen jf. daglig klinisk vejleders opgaver. Men hovedvejlederen skal sikre, at oplæringen og kompetencevurderingen finder sted, informerer og diskuterer det med de personer, som skal varetage disse opgaver. Netop på grund af de udfordringer, der er ved at anvende uddannelsesplaner, har hovedvejlederen en særlig funktion. For det første skal hovedvejlederen hjælpe den uddannelsessøgende til at forstå de enkelte dele af uddannelsesplanen og processen i udarbejdelse af uddannelsesplanen. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at arbejde sig systematisk igennem de enkelte punkter og få klare beskrivelser og afrunding af hver del. Man kan foreslå den uddannelsessøgende, at han/hun kontinuerligt noterer situationer og emner, der i fremtiden kan blive relevante at tage med i en uddannelsesplan. Hovedvejlederens opfølgning på uddannelsesplanen og gennemgang af den uddannelsessøgende uddannelsesplan og rapport over læring har af stor betydning for udbyttet. Hovedvejlederen skal hjælpe den uddannelsessøgende med at overholde deadlines og tids-/handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Uddannelsesplaner kan uploades i www.logbog.net, som hovedvejleder og uddannelsesansvarlige overlæge har adgang til. Hovedvejlederen skal skabe en understøttende og tryg atmosfære specielt ved emner, som opfattes som personligt eller professionelt risikofyldt område. Ved start i et nyt uddannelseselement gennemgås hvilke uddannelsesmål, der er opnået og hvilke der skal fokuseres på – heri indgår gennemgang af den uddannelsessøgendes logbog og portefølje.
Om kompetencevurdering
Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, som er tidsmæssigt fordelt over hele uddannelsesforløbet. Kompetencevurderingerne, der foretages i løbet af uddannelsen, danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb.
Formålet med kompetencevurdering er
- At sikre kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen
- At sikre god anæstesiologisk praksis
- At give den uddannelsessøgende viden om, hvad han/hun kan og dermed selvtillid
- At sikre, at minimumkravene til kompetencerne er opfyldt
- At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen
- At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet
Kompetencevurdering i praksis
De kliniske kompetencevurderinger De enkelte kompetencevurderinger foretages ved brug af de i målbeskrivelsen beskrevne evalueringsmetoder.
I introduktionsuddannelsen foregår det for de fleste kompetencevurderinger ved, at en ældre kollega, der er kvalificeret som vejleder, observerer den uddannelsessøgende udføre en procedure, og vejlederen registrerer kvaliteten i udførelsen på de punkter, som kompetencekortet anfører. Derudover stilles de spørgsmål, som findes på kortet, og kvaliteten af svaret registreres. Kun hvis alle punkter kan besvares med et ’Ja’, kan kompetencen godkendes og kortet underskrives.
Den uddannelsessøgende har initiativet Det er den uddannelsessøgende, der tager initiativet til en kompetencevurdering. Det er vigtigt at gøre den uddannelsessøgende opmærksom på dette allerede ved introduktionssamtalen. Nogle uddannelsessøgende er lidt tilbageholdende og skal måske opfordres. Hold derfor øje med, at alle uddannelsessøgende gennemgår de kompetencevurderinger, de skal, på de rette tidspunkter. Andre uddannelsessøgende er måske lidt for ivrige og ikke helt klar. Spørg dem evt., om de har forberedt sig i passende omfang inden kompetencevurdering.
Kompetencevurderingen er en test Kompetencevurderingen er en ’test’ og skal udføres i én seance. Begge parter, vejlederen og den uddannelsessøgende, skal derfor være enige om, at nu gælder det. Det er ikke meningen, at man skal dele den op i f.eks. en praktisk og teoretisk del og gennemføre den ved forskellige lejligheder. Kompetencevurderingen bør ikke tage lang tid. Man skal udelukkende tage stilling til, om den uddannelsessøgende nu kan eller ikke kan, og ikke ’hjælpe/undervise’ den uddannelsessøgende undervejs.
