Forskel mellem versioner af "Spondylodiskit"

Nuværende version fra 14. nov 2017, 08:39

Henvisning

Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende og/eller reumatolog mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, ortopædkirurgisk, Rigshospitalet. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.

Synonymer

Spondylodiscitis, spondylodiskitis, spondylodiscit

Patofysiologi

Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader. Ofte hæmatogen spredning eller postoperativ infektion. Opstår spontant eller postoperativt.

Bemærk

Tilstanden er desværre underdiagnosticeret. Mange pt. udredes/behandles på medicinske afdelinger. Dødeligheden er op til 25% hos ældre.

Bakteriologi

Gram-positive kokker enten i hobe (staf. aureus), kæder (streptokokker) eller diplokokker (pneumokokker, meningokokker, gonokokker). Gram-negative stave enten ubevægelige (klebsiella) eller bevægelige (pseudomonas).

Staphylococcus aureus (>50%)
KNS (10-25%)
Escherichia coli
TB
Svamp

Incidens

2,4:100.000 (6,5:100.000 hos dem over 70 år)

Risikofaktorer

Immunsuppresion
Alderdom
Postoperativt: gramnegative stave
Diabetes: gruppe B/G
Narkomaner: pseudomonas/svampe
Ikke-etniske danskere: TB

Symptomer

Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber, vægttab, bevægelsesindskrænkning. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.

Klinik

Bankeøm under fødderne

Lab

Forhøjet CRP og SR, evt leukocytose

Udredning

Allerede opstartet antibiotisk behandling bør pauseres 48 timer inden prøvetagning

Infektionstal: CRP, SR, leukocytter
Levettal (spec. ved Rifampicin), nyretal
Bloddyrkning/venyler INDEN opstart af antibiotika: mindst 4 kolbesæt taget på forskellige tidspunkter, evt. 8 kolber. Der dyrkes i 12 døgn.
Evt. biopsi enten CT-vejledt eller åben
Der kan evt. suppleres med en molekylærbiologisk undersøgelse (16s)
Røntgen
MR-skanning
Leukocyt-scintigrafi
Evt. PET

Indlæggelse

Varighed: 1-2 måneder

Røntgenoptagelse

MR-skanning

Behandling<ref>Zarghooni K et al. Treatment of spondylodiscitis. International Orthopaedics 2011</ref>

Mål: så smalspektret AB som muligt, så kort varighed som muligt.

Immobilisering (TL): ved betydende påvirkning af forreste søjle eller påvirkning af de nedre lumbale segmenter. Indtil smerterne aftager, højst 2 uger. Efterfølgende mobilisering med korset.
Decubitusprofylakse
Antitrombotisk behandling for at modvirke DVT/LE
Smertebehandling
Langvarig iv. antibiotisk behandling justeret efter resistensbestemmelse
Skift til po. antibiotisk behandling (fx. Heracillin 1 g x 4) når infektionstallene er normaliseret. P.o. AB seponeres efter 3 måneder eller når infektionstallene har været normale gennem 6 konsekutive uger.
Evt. CT-guided drænanlæggelse i absces-kavitat
Staf. aureus: Dicillin 1-2 g x 4 (doseringen øges hvis pt. vejer mere end 70 kg). Der suppleres med Rifampicin såfremt pt. har et fremmedlegeme i kroppen.
Ukendt ætiologi: Cefur 1,5 g x 3. Øges til 3 g x 3 såfremt der er en epidural/spinal komponent. Alternativt kan gives Ceftriaxon 2 g x 1.
Varighed: iv i 2-4 uger indtil CRP er normal. Derefter po i 4-8 uger.
Kontrol: blodprøver ugentligt. Efter ophørt antibiotisk behandling klinisk/lab. kontrol efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Såfremt der ses sammenfald ved rtg. skal pt evt have korset.

Indikationer for kirurgisk dekompression, debridement & stabilisering

ved neurologiske udfald
ved sepsis
ved signifikant knoglepåvirkning & instabilitet
ved deformiteter
ved spinal absces
ved uklar ætiologi eller cancermistanke
ved manglende effekt af konservativ behandling
ved intraktable smerter
ved problemer med patientkompliance

Operationsmetode

Perkutan stabilisering f.eks. MANTIS ved let knogledestruktion
TLIF ved moderat knogledestruktion
1- eller 2-trins 360° dese med knogle anteriort og bagre pedikelskruer

Risikopatienter

Diabetes
Immunosuppression
Stofmisbrug
Ældre

Recidiv af infektionen efter afsluttet behandling

0-7%

Komplikationer

Knogledestruktion & instabilitet
Neurologiske udfald
Psoas-absces
Drug-fever (efter langvarig AB-veh.)

Referencer

Clin Infect Dis. 2007 Apr 1;44(7):913-20. Epub 2007 Feb 14. Kowalski TJ.

