Rygseminar
Tidspunkt
Omkring en uge inden din operation vil du blive indkaldt til et rygseminar. Seminaret foregår i Videncenter for Rygsygdommes sygeplejeambulatorie alle hverdage kl. 9. Du kommer til ambulatoriet gennem indgang 3 og så er der skilte til rygseminaret.
Indhold
Sygeplejerske og anæstesilæge gennemgår forløbet fra indlæggelse frem til udskrivelse. Ergoterapeuten vil fortælle om hvordan man bedst muligt klarer dagligdagen, såsom af- og påklædning, evt. ved brug af enkle hjælpemidler. Fysioterapeuten vil vise hvordan man mest hensigtsmæssigt kommer ud og ind af sengen, samt fortælle om mobilisering på afdelingen og efterfølgende genoptræning.
Herefter får du en individuel samtale med sygeplejerske og anæstesilæge. Du skal aflevere en urinprøve og der bliver taget blodprøver og evt. et hjertekardiogram. Hvis der er behov for yderligere oplysninger til lægejournalen, vil du blive tilset af en reservelæge.
Du er velkommen til at tage en ledsager med, det hele varer ca. 3-4 timer.