Scheuermanns sygdom

Fra Rygsygdom.dk
Spring til navigation Spring til søgning

Synonymer

Osteochondritis deformans juvenilis dorsi

Beskrivelse

Scheuermanns sygdom er en ryglidelse, hvor mindst 3 nabohvirvler er kileformede fortil resulterende i rundrygget rygsøjle eller formindsket svaj i lænden.

Forekomst

Sygdommen udvikles i puberteten og ca. 4-5 % af den voksne befolkning har Scheuermann-forandringer. Den opheler gradvist i 10-18 års alderen med flere fortil tilspidsede kileformede vertebrae, hvorved der opstår hyperkyfose thorakalt og udrettet lordose lumbalt.

Årsag

Ændringerne i ryggens kurver skyldes forstyrrelser i den måde ryghvirvlerne vokser. Under puberteten udvikles en defekt ossifikation af vertebrae med lokal aseptisk osteonekrose, hvilket fører til svækkelse af endepladerne og svigtende indheling af randlister.

Symptomer

Lidelsen kan sidde overalt i columna, men er hyppigst fra Th6 og L1. Lokalisationen kan være:

  • højtsiddende (brystryggen/ved skulderbladet - ofte symptomfri, til tider smertefuld).
  • lavtsiddende (lænde-/brystryg - risiko for mere langvarige gener).

Symptomerne er muskelspændinger og smerter i ryggen over og under det stive afficerede område, desuden udtalt gener fra naboområder ved fejlstilling og belastning. Højtsiddende Scheuermann-kyfose i thorakaldelen er oftest smertefri, mens lavtsiddende i lumbaldel kan medføre rygbesvær og risiko for kroniske rygsmerter.

Erhverv

Erhvervsvejledning bør gives tidligt, så patienterne undgår større vægtbelastninger.

Billeder

Scheuermanns70.jpg Scheuermanns diseasebl.jpg

Diagnosen

Diagnosen Scheuermanns sygdom kan kun stilles med sikkerhed efter en røntgenundersøgelse eller skanning af rygsøjlen.

Historie

Sygdommen er opkaldt efter den danske ortopædkirurg og radiolog Holger Werfel Scheuermann (1877-1960).