Visitation

Fra Rygsygdom.dk
Spring til navigation Spring til søgning

Vedr. henvisning til VR (rygkirurgisk sektion) mhp. operation Henvisning til forundersøgelse (indenfor ca. 2-3 måneder):

  • Patienter der ikke ønsker operation skal ikke henvises.
  • Alle patienter skal være MR-skannet indenfor de sidste 12 måneder 1 2. Det skal fremgå af

henvisningen hvor og hvornår skanningen er foretaget.

  • Patientens symptomatologi SKAL fremgå af henvisningen herunder symptomvarighed.

Det er udelukkende følgende patientkategorier der behandles på VR (rygkirurgisk sektion):

  • Ekstremitetssmerter ved MR-verificeret cervikal eller lumbal rodpåvirkning (radiculopati)
  • Gangproblemer, styringsbesvær og kraftnedsættelse ved MR-verificeret cervikal spinalstenose

(myelopati)

  • Behandlingsresistende lændesmerter ved MR-verificeret discusdegeneration eller olistese påvist

ved røntgenoptagelse

  • Rygsmerter ved degenerativt/osteoporotisk betinget hvirvelsammenfald

Der skal udelukkende være tale om en degenerativ rygsygdom - vi behandler hverken tumorer, frakturer, infektioner eller thorakale problemstillinger. Enhver skriftlig henvisning der ikke opfylder disse krav, vil blive returneret.

Vedr. akutte problemstillinger kontaktes VR-bagvagt altid telefonisk (38 63 04 80) I visse tilfælde kræves en akut vurdering/udredning. I så fald kontaktes vagthavende bagvagt telefonisk. Disse tilfælde omhandler:

  • cauda equina syndromet
  • en hastig, progredierende, svær parese herunder styringsbesvær
  • intraktable smerter

--Jørgen Degn 17. okt 2012, 07:45 (UTC)