E-test-2
Formål
Kontrol af om testpersonen formår at varetage observation og umiddelbar behandling af en patient med cervikal columnafraktur. Herunder varetage:
- Traumemodtagelsen
- Anamneseoptagelsen
- Den objektiv undersøgelse
- Udfærdige en prioriteret akutplan
- Vælge og iværksætte radiologiske undersøgelser
- Varetage information af pårørende (inkl. mål og risiko)
- Udfærdige og iværksætte kontrol (mhp. effekt og komplikationer)
- Vurdere behov for rehabiliteringshjælp
- Skrive en epikrise (inklusiv kodificering)
Case A
Som vagtlæge kommer du ud til en trafikulykke hvor en cyklist er blevet ramt af personbil med høj hastighed. Personen ligger i en "skæv" stilling på asfalten. Hun er vågen og kan tale. Du har din lægetaske med. *Hvad foretager du dig umiddelbart på selve skadestedet?
- Hvilke spørgsmål vil du stille patienten?
- Hvilke undersøgelser vil du foretage?
- Hvilken behandling vil du opstarte?
Case B
Du er ansat som forvagt på rigshospitalet og du tilkaldes traumecenteret. Her ligger en 25-årig mand som er styrtet på motorcykel. Han kan ikke bevæge sine ben, der er nogen bevægelighed i begge arme. GCS 15.
- Hvilken billeddiagnostik ønsker du (hvornår? anatomisk region? anfør hvad du ville skrive på røntgenhenvisningen)
Case C
Kæresten til patienten omtalt i Case B ankommer til traumecenteret. Hun er dybt rystet og ønsker at vide hvornår hendes kæreste kommer til at gå igen.
- Hvad vil du sige til hende?
Case D
Hvilke patientkategorier skal henvises til rehabilitering og hvor foregår denne?
Case E
- Hvilke elementer skal som minimum anføres i en epikrise?
- Hvor lang skal en epikrise være?
- Hvad er ICD-10 koderne hos en patient med cervikalt tværsnitssyndrom og en dens fraktur type 2?