Forsteo
Indholdsfortegnelse
Beskrivelse
Middel mod osteoporose. Aktivt fragment af parathyroideahormon (rh PTH(1-34)) fremstillet ved genteknologi (colibakterier).
Synonymer
PTH
Dispenseringsform
injektionsvæske, opløsning 250 mikrogram/ml i flerdosispen. 1 dosis indeholder 20 mikrogram teriparatid i sterilt vand. Tilsat eddikesyre, mannitol, natriumacetat og konserveringsmiddel: metacresol.
Indikationer
- Svær spinal osteoporose med dokumenterede spontanfrakturer hos postmenopausale kvinder og hos mænd over 40 år.
- Behandling af osteoporose, der ses i forbindelse med langvarig systemisk glukokortikoidbehandling hos kvinder og mænd med forøget risiko for frakturer.
Doseringsforslag
Voksne. 20 mikrogram s.c. 1 gang dgl. i højst 24 måneder. Behandlingen bør suppleres med et dagligt tilskud af calcium og D-vitamin.
Kontraindikationer
Præeksisterende hypercalcæmi. Stærkt nedsat nyrefunktion. Metaboliske knoglesygdomme, inkl. hyperparatyroidisme og Pagets knoglesygdom. Forhøjet basisk fosfatase. Børn og unge med åbentstående epifyselinjer. Tidligere behandling af skelettet med stråleterapi. Maligne lidelser i skelettet eller knoglemetastaser.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved urolithiasis med calciumsten samt ved moderat nedsat nyrefunktion. Digoxinbehandling (forbigående hypercalcæmi). Serum-calciumbestemmelse bør foretages mindst 16 timer efter seneste injektion.
Bivirkninger
- Almindelige (1-10%): Træthed. Kvalme, opkastning. Dyspnø, hjertebanken. Anæmi. Hyperkolesterolæmi. Smerter i thorax, smerter i ekstremiteter, muskelkramper. Svimmelhed, hovedpine, depression. Øget svedtendens.
- Ikke almindelige (0,1-1%): Reaktioner på indstiksstedet, vægtøgning, hæmorroider. Øvre dyspepsi. Takykardi. Hypercalcæmi, hyperuricæmi. Inkontinens.
Farmakodynamik
Bindes til PTH/PTHrP-receptoren på knogleformative celler, hvor det stimulerer osteoblasterne. Ved kontinuerlig indgift øges knogleomsætningen og knogleresorptionen som ved primær hyperparatyroidisme.
Farmakokinetik
Biotilgængelighed efter s.c. injektion ca. 95%. Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 30 min. Metaboliseres hovedsageligt i lever og nyrer. Plasmahalveringstid ca. 1 time.