Komplikationer til rygkirurgi

Kirurgiske indgreb på VR

Columna cervikalis

Indgreb på halsrygraden anvendes for at bedre symptomerne ved radikulopati eller myelopati

• ACIF (Anterior Cervical Interbody Fusion): anterior adgang lateralt på halsen (Clowards operation), ved dette indgreb foretages en udtømning af hele diskus indtil man har kontakt til durasækken, efterfølgende frilægges nerveroden og der indsættes en cage diskusrummet. I nogle tilfælde suppleres med en skinne. Evt. foretages corporectomi med indsættelse af ekspanderbar cage (ADD+)

• Cervikal laminektomi: posterior adgang med patienten i bugleje, hovedet er evt. fikseret i 4-punkt, anvendes ved spinalstenose over flere højder med myelopati. Der er ofte tale om en omfattende muskulær frilægning og ofte med en del peroperativ blødning.

• Foraminotomi (Frykholms operation): Posterior adgang men selve rygmarven frilægges ikke, anvendes ved monoradikulopati hvor rodtrykket er lateralt beliggende. .

Columna lumbalis

De stivgørende operationer sker med pedikelskruer, stave og cages

• ALIF (Anterior Lumbar Intercorporal Fusion): Anterior adgang via en retroperitoneal adgang til hvirvelsøjlens forflade, diskus udrømmes og der indsættes en cage med skruefiksation (Synfix)

• Lateral adgang: pt. lejres i sideleje og diskus udrømmes fra lateral siden via retroperitoneal adgang, herefter indsættes en cage. Ved lav thorakal eller høj lumbal adgang er der risiko for pneumothorax. Dette opdages som regel peroperativt og der anlægges pleuradræn. Ved dyspnø skal der bestilles akut røntgen af thorax. Ved pneumothorax skal vagthavende kirurgi kontaktes og evt. anæstesien ved mistanke om trykpneumothorax.

• Posterior adgang via laminektomi evt. med desekirurgi: hele durasækken (som indeholder cauda equina) blottes - et stort hæmatom vil give et akut cauda equina syndrom

• Partiel hemilaminektomi: posterior adgang med prolapsfjernelse eller rodfrilægning:

Naropin

Ved afslutningen af de bagre lumbale indgreb anlægges evt. lokalbedøvelse med 20-40 ml af stoffet Naropin (ropivacaine) over og under muskelfascien. Noget af bedøvelsen kan løbe ned til durasækken og give en midlertidig "epidural anæstesi" med lammelse i ben. Halvveringstiden er ca. 6 timer, så hvis der ikke er sket en markant bedring af den motoriske funktion i løbet af 6 timer efter blokaden anbefales akut CT skanning for at udelukke hæmatom. Hellere een CT-skanning for meget end een for lidt. Lad tvivlen komme patienten til gode.

Komplikationer

De første timer efter en operation observeres patienterne på opvågningen. Rygkirurgisk bagvagt tilser patienterne i den postoperative fase, men forvagten kan alligevel blive involveret.

Blødning

Modvirkes ved anlæggelse af sugedræn ved operationens afslutning. Aftal med vagthavende kirurg om der skal foretages akut MR-skanning og reoperation.

• Perioperativt
• Postoperativt herunder sårhæmatom.

• • Ved ACIF kan et sårhæmatom vokse hurtigt på halsen og kræve akut intervention. Pt. oplever kvælningsfornemmelse, vejrtrækningsproblemer (dyspnø) - tilstanden kan blive livstruende. Kom omgående hvis du bliver kaldt. Kontakt straks vagthavende rygkirurg og anæstesien. Det haster med at få hæmatomet ud.
  • Ved cervikal laminektomi kan hæmatomet trykke på rygmarven og dermed true førligheden. Kontakt straks kirurg og anæstesi.
  • Ved lumbal laminektomi (herunder desekirurgi) kan hæmatomet trykke på cauda equina og give benparese/paralyse og påvirket sfinkterfunktion. Kontakt vagthavende mhp. evt. MR-skanning
  • Ved ALIF skabes kontakt til store kar, ved livlig produktion i dræn eller faldende blodtryk må blødning mistænkes. Monitorer BT/puls, mål Hgb og kontakt kirurg.

Infektioner

• Sårinfektion
• Spondylodiscit
• Pneumoni
• Urinvejsinfektion

Nerveskade

• Rodlæsion: kan resultere i flere radikulære smerter, brændende-konstante neuropatiske smerter eller evt. nyopstået parese
• Medullær læsion: ses udelukkende ved de cervikale indgreb, kan resultere i et tværsnitslignende billede - partielt eller komplet
• Recurrens parese med hæshed: ses udelukkende efter ACIF

Durarift

Ved lumbale indgreb, ses hos 5-10%. Durariften bliver syet/limet under operationen, men i visse tilfælde anbefales sengeleje i 1-2 døgn efter operationen. Såfremt der fortsat er liquorsivning vil pt. typisk udvikle hovedpine i stående/siddende stilling - mens symptomerne aftager i liggende stilling (ligner "postspinal" hovedpine).

DVT

Alle pt. opstarter profylaktisk behandling med Innohep men der kan alligevel udvikles DVT evt. lungemboli. Begge tilstande kræver behandling.

Fremgangsmåde

• Du bliver kaldt til opvågningen - få afklaret om sagen haster eller kan vente, lad evt. tvivl komme pt. til gode. Hvis sagen haster skal du komme straks - alle andre opgaver må vente.
• Vurder straks ABC - Er der frie luftveje? Er blodtrykket passende? Er der vejrtrækningsproblemer skal du straks kontakte kirurgen og anæstesien. Er der hypotension opstartes straks shockbehandling (komprimer det blødende kar - hvis muligt, kontakt kirurg og anæstesi, bestil Hgb og evt. blod, Trendelenburgs lejring, indløb af væsker)
• Check cicatricen - er der et hæmatom? bløder det fra cicatricen?
• Check drænposen - er der produktion? fungerer drænet? hvor meget blod er der kommet i posen?
• Er der ny udvikling af svær parese?
• Er der udviklet sfinktersymptomer?
• Ved alvorlige komplikationer (eller hvis du er i tvivl) konfereres med kirurgisk bagvagt

Postoperativ behandling

Som forvagt kan man også blive indvolveret såfremt der skal ordineres yderligere smertestillende medicin