Kompetencevurdering skal ske på basis af oplæring og evt. undervisning I forbindelse med kompetencevurderingen skal de faglige aspekter, som er anført på kortet diskuteres. Det er ikke meningen, at man ved kompetencevurderingen skal undervise eller lære den uddannelsessøgende op. Det skal have fundet sted inden. Kompetencekortene er gode som grundlag for læring. Emnerne og niveau er beskrevet.
Vurdering af de skriftlige opgaver Vurdering af de skriftlige opgaver foretages af hovedvejlederen selv eller en anden person, som afdelingen har udpeget til denne funktion. Også her skal den uddannelsessøgende sige til, når vurderingen skal gælde som kompetencevurdering. Den uddannelsessøgende kan med fordel diskutere opgaven med vejlederen inden han/hun begynder litteratursøgning mm. og undervejs hente råd og vejledning og feedback på det, der er lavet. Men på et eller andet tidspunkt skal man blive enige om, at nu foretages den endelige vurdering. Opgaven bør gennemgås sammen med den uddannelsessøgende, idet dialogen er meget vigtig i denne vurdering. Det kan anbefales, at 2 vejledere vurderer den skriftlige opgave og derefter diskuterer kvaliteten af opgaven.
Vær omhyggelig med bedømmelsen Det er vigtigt, at være omhyggelig, når man udfører en kompetencevurdering. Dømmer man en uddannelsessøgende for blidt, vil det give falsk tryghed for den uddannelsessøgende og andre, der forlader sig på, at kompetencen er godkendt. Der er en tendens til, at vejlederne er for blide i deres bedømmelse. Dømmer man på den anden side en uddannelsessøgende for hårdt, vil det være uretfærdigt, og det kan føre til uhensigtsmæssig forlængelse af uddannelsestiden og spild af menneskelige ressourcer og tid. De uddannelsesøgende ønsker generelt, at der stilles krav til dem i forbindelse med en kompetencevurdering. Oplæring og undervisning skal være beskrevet i afdelingens uddannelsesprogram. De specifikke mål for kompetencer og de forskellige kompetencevurderinger kan udmærket danne baggrund for tilrettelæggelse af afdelingens undervisning.
Vær forberedt De personer, som skal foretage kompetencevurdering, kan med fordel forberede sig én gang for alle. Inden man står som vejleder, skal man have gjort sig klart, hvad man vil godkende som korrekt udførelse af en procedure og hvilke svar man forventer på de spørgsmål, som findes i kompetencekortene. Man kan evt. diskutere det med andre kolleger i afdelingen, som også foretager kompetencevurderinger, og nå til en form for konsensus, så de uddannelsessøgende bliver bedømt på de samme præmisser. I tvivlstilfælde kan man henvende sig til regionens specialespecifikke følgegruppe/råd eller den postgraduate kliniske lektor (se under de enkelte regioner, hvor der kan hentes assistance). Vurdering af skriftlige opgaver kan være uvant for mange. For at blive fortrolig med instrumentet og blive bedre til at vejlede andre kan man, f.eks. i vejledergruppen diskutere vanskeligheder, faldgruber, m.m. Man skal holde sig for øje, at det er uddannelsessøgende man bedømmer, ikke færdiguddannede speciallæger, og at det er et minimumskrav, der skal være opfyldt. Dette skal man være særlig opmærksom på, hvis man skal vurdere en uddannelsessøgende inden for det område, hvor man selv har særlig ekspertise eller interesse.
Godkendelse af uddannelsesforløbet
I introduktionsuddannelsen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der godkender forløbet. I hoveduddannelsen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal sikre at den uddannelsessøgende har opnået de forventede kompetencer og erfaring, der er planlagt til det pågældende afsnit/afdeling. Den uddannelsesansvarlige overlæge i det sidste afsnit/afdeling har det finale ansvar for at alle kompetencer er opnået. Såfremt en uddannelsessøgende af forskellige grunde ikke opnår de forventede kompetencer i et afsnit/afdeling, skal der sammen med den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge være udarbejdet en af alle godkendt plan for, hvordan disse kompetencer skal opnås.
