Lumbal spinalstenose

Fra Rygsygdom.dk
Version fra 3. jan 2011, 14:16 af Admin (diskussion | bidrag) Admin (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '=Behandling/udredning i almen praksis:= ==Diagnose== Stilles klinisk/annamnestisk ved oplysning om smerte i et eller begge ben under gang samt ofte i opretstående stilling.Der…')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Behandling/udredning i almen praksis:

Diagnose

Stilles klinisk/annamnestisk ved oplysning om smerte i et eller begge ben under gang samt ofte i opretstående stilling.Der bør være typisk kyfoseringslettelse v. foroverbøjning/siddende stilling. Gangdistancen før tvungent stop bør være aftagende gennem længere tid, mdr.-år (pseudoclaudicatio). Neurologiske udfald kan forekomme og evt. være progredierende under gang. Sphinctersymptomer er sjældne.

Differentialdiagnoser

Vigtigste er arteriosclerose, neurologiske sygdomme afficerende højereliggende neuroner, svære myoser i lænd og glut.regioner, og i nogle tilfælde hofte/knæ-artrose. Neurologisk vurdering ved mistanke om neurologisk sygdom (ex. Spasticitet, ataxi og hyperrefleksi Perifer blodtryksmåling ved manglende fodpulse.

Konservativ behandling

Ca. 40% af patienterne bedres spontant inden for 1-1,5 år. Træning m. ekstensionsøvelser. Svømning kan evt. forsøges. Medikamentel behandling: NSAID, paracetamol og evt tramadol kan forsøges. Ved tvivl om diagnosen evt. henvendelse til prakt. reumatolog eller neurolog.

Forundersøgelse inden henvisning: Evt. us før henvisning (ved mistanke om anden årsag end spinalstenose): Rtg. af col.lumb.+bækken kun ved mistanke om evt. anden årsag (tumorer, sammenfald) Blodprøver m. hgb, leukocytter, ASAT, basiske fosfataser og CRP ved mistanke om malignitet eller infekt.

Henvisningsvejledning: Elektiv henvisning: Patienter med et længere forløb, hvor gangdistancen før stop er faldende ned mod 100-200m, og hvor især vaskulær genese er udelukket. Patienter med begyndende lettere kraftnedsættelse (ikke føleforstyrrelser alene) evt. med forværring under gang. Gangdistancen er her ikke afgørende.

Akut henvisning: Patienter m. akutte (inden for 1 uge) opståede svære pareser i UE i et forløb med tegn på spinalstenose samt betydende spinctersymptomer skal vurderes akut.

Henvendelse i dagtid ml. kl 8-13 Reumatologisk Klinik, vagthavende læge, tlf.: 48 29 69 12

Uden for dette tidsrum: Neurologisk Afdeling, Hillerød, vagthavende læge, tlf: 48 29 59 78 Behandling på sygehus: Præoperativ Billeddiagnostisk undersøgelse Stående funktionsmyelografi m. suppl. Ct-scanning er standard. MR-scanning m. MR-myelografi foretages af og til ved vanskelighed med at få gennemført førstnævnte."

Operation : Udføres af ortopædkirurg og består i dekompression på de ud fra det kliniske billede mest relevante snævre niveauer. Indlæggelsen foregår i Reumatologisk Klinik`s sengeafd. Indlæggelsestid er normalt 5-10 dage. Hos yngre patienter (<70år) kan der være indikation for supplerende spondylodese uden implantat. Ved instabilitet foretages dese m. implantat.

Efterbehandling: Efter Udskrivelsen: Afhængig af patientens kooperationsevne tilbydes et selvtræningsprogram, rygskole eller i enkelte tilfælde bassintræning på lokalt sygehus. Der er ingen dokumenteret effekt af postoperativ optræning. Kontrol i amb. efter 3 mdr.

Operationseffekt: Det skønnes at mellem 60-80 % af patienterne oplever en vis bedring af bensmerterne og dermed gangdistancen i en periode på mellem ½ og indtil adskillige år. Reoperationer forekommer lige så vel som senere spondylodeseoperationer på grund af instabilitet. Der er ingen international konsensus om hvem, der kan opereres og heller ikke effekten.

Status: Der ses ca. 300 patienter/år i Alm.Amb. med denne diagnose, heraf myelograferes ca 100 og ca 100 opereres.

Relevant litteratur: Cochrane: Surgery for degenerative lumbar spondylosis 1998 og 2001,Gibson,Waddell and Grant.

HS: Sundhedsfagligt råd for Reumatologi: Konservativ behandling af lumbal spinalstenose, afgrænsning, operationsindikation og eventuelt grundlag for en særlig ikke-kirurgisk indsats. Ved Torben Høiland Hansen, klinisk assistent, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, marts 2001.