Indholdsfortegnelse

Nervus axillaris læsion

mononeuropati

N. axillaris kommer fra den øvre bagre del af plexus brachialis, som indeholder nervetråde fra de cervikale rødder C5 og C6

Passage og forgrening: Nerven løber i fasciculus posterior plexus brachialis nedover forfladen af skapula. I axillen løber n. axillaris fra fasciklen og bagom collum chirurgicum på humerus. N. axillaris deler sig i en medial gren som innerverer m. teres minor, en lateral gren som innerverer m. deltoideus samt en sensorisk gren som forsyner huden proximalt og lateralt på overarmen.

Sensoriske fibre: Følesans fra skulderleddet samt huden over nedre del af deltoideusmusklen

Nerveskade: N. axillaris er eksponeret for kompression og skade, hvor den passerer fra forsiden af skapula og rundt om collum chirurgicum

Ved en nerveskade har pt. problemer med at elevere armen fortil samt abducere armen (deltoideus).

Undersøgelserne afdækker svækket abduktion (m. deltoideus) og udadrotation i skulderleddet (m. teres minor)
Sensibilitetstab kan ses i et område over den laterale del af skulderen
Senere i forløbet ses atrofi af m. deltoideus

Sædvanligvis god

rotator cuff læsion: Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter. Der forekommer ofte natlige hvilesmerter. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal. Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten henvises til ortopædkirurgisk speciallæge. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger). Røntgenundersøgelse: bør udføres for at udelukke fraktur, som er den vigtigste differentialdiagnose. Ultralydsscanning: kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcufflæsion, men ved oplagt mistanke om rotatorcufflæsion bør henvisning til ortopædkirurg ikke afvente dette. MR-scanning: er et alternativ til ultralydsscanning, men ikke bedre end denne til diagnosticering af cuff læsioner.

Neurofysiologisk undersøgelse kan være aktuel, men ikke før der er gået mindst 3 uger. Undersøgelsen kan være nyttig differentialdiagnostisk til at skelne mellem skade på n. axillaris, C5, C6 og plexus brachialis
MR-undersøgelse kan være indiceret ved uklar diagnose eller langsom remission