Såfremt der vil være problemer med dette, kontaktes det regionale sekretariat og den postgraduate lektor så tidligt i forløbet som muligt. Alle mål i målbeskrivelsen skal være opfyldt for at få uddannelsen godkendt. Dertil kommer, at erfaringsregistreringen skal demonstrere, at den uddannelsessøgende har fået behørig erfaring med anæstesier og procedurer som beskrevet i målene. Alle mål i målbeskrivelsen skal vurderes og godkendes i henhold til de vurderingsmetoder, der er anført i målbeskrivelsen. De skal attesteres i www.logbog.net Vurdering af om de generelle kompetencer er opnået, er specielt i hoveduddannelsen en udfordring. Vurderingen foretages på baggrund af en kvalitativ bedømmelse af de foreliggende generelle vurderinger fra de enkelte elementer. Det er ikke et gennemsnit af alle vurderinger. F.eks. kan en uddannelsessøgende have dårlige vurderinger i starten og efterhånden rette op på forholdene og demonstrere forbedringer. Her vil man så lægge vægten på de sidste vurderinger. Det er også muligt, at stort set alle uddannelsessøgende bliver bedømt dårligt i et bestemt afsnit. I så fald må den postgraduate kliniske lektor se på forholdene i pågældende afsnit. Det er vigtigt, at den postgraduate kliniske lektor løbende holdes orienteret om de generelle vurderinger, således at behørige tiltag kan sættes ind i tide (her vil der være forskel inden for de tre regioner).
Om Cusumskoring og erfaringsregistrering
Den uddannelsessøgende skal føre Cusumskoring og registrere deres erfaring undervejs i uddannelsesforløbet. Der findes en elektronisk database til dette formål og en dertilhørende vejledning. Databaser til Cusumskoring kan hentes på hjemmesiden http://www.dasaim.dk/uddannelsesudvalget/introduktionsuddannelse/
Cusumskoring Introduktionslægen skal føre Cusumskoring for fire procedurer: Spinal, Epidural, CVK og A-kanyle. Cucumskoringen føres allerede fra første gang den uddannelsessøgende forsøger sig med proceduren. For tre af disse procedurer, spinal, epidural og CVK, findes også et kompetencekort. Når den uddannelsessøgende har fået godkendt kompetencen for en af disse tre procedurer kan man vælge at nulstille Cusumskoringen og derefter fortsætte i hele uddannelsesforløbet. Cusumskoringen skal gennemgås ved vejledersamtalerne i introduktionsuddannelsen. Ved disse møder skal det bl.a. diskuteres, om der er behov for yderligere instruktion.
Erfaringsregistrering Det er vigtigt, at vejlederen allerede fra starten af uddannelsen gør den uddannelsessøgende opmærksom på, at der skal føres erfaringsregistrering. Ved vejledersamtalerne diskuteres erfaringen og vejlederen skal specielt være opmærksom på, om den uddannelsessøgende får bredde og dybde i sin erfaring. Dvs. får den uddannelsessøgende erfaring med de forskellige typer af anæstesier eller procedurer, som målene for uddannelsen foreskriver, eller er erfaringen på vej til at blive ensidig eller for snæver. Den uddannelsessøgende vælger i princippet selv, hvilke anæstesiologiske ydelser, der skal registreres. Det vil være hensigtsmæssigt, at registrere erfaringer, som er typiske f.eks. med hensyn til kirurgi, særlige patientkarakteristika/sygdomme, særlige procedurer, m.m. Man skal være kritisk med hensyn til, hvilke erfaringer, man registrerer, da det ikke er hensigtsmæssigt at registrere alt. Det vil blive for omfattende og indebærer risiko for, at det vigtige drukner i mængden. Målene for opnået erfaring under uddannelsen kan bruges som vejledning. Der er ingen specifikke mål for omfang af erfaring. Dette vil afhænge af vejlederens skøn og erfaring med uddannelsen i afdelingen.
Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
I de fleste tilfælde vil der ikke være nogen problemer med kompetencevurdering og de fleste uddannelsessøgende vil bestå uden vanskeligheder. Men der vil i sjældne tilfælde være situationer, hvor man ikke kan godkende en kompetence og ikke kan godkende uddannelsesforløbet.
Hvis man ikke kan godkende en kompetence Hvis man ikke kan godkende en kompetence, skal den uddannelsessøgende måske øve sig lidt mere. Kompetencekortet kan bl.a. bruges til at identificere de områder, der kræver en ekstra indsats. Den uddannelsessøgende skal gøres opmærksom på dette og anvises veje til forbedring, have instruktion og vejledning. Efter dette prøver vedkommende igen. Der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange gange man må stille op til en kompetencevurdering. Men lykkes det ikke at godkende kompetencen 3. gang, er der noget galt og den uddannelsesansvarlige overlæge skal involveres.
Mulige årsager til, at kompetencen ikke kan godkendes En mulighed er, at den uddannelsessøgende er uretfærdigt bedømt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at man ved 3. forsøg har en anden person til at bedømme kompetencen, evt. at man er to om det. Hvis man stadig er i tvivl, skal den uddannelsesansvarlige overlæge inddrages. En anden mulighed er, at den uddannelsessøgende ikke kan opnå den pågældende kompetence, selv efter flere forsøg og efter behørig oplæring. Igen er det den uddannelsesansvarlige overlæge, der skal tage sig af sagen.
Håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Der findes forskellige procedurer vedr. håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb rundt om i landet. Prævalensen af problematiske uddannelsessøgende ligger på ca. 5-10 % i internationale studier og 95 % af alle afdelinger vil før eller siden stifte bekendtskab med fænomenet. Tilsvarende tal findes ikke i Danmark, men er formentlig på samme niveau.. De fleste steder gælder de sædvanlige regler og procedurer, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121159 Typisk vil proceduren være, at den uddannelsesansvarlige overlæge i samråd med den ledende overlæge tager stilling til det fortsatte uddannelsesforløb. Den postgraduate kliniske lektor bør informeres/inddrages så tidligt. I hoveduddannelsen i anæstesiologi skal den postgraduate kliniske lektor involveres, da han/hun i samarbejde med det regionale sekretariat har overblikket over hele forløbet og over muligheder for forlængelse eller alternative muligheder. Det er vigtigt, at tage fat om problemet tidligt. Det øger muligheden for at gøre noget ved det og undgå unødig forlængelse af uddannelsesforløbet eller unødig belastning af de personer, som er involveret. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende får en fair behandling og at tillidsmandssystemet involveres tidligt.
Forskningstræning
Forskningstræningsmodulet består af en teoretisk del på 10 dage og en praktisk del på 10 dage. Anæstesiologi afholder specialespecifikke kurser. Disse er forskelligt opbygget i de tre regioner og den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge må holde sig orienteret via de specialespecifikke uddannelsesråd.
Evaluering af uddannelsen
Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet Evaluering af uddannelsen og uddannelsesstedet foretages på www.evaluer.dk af den uddannelsessøgende efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og de lokale regioner. I hoveduddannelsen er det vigtig, at den postgraduate kliniske lektor kontinuerligt indhenter oplysninger om kvaliteten i afdelingernes uddannelse via www.evaluer.dk
Links
- Sundhedsstyrelsens vejledninger
- Faglig profil (laegeuddannelsen.dk)
- Vurderingsskema
- Kursus og Forskningstræning
- Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Neurokirurgi
- Uddannelsesbog for introduktionsstilling i neurokirurgi
- Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i neurokirurgi
- Uddannelsesbog for hoveduddannelsen i Neurokirurgi
- Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS)
- Specialevejledning
