Rygundersøgelsen

Columna lumbalis

Klinisk undersøgelse ved lænde- og bensmerter. Den kliniske undersøgelse omfatter sygehistorie og rygundersøgelse med fokuseret neurologisk undersøgelse samt anden relevant organrelateret objektiv undersøgelse.

Sygehistorien omfatter:

• Smertevarighed
• Smertelokalisation
• Smerteintensitet
• Forbrug af analgetika
• Ændring i funktionsniveau, herunder ændring af jobfunktioner
• Ved mistanke om nerverodspåvirkning udspørges om føleforstyrrelser, pareser og sphincterforstyrrelser.
• Med henblik på at vurdere risikoen for et langvarigt forløb skal man endvidere være særlig opmærksom på problemer

relateret til job og arbejdsplads, på sociale forhold samt på psykologiske og psykiatriske problemstillinger, herunder stress, angst og depression.

Inspektion

• Almentilstand
• Holdning
• Asymmetri af muskler
• Afværgeskoliose

Bevægetest

• Foroverbøjning
• Bagoverbøjning
• Sidebøjning

Perkussionstest

• På processus spinosi i det aktuelle område af lænderyggen

Fokuseret neurologisk undersøgelse

• Motorik: Hæl- og tågang samt knæbøjning. Vurdering af kraft og tonus
• Sensibilitet inkl. vibrationssans
• Reflekser: patellar-, akilles- og mediale hasereflekser, Plantarrespons
• Nervestræktest: Lasègue (strakt benløft), krydset Lasègue, Bragard, femoralisstræk

Bevægeapparat

• Indadrotation i hofteled

UE

• Fodpuls

Sfinkterforhold

• Rektaleksploration ved mistanke om cauda equina-syndrom

Gruppeinddeling

På baggrund af sygehistorie og den kliniske undersøgelse inddeles patienterne i følgende grupper. Hos ganske få patienter med lændesmerter er smerten udtryk for en forskudt smerte fra et indre organ, og udredning og behandling må rette sig mod den primære lidelse.

Gruppe 1

Patienter med uspecifikke eller degenerative lændesmerter. Patienter med upåvirket almentilstand med smerteudbredning lumbosakralt, glutealt og femoralt.

Gruppe 2

Patienter med nerverodspåvirkning. Patienter med radikulær smerteudstråling, eventuelt ledsaget af dermatomale føleforstyrrelser, refleksudfald, parese eller positiv strakt benløft test. Patienter med gangrelaterede gener fra benene i form af smerter, træthed eller føleforstyrrelser i benene, der svinder i hvile, ved foroverbøjning af lænderygsøjlen, og hvor vaskulær årsag er usandsynlig.

Gruppe 3

Patienter med specifik eller alvorlig fokal patologi. Patienter med påvirket almentilstand med natlig smerte, ingen hvilelindring, tidligere malign sygdom, prednisolonbehandling, feber eller vægttab, hvor der er mistanke om osteoporotisk sammenfald, spondylartropati, infektiøs spondylitis eller metastaser.

Udredningsprogram

Billeddiagnostik

• Røntgenundersøgelse og MR-scanning er de vigtigste billeddiagnostiske undersøgelser.
• For patienter med uspecifikke eller degenerative lændesmerter kan man overveje røntgen og/eller MR-scanning ved fortsatte, funktionshæmmende og uafklarede smerter efter 8 uger.
• For patienter med nerverodspåvirkning vil man anbefale MR-scanning af lænderygsøjlen ved forsatte, funktionshæmmende smerter efter 4 uger – eventuelt tidligere ved uacceptable smerter, der kan begrunde fremskyndet operation.