Links

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+==Henvisning==
+Mistanke om bakteriel spondylitis eller spondylodiskitis konfereres med infektionsmedicinsk vagthavende og/eller reumatolog mhp. diagnosen. Ved billeddiagnostisk verificeret spondylodiscit eller absces i columna med behov for biopsi og mikrobiologi konfereres supplerende med rygsektionen, ortopædkirurgisk, Rigshospitalet. Behandlingen foregår i infektionsmedicinsk regi.
 ==Synonymer==
-Spondylodiscitis
+Spondylodiscitis, spondylodiskitis, spondylodiscit
 ==Patofysiologi==
-Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader.
+Primær bakterieinfektion svt. diskus, sekundær indvolvering af endeplader. Ofte hæmatogen spredning eller postoperativ infektion. Opstår spontant eller postoperativt.
+==Bemærk==
+Tilstanden er desværre underdiagnosticeret. Mange pt. udredes/behandles på medicinske afdelinger. Dødeligheden er op til 25% hos ældre.
 ==Bakteriologi==
-*Staphylococcus aureus
+Gram-positive kokker enten i hobe (staf. aureus), kæder (streptokokker) eller diplokokker (pneumokokker, meningokokker, gonokokker). Gram-negative stave enten ubevægelige (klebsiella) eller bevægelige (pseudomonas).
+*Staphylococcus aureus (>50%)
+*KNS (10-25%)
 *Escherichia coli
+*TB
+*Svamp
-==Årsager==
+==Incidens==
-*Hæmatogen spredning
+,4:100.000 (6,5:100.000 hos dem over 70 år)
-*Postoperativ infektion
-==Incidens==
+==Risikofaktorer==
-:100.000 til 1:250.000
+*Immunsuppresion
+*Alderdom
+*Postoperativt: gramnegative stave
+*Diabetes: gruppe B/G
+*Narkomaner: pseudomonas/svampe
+*Ikke-etniske danskere: TB
 ==Symptomer==
-Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.
+Lændesmerter evt. med udstråling til ben, feber, vægttab, bevægelsesindskrænkning. Diagnosen stilles ofte først flere måneder efter symptomdebut.
 ==Klinik==
@@ Linje 26: / Linje 40: @@
 ==Udredning==
-*Venyler inden opstart af antibiotika: mindst 3 sæt taget på forskellige tidspunkter
+Allerede opstartet antibiotisk behandling bør pauseres 48 timer inden prøvetagning
-*Evt. biopsi
+*Infektionstal: CRP, SR, leukocytter
+*Levettal (spec. ved Rifampicin), nyretal
+*Bloddyrkning/venyler INDEN opstart af antibiotika: mindst 4 kolbesæt taget på forskellige tidspunkter, evt. 8 kolber. Der dyrkes i 12 døgn.
+*Evt. biopsi enten CT-vejledt eller åben
+*Der kan evt. suppleres med en molekylærbiologisk undersøgelse (16s)
+*Røntgen
+*MR-skanning
+*Leukocyt-scintigrafi
+*Evt. PET
-==Årsag==
+==Indlæggelse==
+Varighed: 1-2 måneder
 ==Røntgenoptagelse==
@@ Linje 39: / Linje 62: @@
 [[Fil:Sd4.jpg]]
-==Behandling==
+==Behandling<ref>Zarghooni K et al. Treatment of spondylodiscitis. International Orthopaedics 2011</ref>==
-*Immobilisering
+Mål: så smalspektret AB som muligt, så kort varighed som muligt.
+*Immobilisering (TL): ved betydende påvirkning af forreste søjle eller påvirkning af de nedre lumbale segmenter. Indtil smerterne aftager, højst 2 uger. Efterfølgende mobilisering med korset.
+*Decubitusprofylakse
+*Antitrombotisk behandling for at modvirke DVT/LE
 *Smertebehandling
 *Langvarig iv. antibiotisk behandling justeret efter resistensbestemmelse
-*Evt. kirurgisk dekompression & stabilisering
+*Skift til po. antibiotisk behandling (fx. Heracillin 1 g x 4) når infektionstallene er normaliseret. P.o. AB seponeres efter 3 måneder eller når infektionstallene har været normale gennem 6 konsekutive uger.
+*Evt. CT-guided drænanlæggelse i absces-kavitat
+*Staf. aureus: Dicillin 1-2 g x 4 (doseringen øges hvis pt. vejer mere end 70 kg). Der suppleres med Rifampicin såfremt pt. har et fremmedlegeme i kroppen.
+*Ukendt ætiologi: Cefur 1,5 g x 3. Øges til 3 g x 3 såfremt der er en epidural/spinal komponent. Alternativt kan gives Ceftriaxon 2 g x 1.
+*Varighed: iv i 2-4 uger indtil CRP er normal. Derefter po i 4-8 uger.
+*Kontrol: blodprøver ugentligt. Efter ophørt antibiotisk behandling klinisk/lab. kontrol efter 2 uger, 4 uger, 3 måneder og 6 måneder. Såfremt der ses sammenfald ved rtg. skal pt evt have korset.
+==Indikationer for kirurgisk dekompression, debridement & stabilisering==
+*ved neurologiske udfald
+*ved sepsis
+*ved signifikant knoglepåvirkning & instabilitet
+*ved deformiteter
+*ved spinal absces
+*ved uklar ætiologi eller cancermistanke
+*ved manglende effekt af konservativ behandling
+*ved intraktable smerter
+*ved problemer med patientkompliance
+==Operationsmetode==
+*Perkutan stabilisering f.eks. MANTIS ved let knogledestruktion
+*TLIF ved moderat knogledestruktion
+*1- eller 2-trins 360° dese med knogle anteriort og bagre pedikelskruer
+==Risikopatienter==
+*Diabetes
+*Immunosuppression
+*Stofmisbrug
+*Ældre
+==Recidiv af infektionen efter afsluttet behandling==
+-7%
+==Komplikationer==
+*Knogledestruktion & instabilitet
+*Neurologiske udfald
+*Psoas-absces
+*Drug-fever (efter langvarig AB-veh.)
+==Referencer==
+*Clin Infect Dis. 2007 Apr 1;44(7):913-20. Epub 2007 Feb 14. Kowalski TJ.
+<references/>
+==Links==
+*[http://www.harms-spinesurgery.com/src/plugin.php?m=harms.ENT02.01R Harms-spinesurgery]
+*[http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X8A09D3D6193F6F13C1258029003BE9FE&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g Udredning og henvisning af akutte rygsygdomme]
 [[Kategori:Komplikation]]
+[[Kategori:Akut]]